![\"Mindesm\u00e6rke](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Skanse_II_denkmal-1-1.jpg\" "\\"Mindesm\u00e6rke")
<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
Mange andre steder i Tyskland kan man, hvor veje og pladsen er opkaldt efter ham, se minder om Pioner Carl Klinkes heltemodige indsats ved Dybb\u00f8ls skanse II p\u00e5 stormdagen den 18. april. I mange \u00e5r var det n\u00e6rmest pligtl\u00e6sning i skolerne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
Den almindeligt kendte historie er i dag, at Klinke spr\u00e6ngte sig selv i luften sammen med palisaden til skanse II. Lige inden dette skulle han have, st\u00e5ende med krudts\u00e6kken ved palisaden, have r\u00e5bt “Ick bin Klinke \u2013 Ick offne dat Tor”. Ordspillet klinke\/d\u00f8rklinke er \u00e5ben-lyst. Med andre ord ofrede han sig bevidst for at skaffe kammeraterne adgang til skansen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
\u00a0<\/h5>\r\nBroager kirkeg\u00e5rd<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n![\"F\u00e6llesgraven](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Broager_PR_grav_12_Klinke_1864-300x225.jpg\" "\\"F\u00e6llesgraven")
<\/a>F\u00e6llesgraven med Klinke<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Klinkes heltestatus og s\u00e5 ser hans oprindelige beskedne grav p\u00e5 Broager Kirkeg\u00e5rd, hvor han sammen med 8 andre er begravet i en grav der umiddelbart ligner alle andre preussiske soldatergrave fra perioden, kan man undres.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
![\"Mindesten](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Broager_PR_denkmal_Klinke_pionerer_1864-225x300.jpg\" "\\"Mindesten")
<\/a>Mindesten for klinke og pionerer<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der er dog en forklaring. Klinke blev begravet p\u00e5 Broager umiddelbart efter stormen 18. april, men det er tidligst i 1866 han opn\u00e5r heltestatus.
Den store mindesten p\u00e5 Broager er sat senere, ligesom monumentet p\u00e5 Dybb\u00f8l Skanse II og mindestenen p\u00e5 Broager kirkeg\u00e5rd er det.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En legende opst\u00e5r<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hvorn\u00e5r n\u00f8jagtig legenden om Klinkes selvopofrende d\u00f8d opstod, kan ikke pr\u00e6cist fastsl\u00e5s. I hvert fald har Theodor Fontane med sit digt “Der Tag von D\u00fcppel\u201c, der er skrevet den 5. maj 1864 og publiceret 1866, en meget stor del af \u00e6ren for det billede, der de n\u00e6ste mange \u00e5r er blevet tegnet i offentligheden om Klinke og slaget ved Dybb\u00f8l.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Fontanes heltedigt<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I Fontanes sidste vers hedder det. (hele digtet nederst p\u00e5 siden)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Palisaden starren die St\u00fcrmenden an,
Sie stutzen; wer ist der rechte Mann?
Da springt von achten einer vor:
\u00bbIch hei\u00dfe Klinke, ich \u00f6ffne das Tor!\u00ab \u2013
Und er rei\u00dft von der Schulter den Pulversack,
Schwamm drauf, als w\u00e4r’s eine Pfeif’ Tabak.
Ein Blitz, ein Krach \u2013 der Weg ist frei \u2013
Gott seiner Seele gn\u00e4dig sei!
Solchen Klinken f\u00fcr und f\u00fcr
\u00d6ffnet Gott selber die Himmelst\u00fcr.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dette er jo umiddelbart fint heltekvad, med stemmer ikke helt overens med Fontanes \u00f8vrige fremstilling af begivenhederne i \u00e5ret 1864. At digtet er angiveligt er skrevet 5. maj 1864 men f\u00f8rst udgivet 1866, kunne m\u00e5ske indikere at der efterf\u00f8lgende m\u00e5ske er blevet romantiseret. Klinke ben\u00e6vnes intet andet sted som helt i 1864.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Theodor Fontane<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n![\"Den](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Fontane1860-274x300.jpg\")
<\/a>Fontane 1860<\/p><\/div>\r\n
Fontane, der som krigskorrespondent var p\u00e5 krigsskuepladsen i maj og september, beskriver i sin bog \u201eDer Schleswig-Holsteinsche Krieg im Jahre 1864\u201c der f\u00f8rst udkom i 1866 p\u00e5 forlaget der K\u00f6niglichen Geheimen Ober-Hofbuchdruckerei, h\u00e6ndelserne ved skanse II noget afd\u00e6mpet og ikke specielt glorificerende:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Da nu arbejdskompagniet og de to stormkolonner n\u00e5ede frem, fandt de at skansen havde genoptaget forsvaret og modtog angriberne med en raserende ild. De forreste af vore folk kastede sig ned og \u00e5bnede hurtig-ild mod forsvarerne.Under d\u00e6kke af denne ild l\u00f8b Lieutenant Diener on nogle pionerer ned i skansegraven, lagde en krudts\u00e6k ved palisadev\u00e6ggen der hindrede adgang til skansen og spr\u00e6ngte et hul i den. Pioner Klinke der anbragte ladningen blev s\u00e5 forbr\u00e6ndt, at han kort efter ud\u00e5ndede, liggende i det spr\u00e6ngte hul i palisaden.\u201d<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En side senere, hvor Fontane beskriver tilfangetagelsen af Lieutenant Ancker, falder talen pludselig p\u00e5 Klinkes offerd\u00f8d (Opfertodt).
Nu skriver Fontane :
“I forhold til tilfangetagelsen af Ancker, adskiller Klinkes offerd\u00f8d sig. Ved freml\u00f8bet mod skansen, s\u00e5dan siger en l\u00e6ngere rapport, sluttede pionererne t\u00e6t sammen. Dette\u00a0 roste Lieutenant Diener sit mandskab for,\u00a0 da de dele af mandskabet der var belastet af redskaber til at\u00a0 fjerne hindremidler med, undgik at sakke bagud i forhold til de \u00f8vrige samtidig med at nogle af de forreste blev gjort ukampdygtige. I det \u00f8jeblik Lieutenant Diener n\u00e5ede til kanten af skansegraven, havde han kun Unterofficier Lademann, Korporal Siedschlag med en \u00f8kse, Pioner Kitto med en krudts\u00e6k og Pioner Klinke med en lunte til r\u00e5dighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Da Lieutenant Diener fandt gravpalisaden n\u00e6sten helt intakt og at den ikke kunne \u00f8del\u00e6gges med \u00f8ksen s\u00e5 hurtigt som n\u00f8dvendigt, besluttede han i mangel af andre midler straks at bruge en krudtspr\u00e6ngning for at frembringe det \u00f8nskede resultat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Kitto satte, efter ordre fra officeren, s\u00e6kken ned t\u00e6t p\u00e5 gravens kant, tog fat om den med begge h\u00e6nder og kastede den, s\u00e5 snart granatt\u00e6nsatsen med Klinkes lunte var t\u00e6ndt ned i graven ved foden af den, t\u00e6t p\u00e5 cortrescarpen, st\u00e5ende pallisadev\u00e6g.
Men f\u00f8r de der var besk\u00e6ftiget med dette fik tid til at f\u00f8lge de givne anvisninger om at l\u00e6gge sig fladt p\u00e5 jorden, indtraf eksplosionen. Herved l\u00f8snedes 4 pallisadebj\u00e6lker og Pioner Klinke blev kastet til venstre og Lieutenant Diener til h\u00f8jre ned i graven. Sidstn\u00e6vnte, med br\u00e6ndte h\u00e6nder men ellers uskadt, besteg straks brystv\u00e6rnet gennem den frembragte \u00e5bning, som uden besv\u00e6r blev gjort bredere af de efterf\u00f8lgende hold.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Efter skansen var indtaget, vendte Lieutenant Diener tilbage til Contrescarpen og fandt der Pioner Klinke, der var st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt i ansigtet og havde et skuds\u00e5r gennem arm og bryst, men stadig levede. Skuds\u00e5ret havde han f\u00e5et da han fors\u00f8gte at klatre op ad brystv\u00e6rnet, hvilket han selv fortalte Lieutenanten.
Han d\u00f8de under transporten til lazarettet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
S\u00e5 langt Theodor Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det Preussiske generalstabsv\u00e6rk 1887<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I v\u00e6rket \u201eDer Deutsch-D\u00e4nische Krieg 1864\u201c udgivet af Gro\u00dfen Generalstab i Berlin i 1887, lyder det om kampen om skanse II:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Unterofficier Lademann fra pionererne t\u00e6ndte Granatt\u00e6ndsatsen p\u00e5 30 punds krudts\u00e6kken og Pionier Kitto kastede fra glaciet krudtladningen ned mod foden af palisaden. Ved den hurtigt efterf\u00f8lgende eksplosion v\u00e6ltede to palisader.
Pionier Klinke, der allerede befandt sig i skansegraven, blev herved st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og under fors\u00f8g p\u00e5 at klatre op ad af skansevolden, blev han ramt d\u00f8deligt af en kugle.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
\u201eI ly af ilden fra F\u00fcsilierene spr\u00e6ngte Pionierene en \u00e5bning i palisaden.
Gennem denne \u00e5bning tr\u00e6ngte Premier-Lieutenant Sa\u00df-Jaworski med sin deling (Zug) af skyttekompagniet ind i v\u00e6rkets sydlige del.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
I beretningens f\u00f8rste s\u00e6tning er der en stjernehenvisning til en fodnote, i hvilken det hedder: “Unterofficier Lademann fra Pionererne t\u00e6ndte en granatt\u00e6ndsats p\u00e5 en 30 pund tung krudts\u00e6k. Pionier Kitto kastede denne ned fra glaciet ned til foden af palisaden hvorved to palisadebj\u00e6lker v\u00e6ltede.
Ved den efterf\u00f8lgende hurtige spr\u00e6ngning blev to palisader v\u00e6ltet. Pionier Klinke, der allerede befandt sig ved palisaden, blev herunder st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og herefter truffet d\u00f8deligt af en kugle, medens han pr\u00f8vede at klatre op ad brystv\u00e6rnet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Denne, stormdagens efterf\u00f8lgende mest ber\u00f8mte d\u00e5d, er der kun henvist til med en fodnote uden h\u00e6drende omtale.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Regimentshistorien<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Brandenburg Pioner Battalion No. 3’s historie fra 1888 h\u00e6fter sig ved Klinke, men beskrivelsen f\u00e5r mere karakter af et uheld:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Pionier Klinke, som t\u00e6ndte sin krudts\u00e6k med en t\u00e6ndstik, da lunten var faldet af ladningen under det hurtige l\u00f8b, blev s\u00e5 kraftigt forbr\u00e6ndt at han bagefter, i \u00f8vrigt ogs\u00e5 efter at v\u00e6re ramt af en kugle, ud\u00e5ndede liggende i det spr\u00e6ngte hul (i palisaden)”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der officielle beretning fort\u00e6ller s\u00e5ledes intet om Carl Klinkes offerd\u00f8d, og de omtales kun i Fontanes digt og i de talrige senere avisartikler, if\u00f8lge hvilke han ofrede han sig for at muligg\u00f8re sine kammeraters angreb.
Avisartiklerne er formentlig kun opst\u00e5et p\u00e5 grund af Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Meyers Lexikon 1888<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Carl Klinkes indsats var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, da han med en krudts\u00e6k kastede sig ind i skansen for at spr\u00e6nge en breche.
Da skulle han have r\u00e5bt: “Ick bin Klinke. Ick \u00f6ffne dat Tor.\u201c (Plattysk. Navnet Klinke gives en dobbeltbetydning med ordets egentlige betydning af d\u00f8rklinke = l\u00e5s).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke faldt ved sin heltemodige indsats for sit tyske f\u00e6drelands frihed for de danske okkupanter.
