{"id":183,"date":"2024-08-19T21:25:37","date_gmt":"2024-08-19T19:25:37","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=183"},"modified":"2026-01-13T08:45:01","modified_gmt":"2026-01-13T07:45:01","slug":"istedloevens-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/istedloevens-historie\/","title":{"rendered":"Istedl\u00f8vens historie"},"content":{"rendered":"\r\n

Istedl\u00f8vens historie begynder med den danske billedhugger H.W. Bissen<\/span><\/span>, som i \u00e5rene 1859\u201360 skabte monumentet til minde om Slaget ved Isted<\/a>, den 25. juli 1862.\u00a0. Monumentet blev finansieret gennem en landsindsamling og stod som et st\u00e6rkt nationalt symbol p\u00e5 sejren i Tre\u00e5rskrigen. L\u00f8ven blev afsl\u00f8ret p\u00e5 12-\u00e5rsdagen for slaget, den 25. juli 1862.\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"<\/a>

Postkort 1863<\/p><\/div>\r\n

Rejst i Flensborg<\/h3>\r\n

Mindesm\u00e6rket blev rejst nord for en stor gravh\u00f8j p\u00e5 Sct. Maria Kirkeg\u00e5rd i Flensborg<\/span><\/span>, hvor mange af de faldne soldater var begravet. P\u00e5 forsiden bar soklen indskriften:
Isted \/ Den 25. Juli 1850 \/ Det danske Folk rejste dette Minde.<\/em>
Soklens sider var udsmykket med portr\u00e6tmedailloner af generalerne Helgesen, Schleppegrell, Krogh og L\u00e6ss\u00f8e, mens bagsiden bar et vers af Carl Ploug, der hylder soldaternes mod og troskab.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

P\u00e5 bagsiden af fodstykket fandtes Carl Plougs vers:
Trofaste K\u00e6mper i Farens Stund
mandigt har v\u00e6rget vor Odelsgrund.
Troskab skal Vagt ved Graven v\u00e6re,
Manddom skal sk\u00e6rme Arv og \u00c6re<\/p>\r\n

H\u00e6rv\u00e6rk og bortf\u00f8relse<\/h3>\r\n\r\n\r\n
\r\n
\r\n
\"H\u00e6rv\u00e6rket<\/a>

H\u00e6rv\u00e6rk p\u00e5 Istedl\u00f8ven 1864<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n

Efter de preussiske troppers indmarch i Flensborg i vinteren 1864 blev l\u00f8ven udsat for h\u00e6rv\u00e6rk. Den 28. februar fors\u00f8gte slesvig-holstenere at v\u00e6lte statuen, og den blev s\u00e5 alvorligt beskadiget, at hovedet faldt af. Preussiske tropper standsede \u00f8del\u00e6ggelserne, men i 1867 blev Istedl\u00f8ven f\u00f8rt til Berlin<\/span><\/span><\/strong>.<\/p>\r\n

Istedl\u00f8vens hale ?<\/h3>\r\n

En s\u00e6rlig \u2013 om end ikke endeligt bekr\u00e6ftet \u2013 historie knytter sig til en lysestage, som if\u00f8lge en indgravering skulle v\u00e6re st\u00f8bt af metal fra et stykke af Istedl\u00f8vens hale, fundet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden efter \u00f8del\u00e6ggelserne. Stagen er stadig i familiens eje og vidner om, hvordan monumentets sk\u00e6bne ogs\u00e5 satte spor i private fort\u00e6llinger.\u00a0<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

\"Stage<\/a>

Et stykke af Istedl\u00f8ven ?<\/p><\/div>\r\n

Den tidligere forstander p\u00e5 Jaruplund Folkeh\u00f8jskole\u00a0 i Sydslesvig,\u00a0 Niels\u00a0B\u00f8gh-Andersen\u00a0 havde en lysestage, der if\u00f8lge en inskription p\u00e5 stagens fod var smeltet om fra et stykke af Istedl\u00f8vens hale, der efterf\u00f8lgende blev fundet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. P\u00e5 stagen er indgraveret:<\/p>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

“Metal aus dem Flensburger L\u00f6wen-Denkmal, erichted 25. juli 1862 und zerst\u00f6rt 8. februar 1864”.<\/p>\r\n

\"\"<\/a>

Teksten p\u00e5 stagen<\/p><\/div>\r\n

Stagen er stadig i familie-eje, og de har venligst stillet billeder til r\u00e5dighed.<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n


Istedl\u00f8ven opstilles i Berlin\"\"<\/h3>\r\n<\/figure>\r\n

Den 9. februar 1868 blev statuen genopstillet i Zeughaus i Berlin og senere, i 1878, flyttet til pladsen foran kadetakademiet i Berlin-Lichterfelde. Her stod den i \u00e5rtier og blev et markant syn for generationer af tyske officersaspiranter \u2013 blandt dem flere senere kendte milit\u00e6re ledere fra det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Istedl\u00f8ven<\/a>

Istedl\u00f8ven i Berlin<\/p><\/div>\r\n

\"\"<\/a>

Foran SS-kasernen i Berlin<\/p><\/div>\r\n

\r\n\r\n\r\n\r\n<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

Medens l\u00f8ven har st\u00e5et foran der milit\u00e6re kadet-akademi har den kunnet nikke afm\u00e5lt\u00a0 til historisk senere kendte elever som f.eks.: Walther von\u00a0 Brauchitsch, Franz Joseph von B\u00fclow, Hermann G\u00f6ring, Erich Ludendorff, Erich von Manstein, Gerd von Rundstedt og Manfred Freiherr von Richthofen der alle har v\u00e6ret elever p\u00e5 skolen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

Statuen blev i 1945 fundet af en journalist fra Politiken foran kasernen.
I 1945 blev statuen genfundet foran kasernen, som p\u00e5 det tidspunkt var overtaget af SS.
Ved personlig indgriben fra Dwight D. Eisenhower<\/span><\/span><\/strong> blev Istedl\u00f8ven givet tilbage til Danmark og transporteret til K\u00f8benhavn af amerikansk milit\u00e6r., som SS i mellemtiden havde overtaget.

<\/p>\r\n

Istedl\u00f8vens omtumlede tilv\u00e6relse.<\/h4>\r\n\n\t\t