{"id":204,"date":"2024-08-19T21:44:21","date_gmt":"2024-08-19T19:44:21","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=204"},"modified":"2025-02-19T22:03:42","modified_gmt":"2025-02-19T21:03:42","slug":"oproeret-i-1848","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/","title":{"rendered":"Opr\u00f8ret i 1848"},"content":{"rendered":"\r\n

Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Europa genl\u00f8d af nye tanker og id\u00e9er. Sm\u00e5stater og fyrsted\u00f8mmer skulle erstattes af samlede nationer med f\u00e6lles identitet og nationalf\u00f8lelse og enev\u00e6ldige kongehuse skulle afl\u00f8ses af demokratiske styreformer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Spirende tanker<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.
Eksempelvis udkom i 1848 Jakob Grimms Geschichte der deutschen Sprache. Det var f\u00f8rste, men ikke sidste, gang,\u00a0 man brugte kultur, sprog og folkeminder som argumenter for politiske handlinger. Grimm, der var en kendt sprogforsker, skriver i sit forord:
“Lothringen, Elsass, Schweiz, Belgien og Holland er en del af vores (det tyske) rige. Om et par\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 generationer vil m\u00e5ske kun tre europ\u00e6iske folk v\u00e6re ved magten: Romanerne, slaverne og \u00a0germanerne.”
Danmark f\u00e5r ogs\u00e5 et ord med p\u00e5 vejen:
“N\u00e5r det store forbund er dannet, hvorfor skulle den genstridige (Jylland) halv\u00f8 s\u00e5 ikke l\u00e6gges til det faste land …. S\u00e5 snart Tyskland reorganiserer sig, kan Danmark umuligt best\u00e5e som f\u00f8r.”
Dette var en videnskabelig tysk opfattelse.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Forskellig opfattelse<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Slesvig og Holsten var borgerskabet pr\u00e6get af tysk sprog og kultur, og det havde l\u00e6nge opfattet Slesvig og Holsten som en tysk del af den danske konges rige.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Danmark derimod,\u00a0 dyrkede man to holdninger.
Den konservative\u00a0helstatspolitik\u00a0og den nationalliberale\u00a0Ejderpolitik.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"<\/a>

Hertugd\u00f8mmerne<\/p><\/div>\r\n

Helstatsfolkene ville bevare den dansk-tyske helstat med den danske konge som\u00a0hertug\u00a0i Slesvig og Holsten. Helstatsfolkene lagde v\u00e6gt p\u00e5 statens sammenh\u00e6ng, men deres politik tog ikke hensyn til de nationale mods\u00e6tninger, der rent faktisk var opst\u00e5et.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Ejderfolkene ville have adskilt hertugd\u00f8mmerne, s\u00e5 det tyske Holsten blev udskilt og fortsatte som medlem af det tyske forbund, mens Slesvig skulle forblive en del af kongeriget Danmark. Derved ville gr\u00e6nsen g\u00e5 ved Ejderen, som i middelalderen havde v\u00e6ret Danmarks principielle sydgr\u00e6nse, om end den var uden praktisk betydning i de mange \u00e5rhundreder, hvor Holsten og Slesvig blev administreret sammen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slesvig og Holsten var velstillede.<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Slesvig og Holsten var bedre \u00f8konomisk udviklet og mere velst\u00e5ende end kongeriget Danmark. Hertugd\u00f8mmerne udgjorde ca. 2\/5 af rigets befolkning, men finansierede ca. 3\/5 af statsudgifterne
Mange i den fremadstr\u00e6bende middelklasse s\u00e5 deres fordel ved at blive knyttet til det tyske omr\u00e5de. Danmark var endnu pr\u00e6get af fattigdommen efter\u00a0statsbankerotten i 1813\u00a0og havde kun en beskeden\u00a0industrialisering\u00a0og et tilbagest\u00e5ende\u00a0landbrug. Det n\u00e5ede f\u00f8rst i l\u00f8bet af\u00a01830’erne\u00a0det produktionsomfang, som landbruget havde haft f\u00f8r Napoleonskrigene og statsbankerotten.\u00a0Befolkningen i hertugd\u00f8mmerne, ogs\u00e5 i Slesvig, s\u00e5 traditionelt ned p\u00e5 de fattige “jyder” i nord, som blev opfattet som en bremse for v\u00e6kst og nyt\u00e6nkning.<\/p>\r\n\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"Frederik<\/a>

Frederik VII<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

Revolution i Frankrig<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Situationen tilspidsedes da\u00a0 revolutionen fra Frankrig i februar 1848 spredte sig i Europa.
I marts 1848 dannede Kong Frederik 7. efter pres fra den danske befolkning det s\u00e5kaldte marts-ministerium under ledelse af A.W. Moltke med det form\u00e5l at udforme en demokratisk grundlov for Danmark.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Dannelsen af et grundlovsgivende ministerium var direkte afledt af det slesvigske sp\u00f8rgsm\u00e5l, da en repr\u00e6sentant for de tysksindede slesvigske og holstenske st\u00e6nderforsamlinger den 18. marts m\u00f8dte op i K\u00f8benhavn med et krav om l\u00f8srivelse af hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Tyskland var der forskellige om Europa og Germania, tanker der kunne have fremmet nogle ideer om hertugd\u00f8mmernes udelelighed og fremtidige tilknytning til det tyske forbund.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"Folketog<\/a>

