{"id":163,"date":"2024-08-19T21:09:23","date_gmt":"2024-08-19T19:09:23","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=163"},"modified":"2026-01-11T16:31:26","modified_gmt":"2026-01-11T15:31:26","slug":"begivenhederne-1848-1850","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/","title":{"rendered":"Begivenhederne 1848-1850"},"content":{"rendered":"\r\n

Kampene og begivenhederne fra 1848 til 1850 er ikke n\u00e6r s\u00e5 veldokumenterede som krigen i 1864. Fotografiet var endnu ikke rigtig sl\u00e5et igennem, og Tre\u00e5rskrigen blev f\u00f8rt som en bev\u00e6gelseskrig, hvor h\u00e6rene hurtigt skiftede position. Det levnede ikke meget plads til krigskorrespondenter og detaljerede samtidsskildringer. Men dramatikken fejler intet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slaget ved Bov \u00a09. april 1848<\/h3>\r\n

\"Slaget<\/a><\/p>\r\n

Efter overrumplingen af f\u00e6stningen Rendsborg tr\u00e6ngte de slesvig-holstenske tropper nordp\u00e5. Den danske h\u00e6r under general Hedemann rykkede sydp\u00e5 fra Kolding og forenede sig med en styrke fra Als under oberst Schleppegrell. Danskerne var b\u00e5de talm\u00e6ssigt overlegne og bedre uddannede.<\/p>\r\n

Kampen blev kort og h\u00e5rd. Slesvig-holstenerne led store tab og flygtede i panik mod syd. Opr\u00f8rsstyrken endte tilbage i f\u00e6stningen i Rendsborg, og den danske h\u00e6r fulgte efter. Danmark havde nu kontrol over Slesvig helt ned til Ejderen.<\/p>\r\n

Krigserkl\u00e6ring \u2013 18. april 1848<\/h2>\r\n

Sejren ved Bov \u00e6ndrede hurtigt karakter, da stormagterne blandede sig. Preussen og Det Tyske Forbund besluttede at st\u00f8tte opr\u00f8rerne. Det Tyske Forbund erkl\u00e6rede Danmark krig, samtidig med at preussiske tropper under general Wrangel rykkede op gennem Holsten.<\/p>\r\n

Den danske h\u00e6r mod Als og nordp\u00e5<\/h2>\r\n
\"Slaget<\/a>

Slaget ved Slesvig 1848<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Overkommandoen opgav Bov-stillingen og f\u00f8rte hovedparten af h\u00e6ren til Als, mens andre styrker s\u00f8gte nordp\u00e5 mod Konge\u00e5en. Wrangel lod tropper bes\u00e6tte Sundeved for at holde danskerne p\u00e5 Als i skak. Samtidig rykkede andre dele af den slesvig-holstenske og preussiske h\u00e6r den 2. maj over Konge\u00e5en og op i N\u00f8rrejylland.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0<\/h3>\r\n

Nyb\u00f8l og Dybb\u00f8l \u2013 28. maj og 5. juni 1848<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Slaget<\/a>

Slaget ved Dybb\u00f8l 1848<\/p><\/div>\r\n


Fra Als foretog generalerne Hedemann og F. A. Schleppegrell et vellykket angreb p\u00e5 Nyb\u00f8l den 28. maj 1848. Denne sejr samt den efterf\u00f8lgende sejr ved Dybb\u00f8l den 5. juni vakte begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Samtidig ville Rusland ikke tillade Preussen at \u00a0g\u00e5 over Konge\u00e5en og hermed ind i selve kongeriget. Herved blev\u00a0 Wrangel og forbundsh\u00e6ren bremset.<\/p>\r\n

Efter sejren ved Bov rykkede den danske h\u00e6r frem mod byen Slesvig, hvor generalerne L\u00e6ss\u00f8e og Hedemann etablerede en hovedstilling nord for Dannevirke. Strategien var at f\u00f8re en henholdende kamp og om n\u00f8dvendigt tr\u00e6kke sig nordp\u00e5.<\/p>\r\n

