{"id":23567,"date":"2024-09-11T23:09:17","date_gmt":"2024-09-11T21:09:17","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=23567"},"modified":"2026-01-29T18:23:52","modified_gmt":"2026-01-29T17:23:52","slug":"sikringsstillingens-andre-anlaeg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/sikringsstillingens-andre-anlaeg\/","title":{"rendered":"Sikringsstillingens andre anl\u00e6g"},"content":{"rendered":"

Ud over bunkere, artilleribatterier og skyttegrave bestod sikringsstillingen ogs\u00e5 af en r\u00e6kke andre vigtige tekniske og funktionelle anl\u00e6g. Disse anl\u00e6g var afg\u00f8rende for stillingens evne til at fungere effektivt \u2013 b\u00e5de i fredstid og i tilf\u00e6lde af krig.<\/p>\r\n

Feltkommunikation<\/h3>\r\n
\"Tysk<\/a>

Felttelefoncentral<\/p><\/div>\r\n

Kommunikationen til og fra stillingen foregik via tre hovedsystemer: telefonnet, blinksignalnet og radiostationer.<\/p>\r\n

Telefonnettet ved vi relativt lidt om i dag, da det ikke har efterladt synlige spor i landskabet. Til geng\u00e6ld er blinksignalnettet bedre dokumenteret. Her har man formentlig anvendt et kodet morsesystem, hvor signalerne blev udsendt med kraftige karbidprojekt\u00f8rer.<\/p>\r\n

Der blev opf\u00f8rt en r\u00e6kke blinksignalstationer. Nogle var egentlige t\u00e5rne, mens andre var nedgravet i h\u00f8jtliggende gravh\u00f8je. I disse gravh\u00f8je var der gravet \u00e5bninger i siderne, s\u00e5 lyssignalerne kunne sendes ud over landskabet.<\/p>\r\n

Blinkstationerne<\/h3>\r\n

Blinkstationer fandtes blandt andet ved Knivsbjerg, Venbjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup, Stenh\u00f8j, Bj\u00f8rnskov, Gestrup, Toftlund, Vongsh\u00f8j, Gasse H\u00f8je, Bredebro, Ballum, Juvre, Havneby og List p\u00e5 Sild. Derudover l\u00e5 der to stationer foran selve stillingen ved H\u00f8jrup og Fjellumh\u00f8j.<\/p>\r\n

Lyskilden var en karbidprojekt\u00f8r med en lys\u00e5bning p\u00e5 cirka 0,5 meter. Udstyret bestod af en acetylenbeholder og et iltbatteri. Selve blinkene blev skabt ved, at en klap blev f\u00f8rt ind mellem flammen og projekt\u00f8rens hulspejl. If\u00f8lge samtidige beretninger kunne signalerne i klart solskin afl\u00e6ses op til 15 kilometer v\u00e6k ved brug af kikkert.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Effektive signaler<\/h3>\r\n

Flere krigsberetninger fremh\u00e6ver blinksignalerne som tidens mest effektive og driftssikre middel til feltkommunikation. Signalraketter var ubrugelige under artilleriild, telefonledninger var s\u00e5rbare, og felt-radioer var endnu for ustabile til p\u00e5lidelig brug.<\/p>\r\n

\"Monument<\/a>

Monument for den tyske blinker<\/p><\/div>\r\n

Blinkeren \u2013 den soldat, der betjente signaludstyret \u2013 havde en central og farlig funktion. Netop derfor var han et oplagt m\u00e5l for b\u00e5de artilleri og finskytter. I erkendelse af denne indsats blev der i 1921 indviet et mindesm\u00e6rke i Jena for \u201dDen faldne blinker\u201d. Mindesm\u00e6rket er siden blevet restaureret.<\/p>\r\n

Radiostationer<\/h3>\r\n

Sikringsstillingen r\u00e5dede over b\u00e5de mobile og faste radiostationer. Blandt de kendte stationer er Tamdrup H\u00f8j vest for \u00c5r\u00f8sund, Haderslev vest, Knivsbjerg, R\u00f8dekro, Gestrup, Toftlund og T\u00f8nderbasen ved luftskibsbasen. Tamdrup H\u00f8j, T\u00f8nder og R\u00f8dekro var med sikkerhed faste installationer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Jernbaner \u2013 stillingens rygrad<\/h3>\r\n
\"Sikringsstillig<\/a>

Radiostationen i R\u00f8dekro<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Under 1. verdenskrig blev jernbaner det prim\u00e6re \u00a0transportmiddel til b\u00e5de personel og materiel.\u00a0 Uden jernbanerne havde krigen ikke f\u00e5et det omfang den fik. L\u00e6nge f\u00f8r krigen var der truffet forberedelse til milit\u00e6re transporter i de dengang Slesvigske jernbaneknudepunkter . Nogle steder allerede ved banens projektering, f.eks. de lange l\u00e6sseramper i Over Jerstal og Sk\u00e6rb\u00e6k. Derfor er jernbaner ogs\u00e5 en vigtig del af sikringsstillingens andre anl\u00e6g.<\/p>\r\n

\"Sikringsstilling<\/a>

Milit\u00e6rtog<\/p><\/div>\r\n

Under anl\u00e6gsarbejdet blev jernbaner anvendt i stor stil til transport af byggematerialer og artilleri. Der blev benyttet tre forskellige banetyper med forskellig sporvidde: statsbanenettet, amtsbanerne og feltbaner. Statsbanerne bestod af to hovedl\u00e6ngdebaner med tilh\u00f8rende sidespor, hvorfra der blev anlagt milit\u00e6re stikspor direkte til 24 cm-batterierne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Oversv\u00f8mmelsesanl\u00e6g<\/h3>\r\n

Blandt sikringsstillingens \u00f8vrige anl\u00e6g indgik ogs\u00e5 planer om omfattende oversv\u00f8mmelser. Form\u00e5let var at oversv\u00f8mme omr\u00e5derne foran stillingen og dermed g\u00f8re fjendtlige bev\u00e6gelser i terr\u00e6net vanskelige eller umulige.<\/p>\r\n

Ud over de 16 stemmev\u00e6rker og d\u00e6mninger, som enten blev f\u00e6rdiggjort eller p\u00e5begyndt, ved man i dag kun lidt om disse oversv\u00f8mmelsesplaner. Det er ukendt, hvilke konkrete arealer der skulle oversv\u00f8mmes, og hvor lang tid processen ville tage. Det m\u00e5 dog antages, at der var tale om fyldningstider p\u00e5 flere \u2013 m\u00e5ske mange \u2013 d\u00f8gn.<\/p>\r\n

Et af de f\u00e5 bevarede anl\u00e6g fra disse planer er Pionerbroen ved Bevtoft. Broen blev opf\u00f8rt i 1918 af Ersatzpionerkompagnie 10 og indgik som en del af k\u00e6den af stemmev\u00e6rker, der skulle muligg\u00f8re de planlagte oversv\u00f8mmelser.<\/p>\r\n