Folketoget til Kristiansborg 21 Marts 1848<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

Rygter og hysteri<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

I K\u00f8benhavn bet\u00f8d det, at nationalliberale Ejderfolk kunne fjerne en del af kongens helstatsfolk fra deres ministerposter og overtage styringen af Danmark den 22. marts 1848. Den nye regering sendte den 24. marts deputationen fra Slesvig og Holsten tilbage med beskeden om, at Slesvig ikke kunne f\u00e5 l\u00f8srivelse fra Danmark, men en form for indre selvst\u00e6ndighed eller selvstyre. Holsten kunne derimod f\u00e5 “lige s\u00e5 meget frihed, det m\u00e5tte \u00f8nske”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I mellemtiden sagde rygtet i Kiel, at kongen var taget til fange af “p\u00f8belen” i K\u00f8benhavn. Centrale personer i den tyske, slesvig-holstenske bev\u00e6gelse benyttede lejligheden til at gennemf\u00f8re l\u00f8srivelsen af de to hertugd\u00f8mmer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Den provisoriske regering i Kiel\u00a0<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Den<\/a>

Den provisoriske regering i Kiel 1848<\/p><\/div>\r\n

Den 23. marts 1848 udr\u00e5bte tyske embedsm\u00e6nd, officerer og borgere en provisorisk slesvig-holstensk regering i Kiel. Officielt blev den provisoriske regering oprettet som en konsekvens af udviklingen i K\u00f8benhavn, da den p\u00e5ber\u00e5bte sig at repr\u00e6sentere kongemagten, s\u00e5 l\u00e6nge kongen ikke havde handlefrihed. Der er ikke tvivl om, at opr\u00f8rsregeringen i praksis ville indlemme Slesvig og dermed hele det slesvig-holstenske omr\u00e5de i det tyske forbund, noget som den danske regering og konge aldrig ville tillade. Opr\u00f8ret i 1848 var en realitet<\/p>\r\n\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"Medlemmer<\/a>

Medlemmer af “regeringen” i Kiel<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

Kuppet i Kiel<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Der findes to historiske tolkninger af opr\u00f8ret i 1848og omst\u00e6ndighederne. En mulighed kunne v\u00e6re at forvirring og d\u00e5rlig kommunikation ikke kunne afkr\u00e6fte rygterne, s\u00e5dan at man i Kiel troede at revolutionen var brudt ud i K\u00f8benhavn. En anden mulighed er at rygterne gav det p\u00e5skud, der gjorde det muligt for opr\u00f8rerne at udnytte situationen med et sk\u00e6r af legitimitet og f\u00e5 den folkelige opbakning.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

N\u00e6ste morgen, den 24. marts, udsendte den provisoriske regering en proklamation, der kr\u00e6vede Slesvig og Holsten sluttet sammen til \u00e9n stat i personalunion med kongeriget Danmark. Den provisoriske regering erkl\u00e6rede det for sin opgave at forsvare hertugd\u00f8mmerne og hertugen (kongen) mod overgreb.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Budskabet var klart ikke-revolution\u00e6rt. Det medvirkede til at opr\u00f8rsregeringen blev anerkendt som legitim af fleste statsembedsm\u00e6nd og n\u00e6sten alle k\u00f8bst\u00e6der i hertugd\u00f8mmerne i l\u00f8bet af den f\u00f8lgende tid.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Proklamationen af 24. marts og opr\u00f8ret i 1848<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

“Mitb\u00fcrger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen \u00a0worden, seine
bisherigen Rathgeber zu entlassen, und eine feindliche Stellung gegen die Herzogth\u00fcmer einzunehmen.”<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

“Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und das Land ohne Regierung.”<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

“Wir werden es nicht dulden wollen, da\u00df Deutsches Land dem Raube der D\u00e4nen Preis gegeben werde.”<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

“Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheitsbestrebungen Deutschlands anschlie\u00dfen
.”Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheitsbestrebungen Deutschlands anschlie\u00dfen.”<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Opr\u00f8rsregeringen i Kiel forventede at regeringen i K\u00f8benhavn ville bek\u00e6mpe den med magt. Den opbyggede og udrustede derfor hurtigt en anvendelig h\u00e6r: Det gjaldt om at sikre f\u00e6stningen Rendsborg, den st\u00e6rkeste milit\u00e6re garnison i den danske helstat med et stort v\u00e5benarsenal.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Rendsborg erobres<\/h5>\r\n\r\n\r\n
\r\n
\r\n
\"Prinsen<\/a>

Prinsen af N\u00f8r<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"Hertugen<\/a>