P\u00e5skedag den 23. april angreb Wrangel med omkring 20.000 mand. Angrebet var d\u00e5rligt koordineret, men overmagten var for stor, og den danske h\u00e6r m\u00e5tte tr\u00e6kke sig tilbage mod Flensborg. Trods tilbagetoget regnes slaget som et af de mest h\u00e6derfulde i dansk milit\u00e6rhistorie.<\/p>\r\n

Tr\u00e6fningen ved Overs\u00f8<\/h3>\r\n

Under retr\u00e6ten regnede man ikke med, at Wrangel ville forf\u00f8lge hurtigt, og derfor var bagtroppen ikke organiseret s\u00e5 solidt, som situationen kr\u00e6vede. Sidst p\u00e5 eftermiddagen indhentede friske mecklenburgske dragoner og hannoveranske tropper den danske bagtrop, og der opstod en tr\u00e6fning ved Overs\u00f8.<\/p>\r\n

Nogle danske dragoner slap nordp\u00e5 og alarmerede Flensborg, hvor mange danske tropper l\u00e5 indkvarteret, med r\u00e5bet: \u201cPreusserne er her!\u201d Det viste sig dog at v\u00e6re overdrevet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

V\u00e5benhvilen i Malm\u00f8 \u2013 2. juli 1848<\/h2>\r\n

P\u00e5 initiativ af Storbritannien, Rusland og Sverige blev der i juni 1848 indledt forhandlinger mellem Preussen og Danmark. Den 2. juli blev en v\u00e5benstilstand indg\u00e5et \u2013 sammen med planen om en f\u00e6lles dansk-tysk regering. Den blev dog aldrig til noget, blandt andet p\u00e5 grund af general Wrangels modstand og politiske komplikationer p\u00e5 tysk side.<\/p>\r\n

Den 26. august 1848 kom der alligevel en aftale p\u00e5 plads: mange danske og preussiske tropper skulle tr\u00e6kkes ud af hertugd\u00f8mmerne, og den slesvig-holstenske h\u00e6r skulle reduceres og opdeles. Den provisoriske regering skulle tr\u00e6de tilbage og erstattes af en dansk-preussisk f\u00e6llesregering, som i f\u00e6llesskab skulle styre hertugd\u00f8mmerne. V\u00e5benstilstanden skulle g\u00e6lde i syv m\u00e5neder.<\/p>\r\n

Under forhandlingerne foreslog briterne en deling af Slesvig \u2013 en id\u00e9 som selv nogle danske nationalliberale begyndte at overveje. I den danske offentlighed vakte tanken dog stor forargelse, og slesvig-holstenerne \u00f8nskede heller ikke en deling. Den 18. september 1848 afviste Frederik VII forslaget med de ber\u00f8mte ord: \u201cDet skal ej ske.\u201d<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Kampene genoptages \u2013 1849<\/h2>\r\n

Da v\u00e5benstilstanden oph\u00f8rte, blev fjendtlighederne genoptaget den 3. april 1849. Den danske h\u00e6r talte nu ca. 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kunne m\u00f8nstre godt 65.000. Over for denne overmagt besluttede danskerne at tr\u00e6kke sig nordp\u00e5.<\/p>\r\n

Haderslev \u2013 3. april 1849<\/h3>\r\n

Det n\u00f8rrejyske korps under general Rye rykkede ud fra Kolding. Oberstl\u00f8jtnant Irminger marcherede tidligt om morgenen med to bataljoner, fire kanoner, et esspingol-batteri og kavaleridivisionen Hegermann-Lindenkrone. Ved Aller Kro st\u00f8dte de en fjendtlig patrulje v\u00e6k, og senere p\u00e5 dagen kom det til kamp ved Haderslev i kuperet terr\u00e6n.<\/p>\r\n

