![\"Scott](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Scott-LHA-Vojens.jpg\" "\\"Mogens")
<\/a>Scott i felten<\/p><\/div>\r\n
Efter Genforeningen blev Sikringsstilling Nord helt forladt i 1920. Den danske h\u00e6r gennemf\u00f8rte kort efter en hurtig rekognoscering og dokumentation af anl\u00e6ggene, hvorefter langt de fleste blev spr\u00e6ngt i perioden 1922\u20131926. Resten blev efterladt, som de l\u00e5.<\/p>\r\n
De intakte bunkere og anl\u00e6g var nu overladt til naturens nedbrydning \u2013 eller til lodsejernes holdning til en tysk betonklods midt p\u00e5 marken. Nogle anl\u00e6g blev yderligere spr\u00e6ngt, andre begravet, og enkelte fjernet helt. Et batteri ved Mjolden endte eksempelvis som vejfyld. Andre anl\u00e6g fik mere fredelige form\u00e5l som kartoffelk\u00e6ldre, viktualierum eller oplagsplads.<\/p>\r\n
Med tiden s\u00e6nkede glemslen sig. Kun enkelte artikler i Die Heimat<\/em> og S\u00f8nderjysk Almanak<\/em> i 1937 n\u00e6vnte stillingen. De fleste anl\u00e6g var \u00f8delagt, overpl\u00f8jet eller skjult af bevoksning. De danske milit\u00e6re rapporter l\u00e5 glemt i arkiver, og de tyske arkiver om stillingen gik tabt under britiske luftangreb under Anden Verdenskrig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n I 1942 stiftede den ni\u00e5rige Mogens Scott Hansen f\u00f8rste gang bekendtskab med Sikringsstilling Nord. P\u00e5 en cykeltur med sin far fra Odense til ringridning i S\u00f8nderborg gjorde de holdt ved Knivsbjerg syd for Aabenraa. Faderen havde h\u00f8rt rygter om rester af en let tysk forpoststilling fra F\u00f8rste Verdenskrig.<\/p>\r\n Fronten af bunker<\/p><\/div>\r\n Det, de fandt, var noget ganske andet: En massiv betonbunker med meter tykke v\u00e6gge \u2013 observationsbunkeren p\u00e5 Store Borgbjerg. For b\u00e5de far og s\u00f8n stemte dette slet ikke overens med forestillingen om en let feltstilling, som normalt kun bestod af opkastet jord, bj\u00e6lker og skansekurve.<\/p>\r\n Den unge Mogens fors\u00f8gte efterf\u00f8lgende at finde oplysninger p\u00e5 biblioteket, men uden held. Alligevel blev oplevelsen ikke glemt \u2013 den blev blot gemt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Omkring 1970 flyttede Mogens Scott Hansen fra Fyn til Guderup p\u00e5 Als i forbindelse med sit arbejde som maskiningeni\u00f8r. Samtidig gennemgik han en skilsmisse og f\u00f8lte sig ensom i de nye omgivelser. I fritiden dukkede tankerne igen op om det mystiske tyske anl\u00e6g, han havde set som barn.<\/p>\r\n Han begyndte at lede efter oplysninger \u2013 men igen uden resultat. Sikringsstilling Nord syntes ikke at eksistere i litteraturen. Havde han haft adgang til artiklerne fra 1937, ville billedet have set anderledes ud, men informationss\u00f8gning var vanskelig i tiden f\u00f8r internettet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Bombes\u00f8gervognen mk. II<\/p><\/div>\r\n I 1975 blev Scott gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 en r\u00e6kke artikler i S\u00f8nderjysk M\u00e5nedsskrift<\/em>. Her blev den overordnede historie om Sikringsstilling Nord beskrevet af dr.phil. Th\u00f8ger Bang og grev Ulrich Holstein. For Scott var det afg\u00f8rende, at artiklerne ogs\u00e5 indeholdt kildehenvisninger \u2013 blandt andet til den milit\u00e6re rekognosceringsrapport fra 1921 og pionerrapporter om spr\u00e6ngningerne i 1920\u2019erne.<\/p>\r\n Nu havde han et konkret udgangspunkt.<\/p>\r\n P\u00e5 dette tidspunkt havde Scott ogs\u00e5 m\u00f8dt sin kommende hustru, Mette Sarus. Hvor Scott var den systematiske og logisk t\u00e6nkende ingeni\u00f8r, var Mette den kreative og umiddelbare l\u00e6rer. De var mods\u00e6tninger \u2013 og netop derfor kom de senere til at supplere hinanden perfekt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Mette Sarus og Mogens Scott Hansen<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n Scott begyndte nu systematisk at ops\u00f8ge og registrere anl\u00e6ggene fra \u00f8st mod vest. Det viste sig hurtigt at v\u00e6re et langt st\u00f8rre arbejde end forventet. Mange anl\u00e6g var spr\u00e6ngt, skjult eller d\u00e6kket af jord og vegetation.