{"id":194,"date":"2024-08-19T21:34:18","date_gmt":"2024-08-19T19:34:18","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=194"},"modified":"2025-02-11T20:04:08","modified_gmt":"2025-02-11T19:04:08","slug":"vejen-til-krigen-i-1864","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/vejen-til-krigen-i-1864\/","title":{"rendered":"Vejen til krigen i 1864"},"content":{"rendered":"\r\n

Vejen til krigen i 1864 var allerede indledt efter 1. slesvigske krig<\/a> i 1850. Selv om den i Danmark blev betragtet som en stor sejr, havde den ikke havde l\u00f8st problemerne i gr\u00e6nseomr\u00e5det.\u00a0
Det var ret beset ogs\u00e5 kun nationalromantikken der fik et tiltr\u00e6ngt l\u00f8ft. Det nittende \u00e5rhundrede havde frem til 1850 kun budt p\u00e5 skuffelser. Tabet af fl\u00e5den og bombardementet af K\u00f8benhavn, statsbankerotten og tabet af Norge. Der var langt mellem de gode nyheder, og en lille milit\u00e6r sejr kom belejligt.\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Londonprotokollerne fra 1850 og 1852 udgjorde tilsammen fredsaftalen efter Tre\u00e5rskrigen og afgjorde Slesvig og Holstens relation til det danske monarki.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den f\u00f8rste London-protokol\u00a0blev undertegnet af de to\u00a0tyske\u00a0stormagter\u00a0Preussen\u00a0og\u00a0\u00d8strig\u00a0den\u00a02. august\u00a01850.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Efter pres fra Rusland accepterede de den danske Helstats integritet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den anden London-protokol<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den anden London-protokol blev underskrevet af England, Frankrig, Rusland, Preussen og \u00d8strig den 8. maj 1852, samt ratificeret af Danmark og Sverige. Den fastslog, at det danske monarki bestod af Kongeriget Danmark med hertugd\u00f8mmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Prins Christian af Gl\u00fcksborg skulle arve den danske trone. Dette var gjorde blot vejen til krigen i 1864 hurtigere.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Denne protokol forudsatte en \u00e6ndring af\u00a0Tronf\u00f8lgeloven, som blev gennemf\u00f8rt af\u00a0Rigsdagen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Efter russisk pres bestemtes, at junigrundloven fortsat kun m\u00e5tte g\u00e6lde i kongeriget. Styreformen i hertugd\u00f8mmerne skulle fortsat v\u00e6re\u00a0enev\u00e6lde.
De tyske stormagter fik indf\u00f8jet bestemmelsen om, at Slesvig ikke m\u00e5tte knyttes n\u00e6rmere til Danmark end Holsten. Stormagterne fik dermed direkte indflydelse p\u00e5 indre danske anliggender.\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

London-protokollen<\/h5>\r\n

London-protokollen fastlagde at enev\u00e6lde fortsat skulle g\u00e6lde i hertugd\u00f8mmerne, selv om Danmark havde f\u00e5et en demokratisk grundlov. F\u00e6llesforfatningen for den danske helstat (kongeriget og hertugd\u00f8mmerne) skulle sikre at statens f\u00e6lles anliggender fortsat kunne fungere, trods de forskellige styrem\u00e5der. Men i 1858 havde det tyske forbund oph\u00e6vet f\u00e6llesforfatningen for Holstens og Lauenborgs vedkommende, da disse to hertugd\u00f8mmer samtidig var medlemmer af det tyske forbund. I den f\u00e6lles dansk slesvigsk-holstenske regering (rigsr\u00e5det) var der konflikter mellem de demokratiske politikere fra Danmark, der \u00f8nskede reformer, og de adelige repr\u00e6sentanter for Holsten, der \u00f8nskede en meget konservativ kurs.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De liberale kr\u00e6fter i Danmark ans\u00e5 det derfor for mere og mere uundg\u00e5eligt, at Holsten m\u00e5tte adskilles fra Danmark. I sidste ende frygtede man at Holsten via sin rolle i rigsr\u00e5det f\u00f8rte til tysk indblanding. Ikke kun Slesvig, men ogs\u00e5 i rent danske forhold.\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De liberale kr\u00e6fter i Holsten var for s\u00e5 vidt enige, men de \u00f8nskede at ogs\u00e5 Slesvig skulle l\u00f8srives. De \u00f8nskede at der skulle oprettes et Slesvig-Holsten inden for det Tyske Forbund.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Novemberforfatningen.<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Frederik<\/a>

Frederik VII<\/p><\/div>\r\n

Rigsdagen vedtog kort f\u00f8r Frederik d. 7.’s d\u00f8d i november 1863 november-forfatningen.
Der var i den danske offentlighed en st\u00e6rk nationalisme. Det pressede det politiske system til at kr\u00e6ve et Danmark til Ejderen, og h\u00e5bede p\u00e5 en skandinavisk alliance. I 1863 valgte regeringen en definitiv kurs mod \u201dDanmark til Ejderen\u201d. En v\u00e6sentlig indenrigspolitisk medvirken til krigen i 1864.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Regeringen fremlagde et forslag om en f\u00e6lles forfatning for Danmark og hertugd\u00f8mmet Slesvig. Denne blev vedtaget af den danske rigsdag den 13. november 1863. Forfatningen erstattede den hidtidige helstatsforfatning, idet den drejede sig om f\u00e6lles anliggender for Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. Slesvig skulle have sin egen slesvigske landdag, medens\u00a0 Danmark fortsat havde sin egen rigsdag. Hermed ville det v\u00e6re muligt at regere uden om de holstenske repr\u00e6sentanter i rigsr\u00e5det, der var \u00e5rsagen til at den danske regering var delvis lammet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
Sproget som v\u00e5ben<\/h5>\r\n