Der opstod b\u00e5de infanterikamp og gadekampe. Fjenden blev presset tilbage, og byen blev besat af danske tropper. De danske tab var 3 d\u00f8de og 6 s\u00e5rede.<\/p>\r\n

Adsb\u00f8l \u2013 3. april 1849<\/h3>\r\n

Samme dag rykkede en brigade frem fra Als. Fjenden stod ved Adsb\u00f8l med infanteri st\u00f8ttet af artilleri. Byen blev omg\u00e5et nord om Nyb\u00f8l og forbi Fiskeb\u00e6k, og angrebet blev underst\u00f8ttet af to granatkanoner. Efter kamp blev fjenden drevet ud af byen, og de danske kanoner stod blandt andet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Fjenden blev forfulgt mod Graasten. Danske tab: 2 d\u00f8de, 21 s\u00e5rede og 2 savnede.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slaget ved Egernf\u00f6rde 5. april 1849<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Linieskibet<\/a>

Christian VIII<\/p><\/div>\r\n

Ved Egernf\u00f6rde angreb Danmark fra s\u00f8siden med fregatten Gefion<\/em>, linjeskibet Christian VIII<\/em> og transportfart\u00f8jer. Kampen begyndte kl. 04. De danske skibe skulle angribe fjendtlige batterier omkring fjorden, men de store skibe kunne ikke man\u00f8vrere i det sn\u00e6vre farvand og blev derfor oplagte m\u00e5l for kystbatterierne.<\/p>\r\n

Fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e6be skibene fri med hjuldampere mislykkedes under beskydning. Gefion<\/em> m\u00e5tte overgive sig og kom senere i tysk tjeneste (med flere navneskift) f\u00f8r ophugning i 1891.<\/p>\r\n

Christian VIII<\/em> blev s\u00e5 h\u00e5rdt ramt, at skibet m\u00e5tte stryge flaget. Der udbr\u00f8d brand om bord, og kl. 20 sprang skibet i luften. Slaget kostede 105 faldne, 61 s\u00e5rede og n\u00e6sten 1.000 fanger. De d\u00f8de blev begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i den nordlige del af Eckernf\u00f6rde.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Gallionsfigur<\/a>

Gallionsfigur Christian VIII<\/p><\/div>\r\n

Christian VIII<\/em> blev s\u00e5 h\u00e5rdt ramt, at skibet m\u00e5tte stryge flaget. Der udbr\u00f8d brand om bord, og kl. 20 sprang skibet i luften. Slaget kostede 105 faldne, 61 s\u00e5rede og n\u00e6sten 1.000 fanger. De d\u00f8de blev begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i den nordlige del af Eckernf\u00f6rde.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slaget ved Kolding \u2013 23. april 1849<\/h2>\r\n

Forbundsh\u00e6ren rykkede igen nordp\u00e5, og Kolding blev besat og bef\u00e6stet. General B\u00fclow besluttede at sl\u00e5 tilbage og indledte den 23. april et angreb i to flanker: \u00e9n under ham selv ved Taulov, og \u00e9n under general Rye og general Moltke ved Harte og Almind, hvor m\u00e5let var at sikre overgange ved Ejstrup og P\u00e5by.<\/p>\r\n

Danskerne pressede frem og m\u00f8dte h\u00e5rd modstand. B\u00fclows brigade k\u00e6mpede sig frem mod Slotss\u00f8en, og broen ved Ejstrup blev taget, men ved Vejlevej st\u00f8dte man p\u00e5 st\u00e6rk modstand. Preussernes general Bonin trak sig tilbage for at omgruppere. Danskerne troede et \u00f8jeblik, at slaget var vundet \u2013 men preusserne vendte tilbage med 12-punds kanoner og forst\u00e6rkninger. Da Ryes og Moltkes brigader risikerede at blive afsk\u00e5ret, trak B\u00fclow sig tilbage mod Vejle og Fredericia. Slaget var tabt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Danskerne angriber<\/h5>\r\n