<\/p>\r\n En uvurderlig kilde blev de lokale lodsejere og is\u00e6r \u00e6ldre mennesker, som som b\u00f8rn havde leget i og omkring anl\u00e6ggene. De tyske soldater havde ofte set gennem fingre med b\u00f8rnenes f\u00e6rden, og minderne var stadig levende.<\/p>\r\n Om dagen arbejdede Scott hos Danfoss \u2013 om aftenen og natten med Sikringsstilling Nord. Belastningen blev for stor, og i 1978 sagde han sit job op for at hellige sig arbejdet fuldt ud. Parret levede herefter af Mettes l\u00e6rerindel\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Arbejdet blev gradvist mere systematisk. Scott udviklede egne m\u00e5leinstrumenter og benyttede blandt andet en milit\u00e6r bombes\u00f8ger, som kunne registrere metal op til otte meters dybde. Den tunge s\u00f8ger blev monteret p\u00e5 en hjemmebygget vogn \u2013 uden metaldele \u2013 s\u00e5 m\u00e5lingerne ikke blev forstyrret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Bombes\u00f8gervogn MK II<\/p><\/div>\r\n Samtidig holdt Scott et stort antal foredrag og rundvisninger. De bidrog b\u00e5de til at udbrede kendskabet til stillingen og til at redde flere anl\u00e6g fra yderligere \u00f8del\u00e6ggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise deres anl\u00e6g frem.<\/p>\r\n Efterh\u00e5nden blev Mette en aktiv del af arbejdet. Hun h\u00e5ndterede b\u00e5ndoptageren under interviews, diasfremviseren ved foredragene og deltog senere ogs\u00e5 i feltarbejdet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n I slutningen af 1990\u2019erne begyndte Scotts hukommelse at svigte. I 2001 fik han konstateret Alzheimers sygdom. Mette fortsatte foredragsvirksomheden gennem hans sidste \u00e5r. Scott d\u00f8de i 2004.<\/p>\r\n Mette stod nu tilbage med et enormt materiale. Allerede i 1992 var en bog om arbejdet blevet udgivet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og orlogskaptajn Peter Thorning Christensen. En del af materialet blev erkl\u00e6ret bevaringsv\u00e6rdigt og opbevares i dag p\u00e5 Institut for S\u00f8nderjysk Lokalhistorie i Aabenraa.<\/p>\r\n I 2014 blev resten af arkivet overdraget til den nystiftede St\u00f8tteforening for Sikringsstilling Nord, som i dag videref\u00f8rer arbejdet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Mette Sarus og hunden Monty<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n V\u00e6rdien af Scotts arbejde gennem n\u00e6sten 20 \u00e5r er ikke registreringen som s\u00e5dan, for rapporten fra 1921 var egentlig ganske korrekt. Enkelte bunkere var fejlplaceret med op til 150 meter, og enkelte bunkeres funktion og udseende var ikke korrekt. Dybest set detaljer. Det vi ikke kan takke Scott og Mette Sarus nok for,\u00a0 er ny-registreringen og dermed bevidstg\u00f8relsen om anl\u00e6ggets historiske betydning og formidlingen af den. Dette medf\u00f8rte at stort set alle \u00f8del\u00e6ggelser af anl\u00e6g og anl\u00e6gsrester oph\u00f8rte efter 1975. Endvidere lykkedes det dem at indsamle godt 700 beretninger om stillingen. Beretninger fra dengang nulevende personer der havde oplevet stilingen p\u00e5 n\u00e6rt hold. Et enest\u00e5ende historisk kildemateriale.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Deres arbejde kronedes i 2016 af en fredning af alle de kendte ca. 60 anl\u00e6g og anl\u00e6gsrester. Mette Sarus Scott Hansen n\u00e5ede at opleve dette inden hun efter l\u00e6ngere tids sygdom d\u00f8de i begyndelsen af 2019.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Bogen “Scott” fra 2018 (S\u00f8ren \u00d8stergaard) indeholder en n\u00e6rmere beskrivelse af disse to bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige personer, Scott og\u00a0 Mette, samt deres \u00a0betydningsfulde arbejde.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nEt barndomsminde<\/h3>\r\n
<\/a>Interessen genopst\u00e5r<\/h3>\r\n
Gennembruddet<\/h3>\r\n
<\/a><\/a>Et livsv\u00e6rk tager form<\/h3>\r\n
Systematik og formidling<\/h3>\r\n
<\/a>Afslutning og videref\u00f8relse<\/h3>\r\n
<\/a>V\u00e6rdien af Scotts og Mettes arbejde<\/h3>\r\n
Bogen om Mogens Scott Hansen<\/a><\/h4>\r\n