I 1850’erne havde man gennemf\u00f8rt sprogreskripterne i det mellemste Slesvig, der bet\u00f8d at dansk skulle v\u00e6re skolesprog i de omr\u00e5der, hvor befolkningen talte dansk (s\u00f8nderjysk). Kirkesproget vekslede fra gang til gang, mens retssystemet og administrationen var tosproget. Den nordligste del af Slesvig var dog fortsat rent dansksproget, og den sydligste del fortsat rent tysksproget. Form\u00e5let var at bremse tilbagegangen for det danske sprog, men reformerne blev indf\u00f8rt af regeringen uden megen debat. Det vakte mange tysksindedes vrede, da man igennem \u00e5rhundreder havde v\u00e6ret vant til at tysk var det dominerende sprog. De tyske s\u00e5 derfor sprogreskripterne som et fors\u00f8g p\u00e5 “danisering” og dansk undertrykkelse.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0Preussens ambitioner.<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Ministerpr\u00e6sident Otto von Bismarck i Preussen var imidlertid ikke interesseret i at styrke de liberale kr\u00e6fter i det tyske forbund med endnu en stat, dvs. et selvst\u00e6ndigt Slesvig-Holsten.<\/p>\r\n

Han allierede sig derfor med \u00d8strig, officielt for at presse Danmark til at efterkomme Londonaftalens bestemmelser om hertugd\u00f8mmernes frie stilling, men i praksis i h\u00e5bet om at erobre Slesvig og Holsten for Preussen, som han senere har fortalt om i sine erindringer.<\/p>\r\n

Den danske h\u00e6r begyndte mobiliseringen i efter\u00e5ret 1863 og den 72-\u00e5rige general\u00a0Christian de\u00a0Meza fik tildelt overkommandoen.<\/p>\r\n

Danmark var d\u00e5rligt forberedt til krig. H\u00e6ren var under omorganisering og havde for d\u00e5rligt\u00a0uddannede befalingsm\u00e6nd og for f\u00e5 officerer. Der var endvidere problemer med transport – og forsyningsafdelingerne.<\/p>\r\n

Situationen tilspidses<\/h5>\r\n

Situationen tilspidses i de f\u00f8lgende to m\u00e5neder efter den danske vedtagelse af november-forfatningen. Nu sikrede den preussiske kansler Bismarck sig diplomatisk, at de mulige alliancepartnere for Danmark s\u00e5som Sverige-Norge og England faldt fra.<\/p>\r\n

Samtidig var Danmarks tidligere allierede, Rusland, sv\u00e6kket efter Krimkrigen 1854-56, og Preussen var nu entydigt kontinentets st\u00e6rkeste magt, politisk dygtigt ledet af rigskansler Bismarck. Han sigtede mod en milit\u00e6r konfrontation med Danmark for at frig\u00f8re sig fra internationale aftaler, der begr\u00e6nsede preussisk milit\u00e6r og politisk handlefrihed. Samtidig havde han brug for afledning for nogle indenrigspolitiske problemer, bl.a. v\u00e6rnepligtstiden.<\/p>\r\n

H\u00e5b om hj\u00e6lp<\/h5>\r\n

Specielt forholdet til Sverige-Norge havde betydning, idet den danske politik var p\u00e5 dette tidspunkt pr\u00e6get af \u00f8nsket\u00e6nkning. Man troede, og agerede ud fra, at man ville f\u00e5 milit\u00e6r bistand fra Sverige hvis det skulle komme til en krig med de tyske stater. Op til 22-25,000 mand havde v\u00e6ret p\u00e5 tale.<\/p>\r\n

Danmark havde med november-forfatningen overtr\u00e5dt internationale aftaler om, hvordan landet skulle forholde sig til hertugd\u00f8mmerne. Dette gav nu en juridisk mulighed for milit\u00e6r indgriben og vejen til krigen i 1864 var en realitet.<\/p>\r\n

Trods massivt pres fra venligtsindede magter og p\u00e5 trods af, at Sverige-Norge afviste enhver tanke om en alliance, trak Danmark ikke sin dansk-slesvigske forfatning tilbage. Det medf\u00f8rte, at de tyske magter truede med at bes\u00e6tte Slesvig som pant, indtil forfatningen var trukket tilbage. Men p\u00e5 trods af dette og p\u00e5 trods af, at Hannoveranske og Saksiske tropper faktisk allerede havde besat Holsten og Lauenburg den 23. december, veg Danmark ikke fra sin position.<\/p>\r\n

Den 16. januar stillede Preussen og \u00d8strig Danmark over for et ultimatum om at oph\u00e6ve forfatningen inden for 48 timer. Det var reelt helt urealistisk, da det ikke kunne n\u00e5s, og ingen fors\u00f8g p\u00e5 en forl\u00e6ngelse af fristen blev accepteret.<\/p>\r\n\n\t\t