![\"\"](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/oestrigere_fredericia_1864-1.jpg\")
<\/a><\/p>\r\nAlligevel beordrede krigsministeren den 25. april Fredericias kommandant, general N.C. Lunding, til at r\u00f8mme byen. Det skete p\u00e5 trods af, at Fredericias bef\u00e6stning var v\u00e6sentligt st\u00e6rkere end Dybb\u00f8l. Modvilligt lod Lunding de sidste danske tropper forlade f\u00e6stningen, og den 28. april sejlede de til Fyn.<\/p>\r\n
Dermed havde Danmark mistet sin sidste flankestilling i Jylland. Fredericia blev umiddelbart efter besat af \u00f8strigske tropper \u2013 helt uden kamp.<\/p>\r\n
Krigsminister Lundbye \u00f8nskede med beslutningen at styrke forsvaret af Als og N\u00f8rrejylland. Resultatet blev imidlertid, at den danske h\u00e6r \u2013 bortset fra 4. division i N\u00f8rrejylland \u2013 mistede alle offensive muligheder. Forsvaret m\u00e5tte nu koncentrere sig om et passivt forsvar af Als og Fyn, samtidig med at styrker blev fastholdt i N\u00f8rrejylland. De i forvejen begr\u00e6nsede danske ressourcer blev dermed spredt p\u00e5 tre fronter.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Preussere og \u00f8strigere rykker op gennem Jylland<\/h2>\r\n
Med Dybb\u00f8l og Fredericia ude af spillet var den preussisk-\u00f8strigske h\u00e6r ikke l\u00e6ngere bundet til S\u00f8nderjylland. St\u00f8rre styrker kunne nu frig\u00f8res og spredes, og bes\u00e6ttelsen af Jylland gik hurtigt.<\/p>\r\n
De fjendtlige tropper rykkede nordp\u00e5 og besatte store dele af halv\u00f8en helt op til Limfjordens sydside uden n\u00e6vnev\u00e6rdig modstand.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
S\u00f8slaget ved Helgoland \u2013 en isoleret succes<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Som under Tre\u00e5rskrigen var det den danske fl\u00e5des opgave at forhindre lands\u00e6tninger p\u00e5 \u00f8erne og blokere de tyske havne i \u00d8sters\u00f8en og Vesterhavet. Den preussiske fl\u00e5de var stadig under opbygning, og de danske skibe kunne relativt uhindret standse handelen til de tyske byer.<\/p>\r\n Et preussisk fors\u00f8g p\u00e5 at fordrive den danske fl\u00e5de fra farvandet omkring R\u00fcgen blev afvist. Den \u00f8strigske fl\u00e5de \u2013 med base i Trieste \u2013 sendte derfor to fregatter til Vesterhavet for at bryde blokaden af Hamborg.<\/p>\r\n Den 9. maj 1864 udk\u00e6mpedes s\u00f8slaget ved Helgoland, hvor en dansk eskadre, med fregatten Jylland<\/em> som det mest kendte skib, vandt en taktisk sejr over den \u00f8strigske fl\u00e5de, som var forst\u00e6rket med tre preussiske kanonb\u00e5de. Sejren fik dog ingen reel betydning for krigens videre forl\u00f8b.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Den 12. maj blev der indg\u00e5et v\u00e5benhvile \u2013 i f\u00f8rste omgang for \u00e9n m\u00e5ned, senere forl\u00e6nget med yderligere 14 dage. Denne st\u00e6dighed \u2013 trods det nylige milit\u00e6re nederlag \u2013 hang blandt andet sammen med kong Christian IX\u2019s \u00f8nske om at f\u00e5 barndomshjemmet Louisenlund syd for Slesvig by p\u00e5 dansk side.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n Frankrig foreslog en folkeafstemning i Slesvig. Det blev afvist kontant af den danske delegationsleder, som erkl\u00e6rede, at han ikke engang kunne tageforslaget ad referendum<\/em>.