Om morgenen angreb danskerne de fjendtlige stillinger over en bred flanke og m\u00f8dte h\u00e5rd modstand. B\u00fclows brigade k\u00e6mpede\u00a0sig helt frem Slotss\u00f8en og m\u00f8dte megen modstand her.
Ryes og Moltkes brigader havde erobret broen ved Ejstrup, men havde m\u00f8dt modstand ved Vejlevej.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Preussernes general Bonin f\u00f8lte sig nu presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak\u00a0sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Danskerne troede p\u00e5 dette tidspunkt at slaget var vundet, men preusserne vendte tilbage med 12 punds\u00a0kanoner og forst\u00e6rkninger fra Koldings sydomr\u00e5de, hvorefter der blev k\u00e6mpet h\u00e5rdt \u00a0om Koldings centrum.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Da forbundsh\u00e6ren nu var t\u00e6t p\u00e5 at afsk\u00e6re Ryes og Moltkes brigader, trak B\u00fclow sig tilbage mod Vejle og Fredericia, og\u00a0kampen var tabt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Jylland bes\u00e6ttes<\/strong><\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n

I begyndelsen af maj fik overgeneral Prittwitz den \u00f8nskede tilladelse til at g\u00e5 over gr\u00e6nsen og \u00a0bes\u00e6tte mest muligt af Jylland.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Guds\u00f8 \u2013 3. og 7. maj 1849<\/h2>\r\n

Efter nederlaget ved Kolding trak B\u00fclow styrker ind i Fredericia, mens Rye l\u00e5 omkring Vejle. Den 3. maj rykkede B\u00fclow ud vest for Elbodalen og kom i kamp ved Guds\u00f8passet, som blev besat. Men den 7. maj angreb Prittwitz i styrke. P\u00e5 grund af overmagten m\u00e5tte danskerne efter h\u00e5rde kampe tr\u00e6kke sig tilbage til Fredericia, og dele af styrken blev senere sejlet til Fyn.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ryes ber\u00f8mte tilbagetog \u2013 7. til 30. maj 1849<\/h2>\r\n
\"General<\/a>

General Olaf Rye<\/p><\/div>\r\n

Olaf Ryes brigade (Det N\u00f8rrejyske Arm\u00e9korps) p\u00e5 ca. 7.000 mand, med rytteri og 16 kanoner, gennemf\u00f8rte nu sit kendte tilbagetog op gennem Jylland. Den blev forfulgt af Prittwitz med ca. 22.000 mand og 52 kanoner. Rye blev man\u00f8vreret ud af flere stillinger, men undgik at blive knust og trak sig gradvist nordp\u00e5.<\/p>\r\n

Den 22. maj fik han ordre til at rette tilbagetoget mod Helgen\u00e6s, hvor et skanseanl\u00e6g fra 1848 var delvist bef\u00e6stet og bestykket med 12 sv\u00e6re kanoner. Rye \u00f8nskede at holde sig t\u00e6ttere p\u00e5 kysten for at bevare muligheden for udskibning.<\/p>\r\n

Den 31. maj kom det til en rytterf\u00e6gtning nord for Aarhus mellem danske dragoner og preussiske husarer, som endte med dansk sejr \u2013 trods dansk undertal. Danske tab: 8 mand. Preussiske tab: 25 dr\u00e6bte eller s\u00e5rede og 19 fanger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Rytterf\u00e6gtningen ved \u00c5rhus 31. maj 1849<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Rytterf\u00e6gtning<\/a>