Meyers Lexikon har kun gengivet myten og formentlig ikke faktachecket med hverken regimentshistorien eller Det Preussiske generalstabs v\u00e6rk der udkom \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Personen Carl Klinke<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n![\"Pioner](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/klinke_statue-1-1-187x300.jpg\" "\\"Pioner")
<\/a>Statue af Klinke<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke d\u00f8de fjernt fra sin gravide kone og sin 4-\u00e5rige datter uden at vide han var helt. Den yngste, en datter, blev f\u00f8dt 3 m\u00e5neder efter Klinke d\u00f8de.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev f\u00f8dt i Bohsdorf-Vorwerk (Lausitz) som s\u00f8n af enken Marie Klinke.
Hans d\u00f8benavn var \u201eCarl\u201c, hvilket dog senere er stavet med \u201eK\u201c. Carl opvoksede under fattige k\u00e5r p\u00e5 deres husmandssted.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n![\"Carl](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Carl-Klinkefra-monumentet-paa-Dybboel-254x300.jpg\" "\\"Rest")
<\/a>Carl Klinkes hoved fra statuen<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
I 1914, ved 50-\u00e5ret for stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l, karakteriseres Carl af sine skolekammerater som flittig, villig og arbejdsom. Da familiens jord ikke alene kunne br\u00f8df\u00f8de familien, begyndte Carl efter skolegangen at arbejde i den n\u00e6rliggende \u201dFelix\u201d brunkulsmine. Brunkul blev dengang brudt i underjordiske miner, og if\u00f8lge den gamle folk p\u00e5 egnen manglede Carl ikke mod og var altid blandt de f\u00f8rste ved redningsarbejde uden tanke p\u00e5 egen risiko,<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke indkaldes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I enogtyve-\u00e5rs alderen giftede Carl sig med den j\u00e6vnaldrende Marie Britze, kun f\u00e5 uger f\u00f8r Marie f\u00f8dte deres datter Johanne Christiane.
Carl blev ved sessionen i Spremberg i 1861 angivet at m\u00e5le 173 cm. Han blev, muligt fordi han var enlig fors\u00f8rger og vordendefader, udskrevet til Ersatzreserve (en reserveenhed). Sessionsformanden s\u00f8gte dog en minearbejder blandt reservisterne, hvorvedKlinke blev udtaget som Pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 27. Oktober 1861 blev den \u201ean Leib und Seele gesunde\u201c Carl Klinke indkaldt til 4. Kompanie af \u00a0Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) i Torgau. Han fik dog orlov til at komme hjem til sin datters d\u00e5b I julen 1861.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 4. oktober 1863 blev Klinke hjemsendt efter 2 \u00e5rs tjeneste, men m\u00e5tte give m\u00f8de straks igen den 21. december da Preussen mobiliserede.
Klinkes Pionerbataljon l\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt i Spandau og Klinkes hustru var p\u00e5 dette tidspunkt gravid med deres andet barn. Da datteren blev f\u00f8dt den 29. juli 1864, var Carl dr\u00e6bt i skanse II.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n![\"Myten](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Rendsborg_Klinke_strasse-800x250-1-300x94.jpg\" "\\"Myten")
<\/a>Rendsborg<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Klinke mindes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I flere tyske byer findes den dag i dag gader og pladser opkaldt efter Klinke og enkelte steder findes monumenter der hylder den tapre og selvopofrende pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev foreviget i fuld figur p\u00e5 det Preussiske sejrsmonument p\u00e5 skanse 4, og et hotel opf\u00f8rt 1907 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dybb\u00f8lgade og Birke Alle p\u00e5 Sundevedsiden af S\u00f8nderborg opkaldtes efter ham.
Det omd\u00f8btes i 1920 til Hotel Dybb\u00f8l og blev revet ned i 1960.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er formentlig Klinke der ses p\u00e5 1. sal til venstre for “t\u00e5rnet”. Historien vil vide, at figuren i dag er fyld under et garagegulv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
![\"Carl](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Klinke_Denkmal_Spandau_2-200x300.jpg\" "\\"Carl")
<\/a>Statue i Spandau-Dessau<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n![\"Hotel](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hotel_Pionier_Klinke-300x196.jpg\" "\\"Hotel")
<\/a>Hotel Pioner Klinke, S\u00f8nderborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Ogs\u00e5 i Berlin, Spandau er der rejst statue af Klinke. P\u00e5 soklen er skrevet:
Unseren in den Feldzugen von 1864, 1866 und 1870\/71 f\u00fcr K\u00f6nig und Vaterland sowie in China und S\u00fcdwestafrika f\u00fcr Kaiser und Reich gefallenen und gestorbenen kameraden in sonderheit dem Pionier Karl Klinke der 4. Komp. welscher auf dem Sturm auf die D\u00fcppeler Schantzen am 18.April 1864 seinen aufopffrungsvollen heldentodt fand zum ged\u00e4ncktniss.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dem Batallion im treuer anhanglichkeit zum 18. April 1908 zugeeignet vom verein der kameraden vom Pionier-Batallion von Rauch (BRDBG) no 3 zu Berlin. (BRDBG=Brandenburgische)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den levende, og fejrede, helt Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Johann Friedrich Wilhelm Kitto (f\u00f8dt 14. Mai 1842 in Cantdorf (Kreis Spremberg) og d\u00f8d 12. September 1903 (Berlin) var Preussisk pionier.
Han tjente i \u00a04. Kompani,\u00a0 Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) og k\u00e6mpede sammen med pioner klinke under stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l.
If\u00f8lge nogle dokumenter og sin egen fremstilling, var det ham der kastede den krudts\u00e6k der spr\u00e6ngte et hul i pallisaden ved skansen II og ved hvilken Carl Klinke blev s\u00e5 sv\u00e6rt kv\u00e6stet at han senere d\u00f8de.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos fort\u00e6lling<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fortalte s\u00e5ledes til den tidligere pastor M\u00f6rbe fra Spremberg:
“Jeg var sammen med Pionier Klinke i Spremberg. Han tilh\u00f8rte 4. kompagni af 3. Brandenburg Ingeni\u00f8r bataljon. Vi havde f\u00e5et hver et koben til at bryde igennem palisaderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
L\u00f8jtnanten Diener sagde: “De der \u00f8nsker at komme frivilligt og spr\u00e6nge palisaden med en pulverladning, skal tr\u00e6de frem,!” Jeg tr\u00e5dte frem og sagde, Herr Lieutenant, jeg g\u00e5r med “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Jeg tog pulverladningen som indeholdt 30 til 35 pund krudt og fulgte l\u00f8jtnant Diener, Underofficer Lademann sergenten og sergent Klucko. Ca. 18 til 19 skridt foran palisaderne ved skanse II, satte jeg ladningen p\u00e5 jorden. Nu var det med Gud for konge og f\u00e6dreland at vinde eller d\u00f8. Da lunten ikke virkede, blev pulverladningen t\u00e6ndt med en br\u00e6ndende cigar af Underofficer Lademann.
Jeg greb hurtigt s\u00e6kken og skyndte mig mod palisaden ved skanse II og smed s\u00e6kken. Den eksploderede straks.
Jeg selv stod helt stille jeg havde ingen skade lidt, bortset fra at krudtet havde svedet min oppakning…. “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke er n\u00e6vnt her kun i forbifarten, og selvom Kittos fremstilling af den hastige udv\u00e6lgelse af frivillige medens stormen udspillede sig forekommer tvivlsom, stemmer den dog overens med den officielle fremstilling og bestyrker i betydelig grad sandsynligheden for en ulykke udl\u00f8st af t\u00e6ndingen af pulverladningen uden en tidsforsinkende lunte”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fort\u00e6ller videre<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Selv det faktum, at jeg frivilligt tog pulverladningen, t\u00e6ndte den og kastede den ned ved palisaden, og ikke har gjort andet end min pligt, blev jeg vist den kongelige \u00e6re, at Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Carl, vores heroiske leder, trykkede min h\u00e5nd og h\u00f8jlydt roste mit vovemod og min offervilje foran mange kammerater\u00a0der uden den opn\u00e5ede \u00e5bning i palisaden var faldet under stormen.
Hans adjudant overrakte mig b\u00e5ndet til det milit\u00e6re \u00e6restegn af I klasse og s\u00f8lvkorset i et r\u00f8dt etui.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hjemme i distriktet fil jeg af min landr\u00e5d (Landrat) hr Poncet og Cantdorfer kommune en \u00e6refuld modtagelse.
Sammen med Milit\u00e4r\u00e6restegnet fik Kitto \u00a0fra kongen yderligere 300 Mark. Senere fik Kitto endnu en meget h\u00f8j \u00e6resbevisning, den \u00d8strigske Tapperhedsmedalje.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
De 300 mark stammede fra en Hamburg k\u00f8bmand der havde overladt Prins Friedrich Karl en st\u00f8rre sum med \u00f8nsket om, at den skulle uddeles blandt de \u201etapfersten Soldaten des ganzen Armeekorps\u201c.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinsen gav uden videre overvejelser denne til Wilhelm Kitto. Herunder blev han af prinsen spurgt om han havde et yderligere \u00f8nske, hvilket han ville s\u00f8ge at opfylde. Vores helt svarede kun “Jeg vil hjem”
Skuffelsen p\u00e5 ansigterne af de omkringst\u00e5ende officerer skulle have v\u00e6ret stor. Mange havde nok forventet at han ville forts\u00e6tte i h\u00e6ren og \u00f8nskede at blive officer. Men officererne kendte heller ikke til de d\u00e5rlige forhold i hjemmet og den syge mor, der ventede p\u00e5 sin eneste s\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto blev 61 \u00e5r og levede sine sidste \u00e5r i Berlin. Han blev begravet p\u00e5 Georgen kirkeg\u00e5rden i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos nekrolog<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den dav\u00e6rende Kommandant for Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch, Major R\u00fcdiger, offentliggjorde den 20. September 1903 I det mlit\u00e6re ugeskrift (Milit\u00e4r-Wochenblatt) f\u00f8lgende nekrolog over Kitto:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Den 12. i denne m\u00e5ned d\u00f8de den tidligere Brandenburg pioner William Kitto i Berlin, indehaver af det milit\u00e6re fortjensttegn af 1. klasse og den \u00d8strigske tapperhedsmedalje.
I forening med den i vores land s\u00e5 kendte pioner Klinke, ant\u00e6ndte den afd\u00f8de p\u00e5 den mindev\u00e6rdige Dybb\u00f8l stormdag,\u00a0 den pulvers\u00e6k der \u00e5bnede den fjendtlige palisade.
Klinke\u00a0 d\u00f8de herved helted\u00f8den. Den nu afd\u00f8de fik den \u00e6re til del, af den tidligere \u00f8verste feltherre Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Karl af Preussen, at blive h\u00e6dret som armekorpsets tapreste soldat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Navnet p\u00e5 den afd\u00f8de vil leve videre i historien om bataljonen.”<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der findes ikke umiddelbart billeder eller andet efterladt af den overlevende helt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinkes og Kittos vej til Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I 1863\/64 blev de Preussiske tropper transporteret til opmarchomr\u00e5derne med tog. Klinkes enhed blev forlagt til Holsten. Klinkes bataillon tilh\u00f8rte 1. Arm\u00e9 Korps under kommando af General der Kavallerie Friedrich Karl Nikolaus von Preu\u00dfen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 1. Februar klokken 7 begyndte 1 Arm\u00e9 Korps sin fremrykning mod Mysunde i fors\u00f8get p\u00e5 at omg\u00e5 de danske tropper p\u00e5 Dannevirkes venstre fl\u00f8j og sammen med de fra Rendsborg fremrykkende \u00d8strigere, at omg\u00e5 hele den danske h\u00e6r i en knibtangsman\u00f8vre.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her indsattes Pionierbataillonens 4. Kompanie des for f\u00f8rste gang, idet 11. Brigade der havde k\u00e6mpet sig frem til Ornum M\u00f8lle fandt vippebroen afbrudt.
