{"id":175,"date":"2024-08-19T21:17:31","date_gmt":"2024-08-19T19:17:31","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=175"},"modified":"2026-01-11T17:42:56","modified_gmt":"2026-01-11T16:42:56","slug":"danmark-efter-1864","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/","title":{"rendered":"Danmark efter 1864"},"content":{"rendered":"\r\n

Danmark stod st\u00e6rkt amputeret efter nederlaget i 1864. S\u00f8nderjylland blev nu en afsides gr\u00e6nseregion i det store tyske rige, og det fik store \u00f8konomiske og sociale konsekvenser. Udviklingen gik langsommere end nord for gr\u00e6nsen, og mange valgte at udvandre. Urbaniseringen tog f\u00f8rst for alvor fart i Flensborg, mens landbruget i resten af landsdelen blev mere intensivt.<\/p>\r\n

Samtidig begyndte industrialiseringen, og infrastrukturen blev gradvist forbedret. Dampskibsfarten voksede, vejnettet blev moderniseret, og jernbanerne kom til at spille en afg\u00f8rende rolle i omr\u00e5dets udvikling.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

En tredje slesvigsk krig?<\/h2>\r\n

Efter nyt\u00e5r 1866 stod det klart for den danske regering, at der var udsigt til krig mellem Preussen og \u00d8strig. Striden drejede sig is\u00e6r om Holsten, som \u00d8strig havde f\u00e5et forvaltningen af efter 1864.<\/p>\r\n

Efter r\u00e5d fra Frankrig tilb\u00f8d Danmark sin st\u00f8tte til Preussen mod til geng\u00e6ld at f\u00e5 Nordslesvig tilbage \u2013 omr\u00e5det nord for Slien. Men den preussiske regeringschef Otto von Bismarck<\/span><\/span><\/strong> afviste tilbuddet uden t\u00f8ven. Han havde ikke brug for dansk hj\u00e6lp for at besejre \u00d8strig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Pragfreden 1866 \u2013 et l\u00f8fte uden opfyldelse<\/h2>\r\n

Preussen besejrede \u00d8strig ved slaget ved Sadov\u00e1 den 3. juli 1866, og den 23. august blev freden sluttet i Prag med Frankrig som m\u00e6gler.<\/p>\r\n

I Pragfredens \u00a7 5 fik Frankrig indsat en vigtig bestemmelse:<\/p>\r\n

\r\n

\u201cIndbyggerne i det nordlige distrikt af Slesvig skal afst\u00e5s til Danmark, n\u00e5r de ved en fri afstemning tilkendegiver \u00f8nsket om at forenes med Danmark.\u201d

<\/em><\/p>\r\n<\/blockquote>\r\n

Denne paragraf gav h\u00e5b blandt de dansksindede nordslesvigere. I \u00e5rtierne efter 1864 protesterede de energisk mod den preussiske anneksion \u2013 netop med henvisning til \u00a7 5. H\u00e5bet blev dog knust, da bestemmelsen ensidigt blev oph\u00e6vet i 1879.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Optanterne og deres b\u00f8rn<\/h2>\r\n

Et s\u00e6rligt problem opstod omkring de s\u00e5kaldte optanter. Det var danskere, som boede i Nordslesvig efter 1864, og som valgte at beholde deres danske statsborgerskab. De kunne blive boende, s\u00e5 l\u00e6nge de \u201cikke var til besv\u00e6r\u201d \u2013 ellers risikerede de udvisning.<\/p>\r\n

Optanterne kunne s\u00f8ge tysk statsborgerskab, men dette blev ofte modarbejdet af de lokale myndigheder. Endnu v\u00e6rre var situationen for deres b\u00f8rn, optantb\u00f8rnene. De blev med danske \u00f8jne f\u00f8dt i Tyskland og var derfor ikke danske statsborgere, men med tyske \u00f8jne var de b\u00f8rn af danskere og dermed heller ikke tyske. Resultatet var statsl\u00f8shed.<\/p>\r\n

Optantkonventionen fra 1907 l\u00f8ste kun problemet delvist, og sp\u00f8rgsm\u00e5let forblev en kilde til bitterhed og konflikt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

National kamp og fortyskning<\/h2>\r\n

I kongeriget vakte forholdene i Nordslesvig st\u00e6rk harme. Fra 1880\u2019erne organiserede den danske bev\u00e6gelse sig i en r\u00e6kke nationale foreninger for at ruste sig til en langvarig nationalitetskamp.<\/p>\r\n

Samtidig blev fortyskningspolitikken intensiveret. I 1888 blev tysk indf\u00f8rt som eneste undervisningssprog i folkeskolen, og staten begyndte systematisk at opk\u00f8be landbrugsjord for at sikre, at den forblev p\u00e5 tyske h\u00e6nder.<\/p>\r\n\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"Mindesten

Mindesten for faldne s\u00f8nderjyder<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

S\u00f8nderjyder i tysk krigstjeneste<\/h2>\r\n

Under F\u00f8rste Verdenskrig blev s\u00f8nderjyske m\u00e6nd indkaldt til den kejserlige tyske h\u00e6r. Omkring 5.000 s\u00f8nderjyder mistede livet i tysk tjeneste \u2013 tvunget til at k\u00e6mpe for et land, de ikke f\u00f8lte sig knyttet til.<\/p>\r\n