Hertugen af Augustenborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

Samme morgen, den 24. marts k\u00f8rte det ordin\u00e6re tog fra Kiel over Neum\u00fcnster til Rendsborg med soldaterne fra garnisonen i Kiel og 50 frivillige under kommando af den provisoriske regerings krigsministerFrederik af N\u00f8r. Han var bror til hertugen af Augustenborg, som h\u00e5bede p\u00e5 atbliveregent af Danmark og hertugd\u00f8mmerne efter den barnl\u00f8se Frederik 7. Dette
blev imidlertid forpurret ved det \u00e5bne brev fra Chr. VIII, der i 1846 fastlagde
arvef\u00f8lgen i Danmark og hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Den nyanlagte jernbane fra Neum\u00fcnster til Rendsborg blev en central del af opr\u00f8ret i 1848. Den gik uheldigvis ind igennem f\u00e6stningens yderv\u00e6rker. Prinsen af N\u00f8r og hans folk kunne derfor k\u00f8re med toget direkte ind i f\u00e6stningen, hvor de hurtigt besatte hovedvagten og andre vigtige punkter.<\/p>\r\n\r\n\r\n

\r\n
\r\n
\"\"<\/a>

Byen Rendsborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n

Ved at ringe med brandklokken fik de samlet f\u00e6stningens ubev\u00e6bnede soldater p\u00e5 paradepladsen.
Prinsen af N\u00f8r, som var i dansk generalsuniform, holdt en tale, hvori han anf\u00f8rte, at han og den provisoriske regering i Kiel havde overtaget regeringsmagten i hertugd\u00f8mmerne, fordi hertugd\u00f8mmernes retm\u00e6ssige regent, kongen i K\u00f8benhavn, var holdt fanget af den k\u00f8benhavnske p\u00f8bel.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Officerer og soldater, som \u00f8nskede at rejse til Danmark, fik fri afmarch. De fleste officerer valgte at rejse mod nord, mens langt hovedparten af menige og underofficerer gik over til den slesvig-holstenske h\u00e6r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Danmark gik i krig.<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n

Befolkningen i Danmark var opr\u00f8rt og troen p\u00e5 den danske h\u00e6r urokkelig.
iI1848 skrev Faber sangen om den tapre landsoldat eller Dengang jeg drog afsted. Sangen blev sunget vidt og bredt. Dengang jeg drog afsted<\/a><\/strong> (Tekst og mp3)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Rendsborg 2016<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/figure>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. Europa genl\u00f8d af nye tanker og id\u00e9er. Sm\u00e5stater og fyrsted\u00f8mmer skulle erstattes af samlede nationer med f\u00e6lles identitet og nationalf\u00f8lelse og enev\u00e6ldige kongehuse skulle afl\u00f8ses af demokratiske styreformer. Spirende tanker I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.Eksempelvis udkom i 1848 … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-204","page","type-page","status-publish","hentry","nodate","item-wrap"],"yoast_head":"\nOpr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Opr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Forsvar og Forter i Danmark\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-02-19T21:03:42+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Rendsborg_Paradepladsen-800x400-1-150x150.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/\",\"name\":\"Opr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864-300x261.jpg\",\"datePublished\":\"2024-08-19T19:44:21+00:00\",\"dateModified\":\"2025-02-19T21:03:42+00:00\",\"description\":\"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864.jpg\",\"width\":357,\"height\":311,\"caption\":\"Hertugd\u00f8mmerne\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Opr\u00f8ret i 1848\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/\",\"name\":\"Forsvar og Forter i Danmark\",\"description\":\"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6\",\"name\":\"Mil.Hist.Ny\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Mil.Hist.Ny\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/\"},\"sameAs\":[\"http:\/\/forsvarogforter.dk\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Opr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark","description":"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Opr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark","og_description":"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.","og_url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/","og_site_name":"Forsvar og Forter i Danmark","article_modified_time":"2025-02-19T21:03:42+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Rendsborg_Paradepladsen-800x400-1-150x150.jpg","type":"","width":"","height":""}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"9 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/","name":"Opr\u00f8ret i 1848 - Forsvar og Forter i Danmark","isPartOf":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864-300x261.jpg","datePublished":"2024-08-19T19:44:21+00:00","dateModified":"2025-02-19T21:03:42+00:00","description":"Opr\u00f8ret i 1848 hang sammen med indf\u00f8relsen af den f\u00f8rste grundlov samme \u00e5r. I Tyskland var der spirende tanker om f\u00e6lles identitet.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#primaryimage","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864.jpg","contentUrl":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Hertugdoemmerne-1864.jpg","width":357,"height":311,"caption":"Hertugd\u00f8mmerne"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/oproeret-i-1848\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Opr\u00f8ret i 1848"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#website","url":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/","name":"Forsvar og Forter i Danmark","description":"Nyere Dansk milit\u00e6rhistorie","publisher":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/96befedb795a6d7881f4374730f05db6","name":"Mil.Hist.Ny","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/f05d5fc2c0b4b57cbf017419572e6cf73632471ffc539f87518c89d24b096b96?s=96&d=mm&r=g","caption":"Mil.Hist.Ny"},"logo":{"@id":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/#\/schema\/person\/image\/"},"sameAs":["http:\/\/forsvarogforter.dk"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/204","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=204"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/204\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23437,"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/204\/revisions\/23437"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=204"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}