Under kommando af Lieutenant Seling blev den retableret i l\u00f8bet af en halv time.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er meget sansynligt at Klinke deltog i dette, da nogle af hans direkte overordnede Feldwebel Fischer, Sergeant Mendel og Unteroffizier Lademann, blev dekoreret for dette efterf\u00f8lgende.
Lieutenant Seling fik Roten Adlerorden IV. Klasse med sv\u00e6rd og de \u00f8vrige det milit\u00e6re \u00e6restegn af II. Klasse.
F\u00f8rst den 6. Februar lykkes det Pr\u00f8jserne at s\u00e6tte over Slien ved Arnis.
Ved anl\u00e6ggelse af denne 250 meter lange pontonbro var Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch st\u00e6rkt involveret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ved Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n![\"Mindetavle](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Skanse_II_denkmal_2-3-300x225.jpg\")
<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
I ugelangt skansearbejde, mest om natten og mest st\u00e5ende i mudder til kn\u00e6ene, havde de Pr\u00f8jsiske pionerer og soldater gravet angrebsparaleller fra Avnbjerg og indtil 200 meter fra de danske skanser.
Arbejdet begyndte 29. marts med anl\u00e6ggelse af 1. parallel efterfulgt af en bredere s\u00e5kaldt halvparallel
natten mellem 7. og 8. april. Den anden parallel blev f\u00e6rdig natten mellem 10 og 11 april.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den blev efter indsats af Hauptmann Daun med tre Offizieren og 106 Mann fra 4. Kompanie des Pionierbataillons Nr. 3 og med 16 Officerer og 510 mand fra 2. Bataillons des Infanterie-Regiments Nr. 24 f\u00e6rdig klokken 6 om morgenen den\u00a011. April.<\/p>\r\n
Parallellerne n\u00e6rmer sig skanser\u00e6kken<\/h5>\r\n
En kraftig t\u00e5ge d\u00e6kkede gravearbejdet, men der forekom dog enkelte forpostf\u00e6gtninger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her kan Klinke og Kitto sagtens have v\u00e6ret til stede og f\u00e5et deres ildd\u00e5b, da to danske kompagnier angreb parallellen fra skanse II.
B\u00e5de almindelige soldater og pionerer deltog i kampen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det lykkedes at sl\u00e5 angrebet tilbage og den 13. April var parallellen udvidet til en s\u00e5lbredde p\u00e5 6 meter. Efter kongelig ordre anlagdes en tredie parallel, hvor h\u00f8jre fl\u00f8j kun var 300 meter fra skanse II og venstre fl\u00f8j kun 220 meter fra skanse V.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinz Friedrich Karl fastsatte herefter angrebstidspunktet til den 18. April.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skanse II<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
10.06 var skanserne VI, III, V og I indtaget.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men kampen om skanse II var dagens h\u00e5rdeste. P\u00e5 dansk side havde Leutnant Ancker (Hos Fontane stavet: \u201eAnker\u201c), der af mange blev ber\u00f8mmet for sit heltemodige forsvar, f\u00e5et sine tropper frem i skansen, og gav stadig ild.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n![\"Stormen](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Stormen-paa-Dybboel-skanser-300x195.jpg\" "\\"Stormen")
<\/a>Postkort med angrebet<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
S\u00e5ledes gik flere angreb, i skyttek\u00e6de og i i l\u00f8b over 400 meter, i st\u00e5 i ilden fra gev\u00e6rer og kard\u00e6skskud. Det lykkedes Hauptmann von Spies og hans soldater at tr\u00e6nge ind i skanse II og forts\u00e6tte mod den tilbagetrukne linie. De fremrykkende Pionier- und Sturmkompanien blev stadig beskudt fra skansen, herunder 4. Kompani fra\u00a0 Pionierbataillon 3\u00a0 under Hauptmann Daun og dermed ogs\u00e5 Carl Klinke, der var indsat i Second-Lieutenant Dieners deling (Zug).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/p>\r\n
<\/p>\r\n
<\/a>F\u00e6llesgraven med Klinke<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Klinkes heltestatus og s\u00e5 ser hans oprindelige beskedne grav p\u00e5 Broager Kirkeg\u00e5rd, hvor han sammen med 8 andre er begravet i en grav der umiddelbart ligner alle andre preussiske soldatergrave fra perioden, kan man undres.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a>Mindesten for klinke og pionerer<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der er dog en forklaring. Klinke blev begravet p\u00e5 Broager umiddelbart efter stormen 18. april, men det er tidligst i 1866 han opn\u00e5r heltestatus.
Den store mindesten p\u00e5 Broager er sat senere, ligesom monumentet p\u00e5 Dybb\u00f8l Skanse II og mindestenen p\u00e5 Broager kirkeg\u00e5rd er det.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En legende opst\u00e5r<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hvorn\u00e5r n\u00f8jagtig legenden om Klinkes selvopofrende d\u00f8d opstod, kan ikke pr\u00e6cist fastsl\u00e5s. I hvert fald har Theodor Fontane med sit digt “Der Tag von D\u00fcppel\u201c, der er skrevet den 5. maj 1864 og publiceret 1866, en meget stor del af \u00e6ren for det billede, der de n\u00e6ste mange \u00e5r er blevet tegnet i offentligheden om Klinke og slaget ved Dybb\u00f8l.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Fontanes heltedigt<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I Fontanes sidste vers hedder det. (hele digtet nederst p\u00e5 siden)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Palisaden starren die St\u00fcrmenden an,
Sie stutzen; wer ist der rechte Mann?
Da springt von achten einer vor:
\u00bbIch hei\u00dfe Klinke, ich \u00f6ffne das Tor!\u00ab \u2013
Und er rei\u00dft von der Schulter den Pulversack,
Schwamm drauf, als w\u00e4r’s eine Pfeif’ Tabak.
Ein Blitz, ein Krach \u2013 der Weg ist frei \u2013
Gott seiner Seele gn\u00e4dig sei!
Solchen Klinken f\u00fcr und f\u00fcr
\u00d6ffnet Gott selber die Himmelst\u00fcr.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dette er jo umiddelbart fint heltekvad, med stemmer ikke helt overens med Fontanes \u00f8vrige fremstilling af begivenhederne i \u00e5ret 1864. At digtet er angiveligt er skrevet 5. maj 1864 men f\u00f8rst udgivet 1866, kunne m\u00e5ske indikere at der efterf\u00f8lgende m\u00e5ske er blevet romantiseret. Klinke ben\u00e6vnes intet andet sted som helt i 1864.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Theodor Fontane<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Fontane 1860<\/p><\/div>\r\n
Fontane, der som krigskorrespondent var p\u00e5 krigsskuepladsen i maj og september, beskriver i sin bog \u201eDer Schleswig-Holsteinsche Krieg im Jahre 1864\u201c der f\u00f8rst udkom i 1866 p\u00e5 forlaget der K\u00f6niglichen Geheimen Ober-Hofbuchdruckerei, h\u00e6ndelserne ved skanse II noget afd\u00e6mpet og ikke specielt glorificerende:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Da nu arbejdskompagniet og de to stormkolonner n\u00e5ede frem, fandt de at skansen havde genoptaget forsvaret og modtog angriberne med en raserende ild. De forreste af vore folk kastede sig ned og \u00e5bnede hurtig-ild mod forsvarerne.Under d\u00e6kke af denne ild l\u00f8b Lieutenant Diener on nogle pionerer ned i skansegraven, lagde en krudts\u00e6k ved palisadev\u00e6ggen der hindrede adgang til skansen og spr\u00e6ngte et hul i den. Pioner Klinke der anbragte ladningen blev s\u00e5 forbr\u00e6ndt, at han kort efter ud\u00e5ndede, liggende i det spr\u00e6ngte hul i palisaden.\u201d<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En side senere, hvor Fontane beskriver tilfangetagelsen af Lieutenant Ancker, falder talen pludselig p\u00e5 Klinkes offerd\u00f8d (Opfertodt).
Nu skriver Fontane :
“I forhold til tilfangetagelsen af Ancker, adskiller Klinkes offerd\u00f8d sig. Ved freml\u00f8bet mod skansen, s\u00e5dan siger en l\u00e6ngere rapport, sluttede pionererne t\u00e6t sammen. Dette\u00a0 roste Lieutenant Diener sit mandskab for,\u00a0 da de dele af mandskabet der var belastet af redskaber til at\u00a0 fjerne hindremidler med, undgik at sakke bagud i forhold til de \u00f8vrige samtidig med at nogle af de forreste blev gjort ukampdygtige. I det \u00f8jeblik Lieutenant Diener n\u00e5ede til kanten af skansegraven, havde han kun Unterofficier Lademann, Korporal Siedschlag med en \u00f8kse, Pioner Kitto med en krudts\u00e6k og Pioner Klinke med en lunte til r\u00e5dighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Da Lieutenant Diener fandt gravpalisaden n\u00e6sten helt intakt og at den ikke kunne \u00f8del\u00e6gges med \u00f8ksen s\u00e5 hurtigt som n\u00f8dvendigt, besluttede han i mangel af andre midler straks at bruge en krudtspr\u00e6ngning for at frembringe det \u00f8nskede resultat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Kitto satte, efter ordre fra officeren, s\u00e6kken ned t\u00e6t p\u00e5 gravens kant, tog fat om den med begge h\u00e6nder og kastede den, s\u00e5 snart granatt\u00e6nsatsen med Klinkes lunte var t\u00e6ndt ned i graven ved foden af den, t\u00e6t p\u00e5 cortrescarpen, st\u00e5ende pallisadev\u00e6g.
Men f\u00f8r de der var besk\u00e6ftiget med dette fik tid til at f\u00f8lge de givne anvisninger om at l\u00e6gge sig fladt p\u00e5 jorden, indtraf eksplosionen. Herved l\u00f8snedes 4 pallisadebj\u00e6lker og Pioner Klinke blev kastet til venstre og Lieutenant Diener til h\u00f8jre ned i graven. Sidstn\u00e6vnte, med br\u00e6ndte h\u00e6nder men ellers uskadt, besteg straks brystv\u00e6rnet gennem den frembragte \u00e5bning, som uden besv\u00e6r blev gjort bredere af de efterf\u00f8lgende hold.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Efter skansen var indtaget, vendte Lieutenant Diener tilbage til Contrescarpen og fandt der Pioner Klinke, der var st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt i ansigtet og havde et skuds\u00e5r gennem arm og bryst, men stadig levede. Skuds\u00e5ret havde han f\u00e5et da han fors\u00f8gte at klatre op ad brystv\u00e6rnet, hvilket han selv fortalte Lieutenanten.
Han d\u00f8de under transporten til lazarettet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
S\u00e5 langt Theodor Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det Preussiske generalstabsv\u00e6rk 1887<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I v\u00e6rket \u201eDer Deutsch-D\u00e4nische Krieg 1864\u201c udgivet af Gro\u00dfen Generalstab i Berlin i 1887, lyder det om kampen om skanse II:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Unterofficier Lademann fra pionererne t\u00e6ndte Granatt\u00e6ndsatsen p\u00e5 30 punds krudts\u00e6kken og Pionier Kitto kastede fra glaciet krudtladningen ned mod foden af palisaden. Ved den hurtigt efterf\u00f8lgende eksplosion v\u00e6ltede to palisader.
Pionier Klinke, der allerede befandt sig i skansegraven, blev herved st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og under fors\u00f8g p\u00e5 at klatre op ad af skansevolden, blev han ramt d\u00f8deligt af en kugle.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
\u201eI ly af ilden fra F\u00fcsilierene spr\u00e6ngte Pionierene en \u00e5bning i palisaden.