Landsdelen blev s\u00e5 h\u00e5rdt ramt, at der opstod alvorlig mangel p\u00e5 arbejdskraft. Russiske krigsfanger blev derfor sat ind som hj\u00e6lp p\u00e5 g\u00e5rdene.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0<\/h5>\r\n\r\n\r\n
\r\n
\"\"<\/a>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
\"Afstemningsplakat<\/a>

Afstemningsplakat<\/p><\/div>\r\n

Vejen mod genforening<\/h3>\r\n

Efter Tysklands nederlag i 1918 opstod der igen mulighed for at \u00e6ndre gr\u00e6nsen. En genindlemmelse af Holsten og Lauenborg blev dog hurtigt opgivet \u2013 befolkningen her var overvejende tysk. Til geng\u00e6ld var en folkeafstemning i Slesvig realistisk, da den nordlige del havde et klart dansk flertal.<\/p>\r\n

Denne gr\u00e6nse blev senere ogs\u00e5 accepteret af Adolf Hitler<\/span><\/span><\/strong>, i mods\u00e6tning til mange andre af Versaillesfredens gr\u00e6nser.<\/p>\r\n

Internationale aftaler baner vejen<\/h2>\r\n

Ved freden i Saint-Germain-en-Laye den 10. september 1919 gav \u00d8strig afkald p\u00e5 alle rettigheder i Slesvig. Det samme gjorde Ungarn ved freden i Trianon den 4. juni 1920. Dermed var de sidste juridiske hindringer fjernet.<\/p>\r\n

\r\n\r\n<\/p>\r\n

Internationale aftaler baner vejen<\/h2>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Valgplakat<\/a>

Valgplakat 1920<\/p><\/div>\r\n

Ved freden i Saint-Germain-en-Laye den 10. september 1919 gav \u00d8strig afkald p\u00e5 alle rettigheder i Slesvig. Det samme gjorde Ungarn ved freden i Trianon den 4. juni 1920. Dermed var de sidste juridiske hindringer fjernet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Folkeafstemningerne i 1920<\/h2>\r\n

I 1920 gennemf\u00f8rtes to folkeafstemninger, der f\u00f8rte til dannelsen af den nuv\u00e6rende gr\u00e6nse. Den 10. februar stemte Nordslesvig \u00a0sig med et dansk flertal p\u00e5 75 % af stemmerne til Danmark.
Den 14. \u00a0marts stemte 80% af v\u00e6lgerne i den mellem-slesvigske afstemningszone derimod for omr\u00e5dets forbliven ved Tyskland. P\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen opstod derved nationale mindretal.<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

\"Danmark<\/a><\/p>\r\n

Genforeningen<\/h2>\r\n

Genforeningen blev fejret med stor national begejstring, ikke mindst ved Dybb\u00f8l \u2013 symbolet p\u00e5 nederlaget i 1864. For f\u00f8rste gang i mere end et halvt \u00e5rhundrede var Danmark igen samlet.<\/p>\r\n

Nederlaget havde formet landet \u2013 men det havde ikke kn\u00e6kket det.<\/p>\r\n

\u00a0<\/div>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmark stod st\u00e6rkt amputeret efter nederlaget i 1864. S\u00f8nderjylland blev nu en afsides gr\u00e6nseregion i det store tyske rige, og det fik store \u00f8konomiske og sociale konsekvenser. Udviklingen gik langsommere end nord for gr\u00e6nsen, og mange valgte at udvandre. Urbaniseringen tog f\u00f8rst for alvor fart i Flensborg, mens landbruget i resten af landsdelen blev mere … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-175","page","type-page","status-publish","hentry","nodate","item-wrap"],"yoast_head":"\nDanmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Danmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-01-11T16:42:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"681\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/\",\"name\":\"Danmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2-300x200.jpg\",\"datePublished\":\"2024-08-19T19:17:31+00:00\",\"dateModified\":\"2026-01-11T16:42:56+00:00\",\"description\":\"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg\",\"width\":1024,\"height\":681,\"caption\":\"Mindesten i Hoptrup 1914-18\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Danmark efter 1864\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\",\"name\":\"Forsvar og Forter i Danmark\",\"description\":\"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\",\"name\":\"Mil.Hist.Ny\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Mil.Hist.Ny\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\"},\"sameAs\":[\"http:\/\/forsvarogforter.dk\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Danmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark","description":"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Danmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark","og_description":"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.","og_url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/","og_site_name":"Forsvar og Forter i Danmark","article_modified_time":"2026-01-11T16:42:56+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":681,"url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"6 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/","name":"Danmark efter 1864 - Forsvar og Forter i Danmark","isPartOf":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2-300x200.jpg","datePublished":"2024-08-19T19:17:31+00:00","dateModified":"2026-01-11T16:42:56+00:00","description":"Det var et amputeret Danmark efter 1864.\u00a0Tabet af S\u00f8nderjylland sv\u00e6kkede den \u00f8konomiske ekspansion og medf\u00f8rte udvandring og urbanisering.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#primaryimage","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg","contentUrl":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hoptrup_DK_monument_1914_1918-2.jpg","width":1024,"height":681,"caption":"Mindesten i Hoptrup 1914-18"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/danmark-efter-1864\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Danmark efter 1864"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/","name":"Forsvar og Forter i Danmark","description":"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie","publisher":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6","name":"Mil.Hist.Ny","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","caption":"Mil.Hist.Ny"},"logo":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/"},"sameAs":["http:\/\/forsvarogforter.dk"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=175"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26658,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175\/revisions\/26658"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=175"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}