Rytterf\u00e6gtning 1849<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Kampen fandt sted nord for \u00c5rhus. F\u00e6gtningen stod mellem danske dragoner og preussiske\u00a0husarer, og endte med dansk sejr.\u00a0\u00a0Selvom danskerne var i undertal, lykkedes det alligevel lykkedes at tvinge Preusserne p\u00e5 flugt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De danske tab var 8 mand\u00a0imedens preussernes tab var 25 s\u00e5rede eller dr\u00e6bte og 19 taget til fange.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Fredericia 6. juli 1849<\/h3>\r\n\r\n\r\n
\r\n
\r\n
\"Trelde<\/a>

Trelle Skanse<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

I forsommeren 1849 var Fredericia belejret af slesvig-holstenerne under general Bonin, som ogs\u00e5 bombardererede byen. Oberst Lunding planlagde sammen med overgeneral Frederik Rubeck Henrik von B\u00fclow et udfald for at bryde belejringen, men det kr\u00e6vede forst\u00e6rkninger.<\/p>\r\n

Ryes brigade blev overf\u00f8rt via Fyn og sejlet til Fredericia i sm\u00e5 b\u00e5de, som artilleriet havde sv\u00e6rt ved at ramme. Ogs\u00e5 2. brigade under general Christian de Meza blev overf\u00f8rt fra Als via Fyn.<\/p>\r\n

Ved krigsr\u00e5det i Vejlby Pr\u00e6steg\u00e5rd ved Strib den 4. juli blev planen fastlagt: udfaldet skulle ske kl. 01 natten til den 6. juli. 19.000 danske soldater stod klar mod 14.000 slesvig-holstenere i bef\u00e6stede stillinger. Kampen blev blodig og h\u00e5rd, og udfaldet var usikkert til langt hen p\u00e5 dagen. Sejren blev dyrt betalt, og blandt de faldne var general Olaf Rye under stormen p\u00e5 Treldeskansen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Fred med Preussen og Forbundet \u2013 1850<\/h2>\r\n

Rusland intervenerede og truede Preussen diplomatisk, hvis krigen ikke blev stoppet. Herefter fulgte v\u00e5benhvile, og Wrangel fik ordre til at r\u00f8mme Jylland. Den 2. juni 1850 sluttede Preussen og Danmark fred, og den 10. juli 1850 sluttede ogs\u00e5 Det Tyske Forbund fred med Danmark i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den 2. juni 1850 undertegnede Preussen og Danmark og den 10. juli 1850 ogs\u00e5 den Tyske \u00a0Forbund og Danmark en\u00a0fredsaftale i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slaget ved Isted \u2013 25. juli 1850<\/h2>\r\n

Efter Preussen og Forbundet trak sig ud, fortsatte slesvig-holstenerne krigen alene, nu st\u00f8ttet af tyske frivillige. Det endte den 25. juli 1850 ved Isted \u2013 det st\u00f8rste slag i Danmarks historie.<\/p>\r\n

\"Schleppegrell<\/a>

Schleppegrell ved Isted<\/p><\/div>\r\n

Omkring 40.000 danske soldater k\u00e6mpede mod ca. 34.000 slesvig-holstenere. Den danske h\u00e6r under general Krogh var talm\u00e6ssigt overlegen og bedre uddannet end opr\u00f8rsh\u00e6ren under general von Willisen. Slesvig-holstenerne stod dog st\u00e6rkt ved Isted, hvor terr\u00e6net omkring landevejen Flensborg\u2013Slesvig indsn\u00e6vres af moser og s\u00f8er.<\/p>\r\n

Kampen begyndte kl. 01 om natten og blev ekstremt blodig, is\u00e6r i de f\u00f8rste angreb. Ved 8-tiden om morgenen var situationen kritisk for danskerne, men i l\u00f8bet af formiddagen vendte slaget. Ved middagstid beordrede von Willisen tilbagetog. Sejren var dyrek\u00f8bt: Danmark mistede 845 mand, heriblandt general Schleppegrell og oberst L\u00e6ss\u00f8e. Slesvig-holstenerne havde 534 faldne.<\/p>\r\n