Gennem denne \u00e5bning tr\u00e6ngte Premier-Lieutenant Sa\u00df-Jaworski med sin deling (Zug) af skyttekompagniet ind i v\u00e6rkets sydlige del.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
I beretningens f\u00f8rste s\u00e6tning er der en stjernehenvisning til en fodnote, i hvilken det hedder: “Unterofficier Lademann fra Pionererne t\u00e6ndte en granatt\u00e6ndsats p\u00e5 en 30 pund tung krudts\u00e6k. Pionier Kitto kastede denne ned fra glaciet ned til foden af palisaden hvorved to palisadebj\u00e6lker v\u00e6ltede.
Ved den efterf\u00f8lgende hurtige spr\u00e6ngning blev to palisader v\u00e6ltet. Pionier Klinke, der allerede befandt sig ved palisaden, blev herunder st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og herefter truffet d\u00f8deligt af en kugle, medens han pr\u00f8vede at klatre op ad brystv\u00e6rnet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Denne, stormdagens efterf\u00f8lgende mest ber\u00f8mte d\u00e5d, er der kun henvist til med en fodnote uden h\u00e6drende omtale.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Regimentshistorien<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Brandenburg Pioner Battalion No. 3’s historie fra 1888 h\u00e6fter sig ved Klinke, men beskrivelsen f\u00e5r mere karakter af et uheld:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Pionier Klinke, som t\u00e6ndte sin krudts\u00e6k med en t\u00e6ndstik, da lunten var faldet af ladningen under det hurtige l\u00f8b, blev s\u00e5 kraftigt forbr\u00e6ndt at han bagefter, i \u00f8vrigt ogs\u00e5 efter at v\u00e6re ramt af en kugle, ud\u00e5ndede liggende i det spr\u00e6ngte hul (i palisaden)”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der officielle beretning fort\u00e6ller s\u00e5ledes intet om Carl Klinkes offerd\u00f8d, og de omtales kun i Fontanes digt og i de talrige senere avisartikler, if\u00f8lge hvilke han ofrede han sig for at muligg\u00f8re sine kammeraters angreb.
Avisartiklerne er formentlig kun opst\u00e5et p\u00e5 grund af Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Meyers Lexikon 1888<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Carl Klinkes indsats var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, da han med en krudts\u00e6k kastede sig ind i skansen for at spr\u00e6nge en breche.
Da skulle han have r\u00e5bt: “Ick bin Klinke. Ick \u00f6ffne dat Tor.\u201c (Plattysk. Navnet Klinke gives en dobbeltbetydning med ordets egentlige betydning af d\u00f8rklinke = l\u00e5s).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke faldt ved sin heltemodige indsats for sit tyske f\u00e6drelands frihed for de danske okkupanter.
Meyers Lexikon har kun gengivet myten og formentlig ikke faktachecket med hverken regimentshistorien eller Det Preussiske generalstabs v\u00e6rk der udkom \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Personen Carl Klinke<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Statue af Klinke<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke d\u00f8de fjernt fra sin gravide kone og sin 4-\u00e5rige datter uden at vide han var helt. Den yngste, en datter, blev f\u00f8dt 3 m\u00e5neder efter Klinke d\u00f8de.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev f\u00f8dt i Bohsdorf-Vorwerk (Lausitz) som s\u00f8n af enken Marie Klinke.
Hans d\u00f8benavn var \u201eCarl\u201c, hvilket dog senere er stavet med \u201eK\u201c. Carl opvoksede under fattige k\u00e5r p\u00e5 deres husmandssted.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Carl Klinkes hoved fra statuen<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
I 1914, ved 50-\u00e5ret for stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l, karakteriseres Carl af sine skolekammerater som flittig, villig og arbejdsom. Da familiens jord ikke alene kunne br\u00f8df\u00f8de familien, begyndte Carl efter skolegangen at arbejde i den n\u00e6rliggende \u201dFelix\u201d brunkulsmine. Brunkul blev dengang brudt i underjordiske miner, og if\u00f8lge den gamle folk p\u00e5 egnen manglede Carl ikke mod og var altid blandt de f\u00f8rste ved redningsarbejde uden tanke p\u00e5 egen risiko,<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke indkaldes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I enogtyve-\u00e5rs alderen giftede Carl sig med den j\u00e6vnaldrende Marie Britze, kun f\u00e5 uger f\u00f8r Marie f\u00f8dte deres datter Johanne Christiane.
Carl blev ved sessionen i Spremberg i 1861 angivet at m\u00e5le 173 cm. Han blev, muligt fordi han var enlig fors\u00f8rger og vordendefader, udskrevet til Ersatzreserve (en reserveenhed). Sessionsformanden s\u00f8gte dog en minearbejder blandt reservisterne, hvorvedKlinke blev udtaget som Pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 27. Oktober 1861 blev den \u201ean Leib und Seele gesunde\u201c Carl Klinke indkaldt til 4. Kompanie af \u00a0Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) i Torgau. Han fik dog orlov til at komme hjem til sin datters d\u00e5b I julen 1861.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 4. oktober 1863 blev Klinke hjemsendt efter 2 \u00e5rs tjeneste, men m\u00e5tte give m\u00f8de straks igen den 21. december da Preussen mobiliserede.
Klinkes Pionerbataljon l\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt i Spandau og Klinkes hustru var p\u00e5 dette tidspunkt gravid med deres andet barn. Da datteren blev f\u00f8dt den 29. juli 1864, var Carl dr\u00e6bt i skanse II.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Rendsborg<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Klinke mindes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I flere tyske byer findes den dag i dag gader og pladser opkaldt efter Klinke og enkelte steder findes monumenter der hylder den tapre og selvopofrende pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev foreviget i fuld figur p\u00e5 det Preussiske sejrsmonument p\u00e5 skanse 4, og et hotel opf\u00f8rt 1907 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dybb\u00f8lgade og Birke Alle p\u00e5 Sundevedsiden af S\u00f8nderborg opkaldtes efter ham.
Det omd\u00f8btes i 1920 til Hotel Dybb\u00f8l og blev revet ned i 1960.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er formentlig Klinke der ses p\u00e5 1. sal til venstre for “t\u00e5rnet”. Historien vil vide, at figuren i dag er fyld under et garagegulv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a>Statue i Spandau-Dessau<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Hotel Pioner Klinke, S\u00f8nderborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Ogs\u00e5 i Berlin, Spandau er der rejst statue af Klinke. P\u00e5 soklen er skrevet:
Unseren in den Feldzugen von 1864, 1866 und 1870\/71 f\u00fcr K\u00f6nig und Vaterland sowie in China und S\u00fcdwestafrika f\u00fcr Kaiser und Reich gefallenen und gestorbenen kameraden in sonderheit dem Pionier Karl Klinke der 4. Komp. welscher auf dem Sturm auf die D\u00fcppeler Schantzen am 18.April 1864 seinen aufopffrungsvollen heldentodt fand zum ged\u00e4ncktniss.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dem Batallion im treuer anhanglichkeit zum 18. April 1908 zugeeignet vom verein der kameraden vom Pionier-Batallion von Rauch (BRDBG) no 3 zu Berlin. (BRDBG=Brandenburgische)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den levende, og fejrede, helt Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Johann Friedrich Wilhelm Kitto (f\u00f8dt 14. Mai 1842 in Cantdorf (Kreis Spremberg) og d\u00f8d 12. September 1903 (Berlin) var Preussisk pionier.
Han tjente i \u00a04. Kompani,\u00a0 Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) og k\u00e6mpede sammen med pioner klinke under stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l.
If\u00f8lge nogle dokumenter og sin egen fremstilling, var det ham der kastede den krudts\u00e6k der spr\u00e6ngte et hul i pallisaden ved skansen II og ved hvilken Carl Klinke blev s\u00e5 sv\u00e6rt kv\u00e6stet at han senere d\u00f8de.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos fort\u00e6lling<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fortalte s\u00e5ledes til den tidligere pastor M\u00f6rbe fra Spremberg:
“Jeg var sammen med Pionier Klinke i Spremberg. Han tilh\u00f8rte 4. kompagni af 3. Brandenburg Ingeni\u00f8r bataljon. Vi havde f\u00e5et hver et koben til at bryde igennem palisaderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
L\u00f8jtnanten Diener sagde: “De der \u00f8nsker at komme frivilligt og spr\u00e6nge palisaden med en pulverladning, skal tr\u00e6de frem,!” Jeg tr\u00e5dte frem og sagde, Herr Lieutenant, jeg g\u00e5r med “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Jeg tog pulverladningen som indeholdt 30 til 35 pund krudt og fulgte l\u00f8jtnant Diener, Underofficer Lademann sergenten og sergent Klucko. Ca. 18 til 19 skridt foran palisaderne ved skanse II, satte jeg ladningen p\u00e5 jorden. Nu var det med Gud for konge og f\u00e6dreland at vinde eller d\u00f8. Da lunten ikke virkede, blev pulverladningen t\u00e6ndt med en br\u00e6ndende cigar af Underofficer Lademann.
Jeg greb hurtigt s\u00e6kken og skyndte mig mod palisaden ved skanse II og smed s\u00e6kken. Den eksploderede straks.
Jeg selv stod helt stille jeg havde ingen skade lidt, bortset fra at krudtet havde svedet min oppakning…. “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke er n\u00e6vnt her kun i forbifarten, og selvom Kittos fremstilling af den hastige udv\u00e6lgelse af frivillige medens stormen udspillede sig forekommer tvivlsom, stemmer den dog overens med den officielle fremstilling og bestyrker i betydelig grad sandsynligheden for en ulykke udl\u00f8st af t\u00e6ndingen af pulverladningen uden en tidsforsinkende lunte”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fort\u00e6ller videre<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Selv det faktum, at jeg frivilligt tog pulverladningen, t\u00e6ndte den og kastede den ned ved palisaden, og ikke har gjort andet end min pligt, blev jeg vist den kongelige \u00e6re, at Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Carl, vores heroiske leder, trykkede min h\u00e5nd og h\u00f8jlydt roste mit vovemod og min offervilje foran mange kammerater\u00a0der uden den opn\u00e5ede \u00e5bning i palisaden var faldet under stormen.
Hans adjudant overrakte mig b\u00e5ndet til det milit\u00e6re \u00e6restegn af I klasse og s\u00f8lvkorset i et r\u00f8dt etui.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hjemme i distriktet fil jeg af min landr\u00e5d (Landrat) hr Poncet og Cantdorfer kommune en \u00e6refuld modtagelse.
Sammen med Milit\u00e4r\u00e6restegnet fik Kitto \u00a0fra kongen yderligere 300 Mark. Senere fik Kitto endnu en meget h\u00f8j \u00e6resbevisning, den \u00d8strigske Tapperhedsmedalje.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
De 300 mark stammede fra en Hamburg k\u00f8bmand der havde overladt Prins Friedrich Karl en st\u00f8rre sum med \u00f8nsket om, at den skulle uddeles blandt de \u201etapfersten Soldaten des ganzen Armeekorps\u201c.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinsen gav uden videre overvejelser denne til Wilhelm Kitto. Herunder blev han af prinsen spurgt om han havde et yderligere \u00f8nske, hvilket han ville s\u00f8ge at opfylde. Vores helt svarede kun “Jeg vil hjem”
Skuffelsen p\u00e5 ansigterne af de omkringst\u00e5ende officerer skulle have v\u00e6ret stor. Mange havde nok forventet at han ville forts\u00e6tte i h\u00e6ren og \u00f8nskede at blive officer. Men officererne kendte heller ikke til de d\u00e5rlige forhold i hjemmet og den syge mor, der ventede p\u00e5 sin eneste s\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto blev 61 \u00e5r og levede sine sidste \u00e5r i Berlin. Han blev begravet p\u00e5 Georgen kirkeg\u00e5rden i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos nekrolog<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den dav\u00e6rende Kommandant for Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch, Major R\u00fcdiger, offentliggjorde den 20. September 1903 I det mlit\u00e6re ugeskrift (Milit\u00e4r-Wochenblatt) f\u00f8lgende nekrolog over Kitto:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Den 12. i denne m\u00e5ned d\u00f8de den tidligere Brandenburg pioner William Kitto i Berlin, indehaver af det milit\u00e6re fortjensttegn af 1. klasse og den \u00d8strigske tapperhedsmedalje.