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Begge sider brugte v\u00e5benhvilen til omfattende troppebev\u00e6gelser. Danskerne frygtede et angreb p\u00e5 Fyn og flyttede omkring 10.000 mand fra Vendsyssel til \u00f8en.<\/p>\r\n Preusserne brugte tiden mere offensivt. B\u00e5de, der oprindeligt var samlet til et angreb p\u00e5 S\u00f8nderborg, blev nu samlet til overgangen til Als. Tropper blev koncentreret, og Dybb\u00f8lstillingen blev konsolideret. Bes\u00e6ttelsen af Jylland gjorde det muligt at fokusere fuldt ud p\u00e5 dette n\u00e6ste skridt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Den 28. juni satte preussiske styrker over Alssund. Det danske forsvar blev hurtigt overmandet, og Als m\u00e5tte opgives efter betydelige tab. De danske tropper blev evakueret til Fyn fra H\u00f8rup, Fynshav og Kegn\u00e6s.<\/p>\r\n Nerv\u00f8siteten bredte sig. Man frygtede nu et tilsvarende angreb p\u00e5 Fyn, og selv i K\u00f8benhavn talte man \u00e5bent om risikoen for en fjendtlig landgang. Efter kampen ved Lundby den 3. juli trak de danske styrker sig helt ud af Jylland.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Efter kampen ved Lundby den 3. juli trak de danske styrker sig gradvis helt ud af Jylland.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n Den 10. juli beordrede den preussiske general Vogel von Falckenstein Aalborg besat. Byen blev indtaget uden modstand, da de sidste danske tropper havde forladt den samme morgen. Dagen efter gik preussiske styrker over Limfjorden.<\/p>\r\n \u00d8strigske tropper havde allerede besat Holstebro og rykkede nu videre over Oddesund til Thyholm. Den 12. juli besatte preusserne Frederikshavn, og kort efter n\u00e5ede \u00f8strigske styrker til Mors.<\/p>\r\n Som en symbolsk afslutning p\u00e5 bes\u00e6ttelsen rejste general von Falckenstein sammen med den preussiske prins Albrecht til Skagen, hvor de plantede de preussiske og \u00f8strigske flag og indskrev sig i kirkebogen i Skagen Kirke. Jylland var nu fuldst\u00e6ndigt besat.<\/p>\r\n<\/a><\/p>\r\nV\u00e5benhvile og forhandlinger<\/h2>\r\n
Under v\u00e5benhvilen pressede de neutrale stormagter Danmark til at acceptere dr\u00f8ftelser om en deling af Slesvig. Forhandlingerne fandt sted i London under ledelse af den britiske udenrigsminister lord John Russell og med deltagelse af Danmark, Preussen, \u00d8strig, Det Tyske Forbund samt Frankrig, Rusland og Sverige-Norge.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nDeling af Slesvig<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a><\/p>\r\n
Briterne foreslog en deling af Slesvig langs Dannevirke og var muligvis villige til at s\u00e6tte magt bag forslaget. Preussen foreslog f\u00f8rst en gr\u00e6nse ved \u00c5benr\u00e5\u2013T\u00f8nder, senere en linje t\u00e6t p\u00e5 den gr\u00e6nse, der f\u00f8rst blev realiseret i 1920. De danske forhandlere havde imidlertid klare instrukser hjemmefra: kun den sydligste spids af Slesvig m\u00e5tte opgives.<\/p>\r\n
Folkeafstemning \u2013 en forpasset mulighed?
<\/h3>\r\n<\/a>I Danmark blev det modtaget positivt, at forhandlingerne br\u00f8d sammen, men i eftertiden har det v\u00e6ret diskuteret, om en deling eller folkeafstemning reelt havde v\u00e6ret Danmarks sidste chance.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nV\u00e5benhvilen udnyttes milit\u00e6rt<\/h2>\r\n
Overgangen til Als<\/h2>\r\n
Hele Jylland bes\u00e6ttes<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a><\/p>\r\n