Efter Isted gik den danske h\u00e6r i stilling ved Dannevirke, mens opr\u00f8rsh\u00e6ren trak sig tilbage mod Holsten.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Mysunde og Frederiksstad \u2013 krigens sidste slag<\/h2>\r\n
\"Slaget<\/a>

Slaget ved Mysunde<\/p><\/div>\r\n

Efter Isted bef\u00e6stede danskerne Mysunde for at d\u00e6kke Dannevirkes venstre flanke. Den 12. september 1850 angreb opr\u00f8rerne under von Willisen, men angrebet blev sl\u00e5et tilbage \u2013 is\u00e6r p\u00e5 grund af det danske artilleri under oberst Krabbe.<\/p>\r\n

I september 1850 indledte opr\u00f8rerne et st\u00f8rre bombardement af Frederiksstad. Efter fem dages beskydning angreb 5.000 mand den 4. oktober 1850 en dansk styrke p\u00e5 ca. 1.600 under Hans Helgesens kommando. Kampen varede hele natten, men om morgenen trak angriberne sig tilbage. Store dele af byen br\u00e6ndte, og blandt andet r\u00e5dhuset og remonstrantkirken blev \u00f8delagt.<\/p>\r\n

Stormen p\u00e5 Frederiksstad blev Tre\u00e5rskrigens sidste st\u00f8rre slag.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kampene og begivenhederne fra 1848 til 1850 er ikke n\u00e6r s\u00e5 veldokumenterede som krigen i 1864. Fotografiet var endnu ikke rigtig sl\u00e5et igennem, og Tre\u00e5rskrigen blev f\u00f8rt som en bev\u00e6gelseskrig, hvor h\u00e6rene hurtigt skiftede position. Det levnede ikke meget plads til krigskorrespondenter og detaljerede samtidsskildringer. Men dramatikken fejler intet. Slaget ved Bov \u00a09. april 1848 … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-163","page","type-page","status-publish","hentry","nodate","item-wrap"],"yoast_head":"\nBegivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Begivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-01-11T15:31:26+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"740\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"389\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"14 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/\",\"name\":\"Begivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848-300x158.jpg\",\"datePublished\":\"2024-08-19T19:09:23+00:00\",\"dateModified\":\"2026-01-11T15:31:26+00:00\",\"description\":\"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg\",\"width\":740,\"height\":389,\"caption\":\"Slaget ved Bov 1848\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Begivenhederne 1848-1850\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\",\"name\":\"Forsvar og Forter i Danmark\",\"description\":\"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\",\"name\":\"Mil.Hist.Ny\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Mil.Hist.Ny\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\"},\"sameAs\":[\"http:\/\/forsvarogforter.dk\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Begivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark","description":"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Begivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark","og_description":"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.","og_url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/","og_site_name":"Forsvar og Forter i Danmark","article_modified_time":"2026-01-11T15:31:26+00:00","og_image":[{"width":740,"height":389,"url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"14 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/","name":"Begivenhederne 1848-1850 - Forsvar og Forter i Danmark","isPartOf":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848-300x158.jpg","datePublished":"2024-08-19T19:09:23+00:00","dateModified":"2026-01-11T15:31:26+00:00","description":"Kampene og begivenhederne 1848 til 1850 er ikke s\u00e5 veldokumenterede som kampene i 1864. Det har dog ikke v\u00e6ret mindre dramatisk.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#primaryimage","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg","contentUrl":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Efter_Bov_9maj_1848.jpg","width":740,"height":389,"caption":"Slaget ved Bov 1848"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/begivenhederne-1848-1850\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Begivenhederne 1848-1850"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/","name":"Forsvar og Forter i Danmark","description":"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie","publisher":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6","name":"Mil.Hist.Ny","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","caption":"Mil.Hist.Ny"},"logo":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/"},"sameAs":["http:\/\/forsvarogforter.dk"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/163","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=163"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/163\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26649,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/163\/revisions\/26649"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=163"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}