I forening med den i vores land s\u00e5 kendte pioner Klinke, ant\u00e6ndte den afd\u00f8de p\u00e5 den mindev\u00e6rdige Dybb\u00f8l stormdag,\u00a0 den pulvers\u00e6k der \u00e5bnede den fjendtlige palisade.
Klinke\u00a0 d\u00f8de herved helted\u00f8den. Den nu afd\u00f8de fik den \u00e6re til del, af den tidligere \u00f8verste feltherre Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Karl af Preussen, at blive h\u00e6dret som armekorpsets tapreste soldat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Navnet p\u00e5 den afd\u00f8de vil leve videre i historien om bataljonen.”<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der findes ikke umiddelbart billeder eller andet efterladt af den overlevende helt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinkes og Kittos vej til Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I 1863\/64 blev de Preussiske tropper transporteret til opmarchomr\u00e5derne med tog. Klinkes enhed blev forlagt til Holsten. Klinkes bataillon tilh\u00f8rte 1. Arm\u00e9 Korps under kommando af General der Kavallerie Friedrich Karl Nikolaus von Preu\u00dfen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 1. Februar klokken 7 begyndte 1 Arm\u00e9 Korps sin fremrykning mod Mysunde i fors\u00f8get p\u00e5 at omg\u00e5 de danske tropper p\u00e5 Dannevirkes venstre fl\u00f8j og sammen med de fra Rendsborg fremrykkende \u00d8strigere, at omg\u00e5 hele den danske h\u00e6r i en knibtangsman\u00f8vre.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her indsattes Pionierbataillonens 4. Kompanie des for f\u00f8rste gang, idet 11. Brigade der havde k\u00e6mpet sig frem til Ornum M\u00f8lle fandt vippebroen afbrudt.
Under kommando af Lieutenant Seling blev den retableret i l\u00f8bet af en halv time.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er meget sansynligt at Klinke deltog i dette, da nogle af hans direkte overordnede Feldwebel Fischer, Sergeant Mendel og Unteroffizier Lademann, blev dekoreret for dette efterf\u00f8lgende.
Lieutenant Seling fik Roten Adlerorden IV. Klasse med sv\u00e6rd og de \u00f8vrige det milit\u00e6re \u00e6restegn af II. Klasse.
F\u00f8rst den 6. Februar lykkes det Pr\u00f8jserne at s\u00e6tte over Slien ved Arnis.
Ved anl\u00e6ggelse af denne 250 meter lange pontonbro var Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch st\u00e6rkt involveret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ved Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
I ugelangt skansearbejde, mest om natten og mest st\u00e5ende i mudder til kn\u00e6ene, havde de Pr\u00f8jsiske pionerer og soldater gravet angrebsparaleller fra Avnbjerg og indtil 200 meter fra de danske skanser.
Arbejdet begyndte 29. marts med anl\u00e6ggelse af 1. parallel efterfulgt af en bredere s\u00e5kaldt halvparallel
natten mellem 7. og 8. april. Den anden parallel blev f\u00e6rdig natten mellem 10 og 11 april.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den blev efter indsats af Hauptmann Daun med tre Offizieren og 106 Mann fra 4. Kompanie des Pionierbataillons Nr. 3 og med 16 Officerer og 510 mand fra 2. Bataillons des Infanterie-Regiments Nr. 24 f\u00e6rdig klokken 6 om morgenen den\u00a011. April.<\/p>\r\n
Parallellerne n\u00e6rmer sig skanser\u00e6kken<\/h5>\r\n
En kraftig t\u00e5ge d\u00e6kkede gravearbejdet, men der forekom dog enkelte forpostf\u00e6gtninger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her kan Klinke og Kitto sagtens have v\u00e6ret til stede og f\u00e5et deres ildd\u00e5b, da to danske kompagnier angreb parallellen fra skanse II.
B\u00e5de almindelige soldater og pionerer deltog i kampen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det lykkedes at sl\u00e5 angrebet tilbage og den 13. April var parallellen udvidet til en s\u00e5lbredde p\u00e5 6 meter. Efter kongelig ordre anlagdes en tredie parallel, hvor h\u00f8jre fl\u00f8j kun var 300 meter fra skanse II og venstre fl\u00f8j kun 220 meter fra skanse V.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinz Friedrich Karl fastsatte herefter angrebstidspunktet til den 18. April.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skanse II<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
10.06 var skanserne VI, III, V og I indtaget.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men kampen om skanse II var dagens h\u00e5rdeste. P\u00e5 dansk side havde Leutnant Ancker (Hos Fontane stavet: \u201eAnker\u201c), der af mange blev ber\u00f8mmet for sit heltemodige forsvar, f\u00e5et sine tropper frem i skansen, og gav stadig ild.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Postkort med angrebet<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
S\u00e5ledes gik flere angreb, i skyttek\u00e6de og i i l\u00f8b over 400 meter, i st\u00e5 i ilden fra gev\u00e6rer og kard\u00e6skskud. Det lykkedes Hauptmann von Spies og hans soldater at tr\u00e6nge ind i skanse II og forts\u00e6tte mod den tilbagetrukne linie. De fremrykkende Pionier- und Sturmkompanien blev stadig beskudt fra skansen, herunder 4. Kompani fra\u00a0 Pionierbataillon 3\u00a0 under Hauptmann Daun og dermed ogs\u00e5 Carl Klinke, der var indsat i Second-Lieutenant Dieners deling (Zug).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/p>\r\n
<\/p>\r\n
<\/a>Fontane 1860<\/p><\/div>\r\n
Fontane, der som krigskorrespondent var p\u00e5 krigsskuepladsen i maj og september, beskriver i sin bog \u201eDer Schleswig-Holsteinsche Krieg im Jahre 1864\u201c der f\u00f8rst udkom i 1866 p\u00e5 forlaget der K\u00f6niglichen Geheimen Ober-Hofbuchdruckerei, h\u00e6ndelserne ved skanse II noget afd\u00e6mpet og ikke specielt glorificerende:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Da nu arbejdskompagniet og de to stormkolonner n\u00e5ede frem, fandt de at skansen havde genoptaget forsvaret og modtog angriberne med en raserende ild. De forreste af vore folk kastede sig ned og \u00e5bnede hurtig-ild mod forsvarerne.Under d\u00e6kke af denne ild l\u00f8b Lieutenant Diener on nogle pionerer ned i skansegraven, lagde en krudts\u00e6k ved palisadev\u00e6ggen der hindrede adgang til skansen og spr\u00e6ngte et hul i den. Pioner Klinke der anbragte ladningen blev s\u00e5 forbr\u00e6ndt, at han kort efter ud\u00e5ndede, liggende i det spr\u00e6ngte hul i palisaden.\u201d<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En side senere, hvor Fontane beskriver tilfangetagelsen af Lieutenant Ancker, falder talen pludselig p\u00e5 Klinkes offerd\u00f8d (Opfertodt).
Nu skriver Fontane :
“I forhold til tilfangetagelsen af Ancker, adskiller Klinkes offerd\u00f8d sig. Ved freml\u00f8bet mod skansen, s\u00e5dan siger en l\u00e6ngere rapport, sluttede pionererne t\u00e6t sammen. Dette\u00a0 roste Lieutenant Diener sit mandskab for,\u00a0 da de dele af mandskabet der var belastet af redskaber til at\u00a0 fjerne hindremidler med, undgik at sakke bagud i forhold til de \u00f8vrige samtidig med at nogle af de forreste blev gjort ukampdygtige. I det \u00f8jeblik Lieutenant Diener n\u00e5ede til kanten af skansegraven, havde han kun Unterofficier Lademann, Korporal Siedschlag med en \u00f8kse, Pioner Kitto med en krudts\u00e6k og Pioner Klinke med en lunte til r\u00e5dighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Da Lieutenant Diener fandt gravpalisaden n\u00e6sten helt intakt og at den ikke kunne \u00f8del\u00e6gges med \u00f8ksen s\u00e5 hurtigt som n\u00f8dvendigt, besluttede han i mangel af andre midler straks at bruge en krudtspr\u00e6ngning for at frembringe det \u00f8nskede resultat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Kitto satte, efter ordre fra officeren, s\u00e6kken ned t\u00e6t p\u00e5 gravens kant, tog fat om den med begge h\u00e6nder og kastede den, s\u00e5 snart granatt\u00e6nsatsen med Klinkes lunte var t\u00e6ndt ned i graven ved foden af den, t\u00e6t p\u00e5 cortrescarpen, st\u00e5ende pallisadev\u00e6g.
Men f\u00f8r de der var besk\u00e6ftiget med dette fik tid til at f\u00f8lge de givne anvisninger om at l\u00e6gge sig fladt p\u00e5 jorden, indtraf eksplosionen. Herved l\u00f8snedes 4 pallisadebj\u00e6lker og Pioner Klinke blev kastet til venstre og Lieutenant Diener til h\u00f8jre ned i graven. Sidstn\u00e6vnte, med br\u00e6ndte h\u00e6nder men ellers uskadt, besteg straks brystv\u00e6rnet gennem den frembragte \u00e5bning, som uden besv\u00e6r blev gjort bredere af de efterf\u00f8lgende hold.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Efter skansen var indtaget, vendte Lieutenant Diener tilbage til Contrescarpen og fandt der Pioner Klinke, der var st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt i ansigtet og havde et skuds\u00e5r gennem arm og bryst, men stadig levede. Skuds\u00e5ret havde han f\u00e5et da han fors\u00f8gte at klatre op ad brystv\u00e6rnet, hvilket han selv fortalte Lieutenanten.
Han d\u00f8de under transporten til lazarettet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
S\u00e5 langt Theodor Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det Preussiske generalstabsv\u00e6rk 1887<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I v\u00e6rket \u201eDer Deutsch-D\u00e4nische Krieg 1864\u201c udgivet af Gro\u00dfen Generalstab i Berlin i 1887, lyder det om kampen om skanse II:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Unterofficier Lademann fra pionererne t\u00e6ndte Granatt\u00e6ndsatsen p\u00e5 30 punds krudts\u00e6kken og Pionier Kitto kastede fra glaciet krudtladningen ned mod foden af palisaden. Ved den hurtigt efterf\u00f8lgende eksplosion v\u00e6ltede to palisader.
Pionier Klinke, der allerede befandt sig i skansegraven, blev herved st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og under fors\u00f8g p\u00e5 at klatre op ad af skansevolden, blev han ramt d\u00f8deligt af en kugle.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
\u201eI ly af ilden fra F\u00fcsilierene spr\u00e6ngte Pionierene en \u00e5bning i palisaden.
Gennem denne \u00e5bning tr\u00e6ngte Premier-Lieutenant Sa\u00df-Jaworski med sin deling (Zug) af skyttekompagniet ind i v\u00e6rkets sydlige del.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
I beretningens f\u00f8rste s\u00e6tning er der en stjernehenvisning til en fodnote, i hvilken det hedder: “Unterofficier Lademann fra Pionererne t\u00e6ndte en granatt\u00e6ndsats p\u00e5 en 30 pund tung krudts\u00e6k. Pionier Kitto kastede denne ned fra glaciet ned til foden af palisaden hvorved to palisadebj\u00e6lker v\u00e6ltede.
Ved den efterf\u00f8lgende hurtige spr\u00e6ngning blev to palisader v\u00e6ltet. Pionier Klinke, der allerede befandt sig ved palisaden, blev herunder st\u00e6rkt forbr\u00e6ndt og herefter truffet d\u00f8deligt af en kugle, medens han pr\u00f8vede at klatre op ad brystv\u00e6rnet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Denne, stormdagens efterf\u00f8lgende mest ber\u00f8mte d\u00e5d, er der kun henvist til med en fodnote uden h\u00e6drende omtale.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Regimentshistorien<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Brandenburg Pioner Battalion No. 3’s historie fra 1888 h\u00e6fter sig ved Klinke, men beskrivelsen f\u00e5r mere karakter af et uheld:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Pionier Klinke, som t\u00e6ndte sin krudts\u00e6k med en t\u00e6ndstik, da lunten var faldet af ladningen under det hurtige l\u00f8b, blev s\u00e5 kraftigt forbr\u00e6ndt at han bagefter, i \u00f8vrigt ogs\u00e5 efter at v\u00e6re ramt af en kugle, ud\u00e5ndede liggende i det spr\u00e6ngte hul (i palisaden)”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der officielle beretning fort\u00e6ller s\u00e5ledes intet om Carl Klinkes offerd\u00f8d, og de omtales kun i Fontanes digt og i de talrige senere avisartikler, if\u00f8lge hvilke han ofrede han sig for at muligg\u00f8re sine kammeraters angreb.
Avisartiklerne er formentlig kun opst\u00e5et p\u00e5 grund af Fontane.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Meyers Lexikon 1888<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pioner Carl Klinkes indsats var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, da han med en krudts\u00e6k kastede sig ind i skansen for at spr\u00e6nge en breche.
Da skulle han have r\u00e5bt: “Ick bin Klinke. Ick \u00f6ffne dat Tor.\u201c (Plattysk. Navnet Klinke gives en dobbeltbetydning med ordets egentlige betydning af d\u00f8rklinke = l\u00e5s).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke faldt ved sin heltemodige indsats for sit tyske f\u00e6drelands frihed for de danske okkupanter.
Meyers Lexikon har kun gengivet myten og formentlig ikke faktachecket med hverken regimentshistorien eller Det Preussiske generalstabs v\u00e6rk der udkom \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Personen Carl Klinke<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Statue af Klinke<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke d\u00f8de fjernt fra sin gravide kone og sin 4-\u00e5rige datter uden at vide han var helt. Den yngste, en datter, blev f\u00f8dt 3 m\u00e5neder efter Klinke d\u00f8de.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev f\u00f8dt i Bohsdorf-Vorwerk (Lausitz) som s\u00f8n af enken Marie Klinke.
Hans d\u00f8benavn var \u201eCarl\u201c, hvilket dog senere er stavet med \u201eK\u201c. Carl opvoksede under fattige k\u00e5r p\u00e5 deres husmandssted.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Carl Klinkes hoved fra statuen<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
I 1914, ved 50-\u00e5ret for stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l, karakteriseres Carl af sine skolekammerater som flittig, villig og arbejdsom. Da familiens jord ikke alene kunne br\u00f8df\u00f8de familien, begyndte Carl efter skolegangen at arbejde i den n\u00e6rliggende \u201dFelix\u201d brunkulsmine. Brunkul blev dengang brudt i underjordiske miner, og if\u00f8lge den gamle folk p\u00e5 egnen manglede Carl ikke mod og var altid blandt de f\u00f8rste ved redningsarbejde uden tanke p\u00e5 egen risiko,<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke indkaldes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I enogtyve-\u00e5rs alderen giftede Carl sig med den j\u00e6vnaldrende Marie Britze, kun f\u00e5 uger f\u00f8r Marie f\u00f8dte deres datter Johanne Christiane.
Carl blev ved sessionen i Spremberg i 1861 angivet at m\u00e5le 173 cm. Han blev, muligt fordi han var enlig fors\u00f8rger og vordendefader, udskrevet til Ersatzreserve (en reserveenhed). Sessionsformanden s\u00f8gte dog en minearbejder blandt reservisterne, hvorvedKlinke blev udtaget som Pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 27. Oktober 1861 blev den \u201ean Leib und Seele gesunde\u201c Carl Klinke indkaldt til 4. Kompanie af \u00a0Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) i Torgau. Han fik dog orlov til at komme hjem til sin datters d\u00e5b I julen 1861.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 4. oktober 1863 blev Klinke hjemsendt efter 2 \u00e5rs tjeneste, men m\u00e5tte give m\u00f8de straks igen den 21. december da Preussen mobiliserede.
Klinkes Pionerbataljon l\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt i Spandau og Klinkes hustru var p\u00e5 dette tidspunkt gravid med deres andet barn. Da datteren blev f\u00f8dt den 29. juli 1864, var Carl dr\u00e6bt i skanse II.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Rendsborg<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Klinke mindes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I flere tyske byer findes den dag i dag gader og pladser opkaldt efter Klinke og enkelte steder findes monumenter der hylder den tapre og selvopofrende pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev foreviget i fuld figur p\u00e5 det Preussiske sejrsmonument p\u00e5 skanse 4, og et hotel opf\u00f8rt 1907 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dybb\u00f8lgade og Birke Alle p\u00e5 Sundevedsiden af S\u00f8nderborg opkaldtes efter ham.
Det omd\u00f8btes i 1920 til Hotel Dybb\u00f8l og blev revet ned i 1960.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er formentlig Klinke der ses p\u00e5 1. sal til venstre for “t\u00e5rnet”. Historien vil vide, at figuren i dag er fyld under et garagegulv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a>Statue i Spandau-Dessau<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Hotel Pioner Klinke, S\u00f8nderborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Ogs\u00e5 i Berlin, Spandau er der rejst statue af Klinke. P\u00e5 soklen er skrevet:
Unseren in den Feldzugen von 1864, 1866 und 1870\/71 f\u00fcr K\u00f6nig und Vaterland sowie in China und S\u00fcdwestafrika f\u00fcr Kaiser und Reich gefallenen und gestorbenen kameraden in sonderheit dem Pionier Karl Klinke der 4. Komp. welscher auf dem Sturm auf die D\u00fcppeler Schantzen am 18.April 1864 seinen aufopffrungsvollen heldentodt fand zum ged\u00e4ncktniss.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dem Batallion im treuer anhanglichkeit zum 18. April 1908 zugeeignet vom verein der kameraden vom Pionier-Batallion von Rauch (BRDBG) no 3 zu Berlin. (BRDBG=Brandenburgische)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den levende, og fejrede, helt Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Johann Friedrich Wilhelm Kitto (f\u00f8dt 14. Mai 1842 in Cantdorf (Kreis Spremberg) og d\u00f8d 12. September 1903 (Berlin) var Preussisk pionier.
Han tjente i \u00a04. Kompani,\u00a0 Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) og k\u00e6mpede sammen med pioner klinke under stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l.
If\u00f8lge nogle dokumenter og sin egen fremstilling, var det ham der kastede den krudts\u00e6k der spr\u00e6ngte et hul i pallisaden ved skansen II og ved hvilken Carl Klinke blev s\u00e5 sv\u00e6rt kv\u00e6stet at han senere d\u00f8de.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos fort\u00e6lling<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fortalte s\u00e5ledes til den tidligere pastor M\u00f6rbe fra Spremberg:
“Jeg var sammen med Pionier Klinke i Spremberg. Han tilh\u00f8rte 4. kompagni af 3. Brandenburg Ingeni\u00f8r bataljon. Vi havde f\u00e5et hver et koben til at bryde igennem palisaderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
L\u00f8jtnanten Diener sagde: “De der \u00f8nsker at komme frivilligt og spr\u00e6nge palisaden med en pulverladning, skal tr\u00e6de frem,!” Jeg tr\u00e5dte frem og sagde, Herr Lieutenant, jeg g\u00e5r med “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Jeg tog pulverladningen som indeholdt 30 til 35 pund krudt og fulgte l\u00f8jtnant Diener, Underofficer Lademann sergenten og sergent Klucko. Ca. 18 til 19 skridt foran palisaderne ved skanse II, satte jeg ladningen p\u00e5 jorden. Nu var det med Gud for konge og f\u00e6dreland at vinde eller d\u00f8. Da lunten ikke virkede, blev pulverladningen t\u00e6ndt med en br\u00e6ndende cigar af Underofficer Lademann.
Jeg greb hurtigt s\u00e6kken og skyndte mig mod palisaden ved skanse II og smed s\u00e6kken. Den eksploderede straks.
Jeg selv stod helt stille jeg havde ingen skade lidt, bortset fra at krudtet havde svedet min oppakning…. “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke er n\u00e6vnt her kun i forbifarten, og selvom Kittos fremstilling af den hastige udv\u00e6lgelse af frivillige medens stormen udspillede sig forekommer tvivlsom, stemmer den dog overens med den officielle fremstilling og bestyrker i betydelig grad sandsynligheden for en ulykke udl\u00f8st af t\u00e6ndingen af pulverladningen uden en tidsforsinkende lunte”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fort\u00e6ller videre<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Selv det faktum, at jeg frivilligt tog pulverladningen, t\u00e6ndte den og kastede den ned ved palisaden, og ikke har gjort andet end min pligt, blev jeg vist den kongelige \u00e6re, at Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Carl, vores heroiske leder, trykkede min h\u00e5nd og h\u00f8jlydt roste mit vovemod og min offervilje foran mange kammerater\u00a0der uden den opn\u00e5ede \u00e5bning i palisaden var faldet under stormen.
Hans adjudant overrakte mig b\u00e5ndet til det milit\u00e6re \u00e6restegn af I klasse og s\u00f8lvkorset i et r\u00f8dt etui.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hjemme i distriktet fil jeg af min landr\u00e5d (Landrat) hr Poncet og Cantdorfer kommune en \u00e6refuld modtagelse.
Sammen med Milit\u00e4r\u00e6restegnet fik Kitto \u00a0fra kongen yderligere 300 Mark. Senere fik Kitto endnu en meget h\u00f8j \u00e6resbevisning, den \u00d8strigske Tapperhedsmedalje.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
De 300 mark stammede fra en Hamburg k\u00f8bmand der havde overladt Prins Friedrich Karl en st\u00f8rre sum med \u00f8nsket om, at den skulle uddeles blandt de \u201etapfersten Soldaten des ganzen Armeekorps\u201c.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinsen gav uden videre overvejelser denne til Wilhelm Kitto. Herunder blev han af prinsen spurgt om han havde et yderligere \u00f8nske, hvilket han ville s\u00f8ge at opfylde. Vores helt svarede kun “Jeg vil hjem”
Skuffelsen p\u00e5 ansigterne af de omkringst\u00e5ende officerer skulle have v\u00e6ret stor. Mange havde nok forventet at han ville forts\u00e6tte i h\u00e6ren og \u00f8nskede at blive officer. Men officererne kendte heller ikke til de d\u00e5rlige forhold i hjemmet og den syge mor, der ventede p\u00e5 sin eneste s\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto blev 61 \u00e5r og levede sine sidste \u00e5r i Berlin. Han blev begravet p\u00e5 Georgen kirkeg\u00e5rden i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos nekrolog<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den dav\u00e6rende Kommandant for Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch, Major R\u00fcdiger, offentliggjorde den 20. September 1903 I det mlit\u00e6re ugeskrift (Milit\u00e4r-Wochenblatt) f\u00f8lgende nekrolog over Kitto:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Den 12. i denne m\u00e5ned d\u00f8de den tidligere Brandenburg pioner William Kitto i Berlin, indehaver af det milit\u00e6re fortjensttegn af 1. klasse og den \u00d8strigske tapperhedsmedalje.
I forening med den i vores land s\u00e5 kendte pioner Klinke, ant\u00e6ndte den afd\u00f8de p\u00e5 den mindev\u00e6rdige Dybb\u00f8l stormdag,\u00a0 den pulvers\u00e6k der \u00e5bnede den fjendtlige palisade.
Klinke\u00a0 d\u00f8de herved helted\u00f8den. Den nu afd\u00f8de fik den \u00e6re til del, af den tidligere \u00f8verste feltherre Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Karl af Preussen, at blive h\u00e6dret som armekorpsets tapreste soldat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Navnet p\u00e5 den afd\u00f8de vil leve videre i historien om bataljonen.”<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der findes ikke umiddelbart billeder eller andet efterladt af den overlevende helt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinkes og Kittos vej til Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I 1863\/64 blev de Preussiske tropper transporteret til opmarchomr\u00e5derne med tog. Klinkes enhed blev forlagt til Holsten. Klinkes bataillon tilh\u00f8rte 1. Arm\u00e9 Korps under kommando af General der Kavallerie Friedrich Karl Nikolaus von Preu\u00dfen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 1. Februar klokken 7 begyndte 1 Arm\u00e9 Korps sin fremrykning mod Mysunde i fors\u00f8get p\u00e5 at omg\u00e5 de danske tropper p\u00e5 Dannevirkes venstre fl\u00f8j og sammen med de fra Rendsborg fremrykkende \u00d8strigere, at omg\u00e5 hele den danske h\u00e6r i en knibtangsman\u00f8vre.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her indsattes Pionierbataillonens 4. Kompanie des for f\u00f8rste gang, idet 11. Brigade der havde k\u00e6mpet sig frem til Ornum M\u00f8lle fandt vippebroen afbrudt.
Under kommando af Lieutenant Seling blev den retableret i l\u00f8bet af en halv time.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er meget sansynligt at Klinke deltog i dette, da nogle af hans direkte overordnede Feldwebel Fischer, Sergeant Mendel og Unteroffizier Lademann, blev dekoreret for dette efterf\u00f8lgende.
Lieutenant Seling fik Roten Adlerorden IV. Klasse med sv\u00e6rd og de \u00f8vrige det milit\u00e6re \u00e6restegn af II. Klasse.
F\u00f8rst den 6. Februar lykkes det Pr\u00f8jserne at s\u00e6tte over Slien ved Arnis.
Ved anl\u00e6ggelse af denne 250 meter lange pontonbro var Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch st\u00e6rkt involveret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ved Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
I ugelangt skansearbejde, mest om natten og mest st\u00e5ende i mudder til kn\u00e6ene, havde de Pr\u00f8jsiske pionerer og soldater gravet angrebsparaleller fra Avnbjerg og indtil 200 meter fra de danske skanser.
Arbejdet begyndte 29. marts med anl\u00e6ggelse af 1. parallel efterfulgt af en bredere s\u00e5kaldt halvparallel
natten mellem 7. og 8. april. Den anden parallel blev f\u00e6rdig natten mellem 10 og 11 april.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den blev efter indsats af Hauptmann Daun med tre Offizieren og 106 Mann fra 4. Kompanie des Pionierbataillons Nr. 3 og med 16 Officerer og 510 mand fra 2. Bataillons des Infanterie-Regiments Nr. 24 f\u00e6rdig klokken 6 om morgenen den\u00a011. April.<\/p>\r\n
Parallellerne n\u00e6rmer sig skanser\u00e6kken<\/h5>\r\n
En kraftig t\u00e5ge d\u00e6kkede gravearbejdet, men der forekom dog enkelte forpostf\u00e6gtninger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her kan Klinke og Kitto sagtens have v\u00e6ret til stede og f\u00e5et deres ildd\u00e5b, da to danske kompagnier angreb parallellen fra skanse II.
B\u00e5de almindelige soldater og pionerer deltog i kampen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det lykkedes at sl\u00e5 angrebet tilbage og den 13. April var parallellen udvidet til en s\u00e5lbredde p\u00e5 6 meter. Efter kongelig ordre anlagdes en tredie parallel, hvor h\u00f8jre fl\u00f8j kun var 300 meter fra skanse II og venstre fl\u00f8j kun 220 meter fra skanse V.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinz Friedrich Karl fastsatte herefter angrebstidspunktet til den 18. April.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skanse II<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
10.06 var skanserne VI, III, V og I indtaget.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men kampen om skanse II var dagens h\u00e5rdeste. P\u00e5 dansk side havde Leutnant Ancker (Hos Fontane stavet: \u201eAnker\u201c), der af mange blev ber\u00f8mmet for sit heltemodige forsvar, f\u00e5et sine tropper frem i skansen, og gav stadig ild.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Postkort med angrebet<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
S\u00e5ledes gik flere angreb, i skyttek\u00e6de og i i l\u00f8b over 400 meter, i st\u00e5 i ilden fra gev\u00e6rer og kard\u00e6skskud. Det lykkedes Hauptmann von Spies og hans soldater at tr\u00e6nge ind i skanse II og forts\u00e6tte mod den tilbagetrukne linie. De fremrykkende Pionier- und Sturmkompanien blev stadig beskudt fra skansen, herunder 4. Kompani fra\u00a0 Pionierbataillon 3\u00a0 under Hauptmann Daun og dermed ogs\u00e5 Carl Klinke, der var indsat i Second-Lieutenant Dieners deling (Zug).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/p>\r\n
<\/p>\r\n
<\/a>Statue af Klinke<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Carl Klinke d\u00f8de fjernt fra sin gravide kone og sin 4-\u00e5rige datter uden at vide han var helt. Den yngste, en datter, blev f\u00f8dt 3 m\u00e5neder efter Klinke d\u00f8de.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev f\u00f8dt i Bohsdorf-Vorwerk (Lausitz) som s\u00f8n af enken Marie Klinke.
Hans d\u00f8benavn var \u201eCarl\u201c, hvilket dog senere er stavet med \u201eK\u201c. Carl opvoksede under fattige k\u00e5r p\u00e5 deres husmandssted.<\/p>\r\n\r\n\r\n
<\/a>Carl Klinkes hoved fra statuen<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
I 1914, ved 50-\u00e5ret for stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l, karakteriseres Carl af sine skolekammerater som flittig, villig og arbejdsom. Da familiens jord ikke alene kunne br\u00f8df\u00f8de familien, begyndte Carl efter skolegangen at arbejde i den n\u00e6rliggende \u201dFelix\u201d brunkulsmine. Brunkul blev dengang brudt i underjordiske miner, og if\u00f8lge den gamle folk p\u00e5 egnen manglede Carl ikke mod og var altid blandt de f\u00f8rste ved redningsarbejde uden tanke p\u00e5 egen risiko,<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke indkaldes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I enogtyve-\u00e5rs alderen giftede Carl sig med den j\u00e6vnaldrende Marie Britze, kun f\u00e5 uger f\u00f8r Marie f\u00f8dte deres datter Johanne Christiane.
Carl blev ved sessionen i Spremberg i 1861 angivet at m\u00e5le 173 cm. Han blev, muligt fordi han var enlig fors\u00f8rger og vordendefader, udskrevet til Ersatzreserve (en reserveenhed). Sessionsformanden s\u00f8gte dog en minearbejder blandt reservisterne, hvorvedKlinke blev udtaget som Pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 27. Oktober 1861 blev den \u201ean Leib und Seele gesunde\u201c Carl Klinke indkaldt til 4. Kompanie af \u00a0Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) i Torgau. Han fik dog orlov til at komme hjem til sin datters d\u00e5b I julen 1861.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 4. oktober 1863 blev Klinke hjemsendt efter 2 \u00e5rs tjeneste, men m\u00e5tte give m\u00f8de straks igen den 21. december da Preussen mobiliserede.
Klinkes Pionerbataljon l\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt i Spandau og Klinkes hustru var p\u00e5 dette tidspunkt gravid med deres andet barn. Da datteren blev f\u00f8dt den 29. juli 1864, var Carl dr\u00e6bt i skanse II.<\/p>\r\n\r\n\r\n
<\/a>Rendsborg<\/p><\/div>\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Klinke mindes<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I flere tyske byer findes den dag i dag gader og pladser opkaldt efter Klinke og enkelte steder findes monumenter der hylder den tapre og selvopofrende pioner.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Han blev foreviget i fuld figur p\u00e5 det Preussiske sejrsmonument p\u00e5 skanse 4, og et hotel opf\u00f8rt 1907 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dybb\u00f8lgade og Birke Alle p\u00e5 Sundevedsiden af S\u00f8nderborg opkaldtes efter ham.
Det omd\u00f8btes i 1920 til Hotel Dybb\u00f8l og blev revet ned i 1960.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er formentlig Klinke der ses p\u00e5 1. sal til venstre for “t\u00e5rnet”. Historien vil vide, at figuren i dag er fyld under et garagegulv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/a>Statue i Spandau-Dessau<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n
<\/a>Hotel Pioner Klinke, S\u00f8nderborg<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
Ogs\u00e5 i Berlin, Spandau er der rejst statue af Klinke. P\u00e5 soklen er skrevet:
Unseren in den Feldzugen von 1864, 1866 und 1870\/71 f\u00fcr K\u00f6nig und Vaterland sowie in China und S\u00fcdwestafrika f\u00fcr Kaiser und Reich gefallenen und gestorbenen kameraden in sonderheit dem Pionier Karl Klinke der 4. Komp. welscher auf dem Sturm auf die D\u00fcppeler Schantzen am 18.April 1864 seinen aufopffrungsvollen heldentodt fand zum ged\u00e4ncktniss.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Dem Batallion im treuer anhanglichkeit zum 18. April 1908 zugeeignet vom verein der kameraden vom Pionier-Batallion von Rauch (BRDBG) no 3 zu Berlin. (BRDBG=Brandenburgische)<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den levende, og fejrede, helt Pionier Kitto<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Johann Friedrich Wilhelm Kitto (f\u00f8dt 14. Mai 1842 in Cantdorf (Kreis Spremberg) og d\u00f8d 12. September 1903 (Berlin) var Preussisk pionier.
Han tjente i \u00a04. Kompani,\u00a0 Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch (1. Brandenburgisches) og k\u00e6mpede sammen med pioner klinke under stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l.
If\u00f8lge nogle dokumenter og sin egen fremstilling, var det ham der kastede den krudts\u00e6k der spr\u00e6ngte et hul i pallisaden ved skansen II og ved hvilken Carl Klinke blev s\u00e5 sv\u00e6rt kv\u00e6stet at han senere d\u00f8de.\u201c<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos fort\u00e6lling<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fortalte s\u00e5ledes til den tidligere pastor M\u00f6rbe fra Spremberg:
“Jeg var sammen med Pionier Klinke i Spremberg. Han tilh\u00f8rte 4. kompagni af 3. Brandenburg Ingeni\u00f8r bataljon. Vi havde f\u00e5et hver et koben til at bryde igennem palisaderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
L\u00f8jtnanten Diener sagde: “De der \u00f8nsker at komme frivilligt og spr\u00e6nge palisaden med en pulverladning, skal tr\u00e6de frem,!” Jeg tr\u00e5dte frem og sagde, Herr Lieutenant, jeg g\u00e5r med “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Jeg tog pulverladningen som indeholdt 30 til 35 pund krudt og fulgte l\u00f8jtnant Diener, Underofficer Lademann sergenten og sergent Klucko. Ca. 18 til 19 skridt foran palisaderne ved skanse II, satte jeg ladningen p\u00e5 jorden. Nu var det med Gud for konge og f\u00e6dreland at vinde eller d\u00f8. Da lunten ikke virkede, blev pulverladningen t\u00e6ndt med en br\u00e6ndende cigar af Underofficer Lademann.
Jeg greb hurtigt s\u00e6kken og skyndte mig mod palisaden ved skanse II og smed s\u00e6kken. Den eksploderede straks.
Jeg selv stod helt stille jeg havde ingen skade lidt, bortset fra at krudtet havde svedet min oppakning…. “<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinke er n\u00e6vnt her kun i forbifarten, og selvom Kittos fremstilling af den hastige udv\u00e6lgelse af frivillige medens stormen udspillede sig forekommer tvivlsom, stemmer den dog overens med den officielle fremstilling og bestyrker i betydelig grad sandsynligheden for en ulykke udl\u00f8st af t\u00e6ndingen af pulverladningen uden en tidsforsinkende lunte”.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto fort\u00e6ller videre<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Selv det faktum, at jeg frivilligt tog pulverladningen, t\u00e6ndte den og kastede den ned ved palisaden, og ikke har gjort andet end min pligt, blev jeg vist den kongelige \u00e6re, at Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Carl, vores heroiske leder, trykkede min h\u00e5nd og h\u00f8jlydt roste mit vovemod og min offervilje foran mange kammerater\u00a0der uden den opn\u00e5ede \u00e5bning i palisaden var faldet under stormen.
Hans adjudant overrakte mig b\u00e5ndet til det milit\u00e6re \u00e6restegn af I klasse og s\u00f8lvkorset i et r\u00f8dt etui.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Hjemme i distriktet fil jeg af min landr\u00e5d (Landrat) hr Poncet og Cantdorfer kommune en \u00e6refuld modtagelse.
Sammen med Milit\u00e4r\u00e6restegnet fik Kitto \u00a0fra kongen yderligere 300 Mark. Senere fik Kitto endnu en meget h\u00f8j \u00e6resbevisning, den \u00d8strigske Tapperhedsmedalje.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
De 300 mark stammede fra en Hamburg k\u00f8bmand der havde overladt Prins Friedrich Karl en st\u00f8rre sum med \u00f8nsket om, at den skulle uddeles blandt de \u201etapfersten Soldaten des ganzen Armeekorps\u201c.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinsen gav uden videre overvejelser denne til Wilhelm Kitto. Herunder blev han af prinsen spurgt om han havde et yderligere \u00f8nske, hvilket han ville s\u00f8ge at opfylde. Vores helt svarede kun “Jeg vil hjem”
Skuffelsen p\u00e5 ansigterne af de omkringst\u00e5ende officerer skulle have v\u00e6ret stor. Mange havde nok forventet at han ville forts\u00e6tte i h\u00e6ren og \u00f8nskede at blive officer. Men officererne kendte heller ikke til de d\u00e5rlige forhold i hjemmet og den syge mor, der ventede p\u00e5 sin eneste s\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kitto blev 61 \u00e5r og levede sine sidste \u00e5r i Berlin. Han blev begravet p\u00e5 Georgen kirkeg\u00e5rden i Berlin.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Kittos nekrolog<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den dav\u00e6rende Kommandant for Pionierbataillons Nr. 3 von Rauch, Major R\u00fcdiger, offentliggjorde den 20. September 1903 I det mlit\u00e6re ugeskrift (Milit\u00e4r-Wochenblatt) f\u00f8lgende nekrolog over Kitto:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
“Den 12. i denne m\u00e5ned d\u00f8de den tidligere Brandenburg pioner William Kitto i Berlin, indehaver af det milit\u00e6re fortjensttegn af 1. klasse og den \u00d8strigske tapperhedsmedalje.
I forening med den i vores land s\u00e5 kendte pioner Klinke, ant\u00e6ndte den afd\u00f8de p\u00e5 den mindev\u00e6rdige Dybb\u00f8l stormdag,\u00a0 den pulvers\u00e6k der \u00e5bnede den fjendtlige palisade.
Klinke\u00a0 d\u00f8de herved helted\u00f8den. Den nu afd\u00f8de fik den \u00e6re til del, af den tidligere \u00f8verste feltherre Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Friedrich Karl af Preussen, at blive h\u00e6dret som armekorpsets tapreste soldat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Navnet p\u00e5 den afd\u00f8de vil leve videre i historien om bataljonen.”<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der findes ikke umiddelbart billeder eller andet efterladt af den overlevende helt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Klinkes og Kittos vej til Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
I 1863\/64 blev de Preussiske tropper transporteret til opmarchomr\u00e5derne med tog. Klinkes enhed blev forlagt til Holsten. Klinkes bataillon tilh\u00f8rte 1. Arm\u00e9 Korps under kommando af General der Kavallerie Friedrich Karl Nikolaus von Preu\u00dfen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den 1. Februar klokken 7 begyndte 1 Arm\u00e9 Korps sin fremrykning mod Mysunde i fors\u00f8get p\u00e5 at omg\u00e5 de danske tropper p\u00e5 Dannevirkes venstre fl\u00f8j og sammen med de fra Rendsborg fremrykkende \u00d8strigere, at omg\u00e5 hele den danske h\u00e6r i en knibtangsman\u00f8vre.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her indsattes Pionierbataillonens 4. Kompanie des for f\u00f8rste gang, idet 11. Brigade der havde k\u00e6mpet sig frem til Ornum M\u00f8lle fandt vippebroen afbrudt.
Under kommando af Lieutenant Seling blev den retableret i l\u00f8bet af en halv time.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det er meget sansynligt at Klinke deltog i dette, da nogle af hans direkte overordnede Feldwebel Fischer, Sergeant Mendel og Unteroffizier Lademann, blev dekoreret for dette efterf\u00f8lgende.
Lieutenant Seling fik Roten Adlerorden IV. Klasse med sv\u00e6rd og de \u00f8vrige det milit\u00e6re \u00e6restegn af II. Klasse.
F\u00f8rst den 6. Februar lykkes det Pr\u00f8jserne at s\u00e6tte over Slien ved Arnis.
Ved anl\u00e6ggelse af denne 250 meter lange pontonbro var Pionierbataillon Nr. 3 von Rauch st\u00e6rkt involveret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ved Dybb\u00f8l<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
I ugelangt skansearbejde, mest om natten og mest st\u00e5ende i mudder til kn\u00e6ene, havde de Pr\u00f8jsiske pionerer og soldater gravet angrebsparaleller fra Avnbjerg og indtil 200 meter fra de danske skanser.
Arbejdet begyndte 29. marts med anl\u00e6ggelse af 1. parallel efterfulgt af en bredere s\u00e5kaldt halvparallel
natten mellem 7. og 8. april. Den anden parallel blev f\u00e6rdig natten mellem 10 og 11 april.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den blev efter indsats af Hauptmann Daun med tre Offizieren og 106 Mann fra 4. Kompanie des Pionierbataillons Nr. 3 og med 16 Officerer og 510 mand fra 2. Bataillons des Infanterie-Regiments Nr. 24 f\u00e6rdig klokken 6 om morgenen den\u00a011. April.<\/p>\r\n
Parallellerne n\u00e6rmer sig skanser\u00e6kken<\/h5>\r\n
En kraftig t\u00e5ge d\u00e6kkede gravearbejdet, men der forekom dog enkelte forpostf\u00e6gtninger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her kan Klinke og Kitto sagtens have v\u00e6ret til stede og f\u00e5et deres ildd\u00e5b, da to danske kompagnier angreb parallellen fra skanse II.
B\u00e5de almindelige soldater og pionerer deltog i kampen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det lykkedes at sl\u00e5 angrebet tilbage og den 13. April var parallellen udvidet til en s\u00e5lbredde p\u00e5 6 meter. Efter kongelig ordre anlagdes en tredie parallel, hvor h\u00f8jre fl\u00f8j kun var 300 meter fra skanse II og venstre fl\u00f8j kun 220 meter fra skanse V.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinz Friedrich Karl fastsatte herefter angrebstidspunktet til den 18. April.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skanse II<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
10.06 var skanserne VI, III, V og I indtaget.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men kampen om skanse II var dagens h\u00e5rdeste. P\u00e5 dansk side havde Leutnant Ancker (Hos Fontane stavet: \u201eAnker\u201c), der af mange blev ber\u00f8mmet for sit heltemodige forsvar, f\u00e5et sine tropper frem i skansen, og gav stadig ild.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n<\/a>Postkort med angrebet<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
S\u00e5ledes gik flere angreb, i skyttek\u00e6de og i i l\u00f8b over 400 meter, i st\u00e5 i ilden fra gev\u00e6rer og kard\u00e6skskud. Det lykkedes Hauptmann von Spies og hans soldater at tr\u00e6nge ind i skanse II og forts\u00e6tte mod den tilbagetrukne linie. De fremrykkende Pionier- und Sturmkompanien blev stadig beskudt fra skansen, herunder 4. Kompani fra\u00a0 Pionierbataillon 3\u00a0 under Hauptmann Daun og dermed ogs\u00e5 Carl Klinke, der var indsat i Second-Lieutenant Dieners deling (Zug).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/p>\r\n
<\/p>\r\n
<\/a>Mindesm\u00e6rke skanse II<\/p><\/div>\r\n
I ugelangt skansearbejde, mest om natten og mest st\u00e5ende i mudder til kn\u00e6ene, havde de Pr\u00f8jsiske pionerer og soldater gravet angrebsparaleller fra Avnbjerg og indtil 200 meter fra de danske skanser.
Arbejdet begyndte 29. marts med anl\u00e6ggelse af 1. parallel efterfulgt af en bredere s\u00e5kaldt halvparallel
natten mellem 7. og 8. april. Den anden parallel blev f\u00e6rdig natten mellem 10 og 11 april.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Den blev efter indsats af Hauptmann Daun med tre Offizieren og 106 Mann fra 4. Kompanie des Pionierbataillons Nr. 3 og med 16 Officerer og 510 mand fra 2. Bataillons des Infanterie-Regiments Nr. 24 f\u00e6rdig klokken 6 om morgenen den\u00a011. April.<\/p>\r\n
Parallellerne n\u00e6rmer sig skanser\u00e6kken<\/h5>\r\n
En kraftig t\u00e5ge d\u00e6kkede gravearbejdet, men der forekom dog enkelte forpostf\u00e6gtninger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her kan Klinke og Kitto sagtens have v\u00e6ret til stede og f\u00e5et deres ildd\u00e5b, da to danske kompagnier angreb parallellen fra skanse II.
B\u00e5de almindelige soldater og pionerer deltog i kampen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Det lykkedes at sl\u00e5 angrebet tilbage og den 13. April var parallellen udvidet til en s\u00e5lbredde p\u00e5 6 meter. Efter kongelig ordre anlagdes en tredie parallel, hvor h\u00f8jre fl\u00f8j kun var 300 meter fra skanse II og venstre fl\u00f8j kun 220 meter fra skanse V.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Prinz Friedrich Karl fastsatte herefter angrebstidspunktet til den 18. April.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skanse II<\/h5>\r\n\r\n\r\n\r\n
10.06 var skanserne VI, III, V og I indtaget.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men kampen om skanse II var dagens h\u00e5rdeste. P\u00e5 dansk side havde Leutnant Ancker (Hos Fontane stavet: \u201eAnker\u201c), der af mange blev ber\u00f8mmet for sit heltemodige forsvar, f\u00e5et sine tropper frem i skansen, og gav stadig ild.<\/p>\r\n\r\n\r\n
<\/a>Postkort med angrebet<\/p><\/div>\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
S\u00e5ledes gik flere angreb, i skyttek\u00e6de og i i l\u00f8b over 400 meter, i st\u00e5 i ilden fra gev\u00e6rer og kard\u00e6skskud. Det lykkedes Hauptmann von Spies og hans soldater at tr\u00e6nge ind i skanse II og forts\u00e6tte mod den tilbagetrukne linie. De fremrykkende Pionier- und Sturmkompanien blev stadig beskudt fra skansen, herunder 4. Kompani fra\u00a0 Pionierbataillon 3\u00a0 under Hauptmann Daun og dermed ogs\u00e5 Carl Klinke, der var indsat i Second-Lieutenant Dieners deling (Zug).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
<\/p>\r\n
<\/p>\r\n