{"id":23646,"date":"2024-09-11T23:17:27","date_gmt":"2024-09-11T21:17:27","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=23646"},"modified":"2026-01-31T18:01:14","modified_gmt":"2026-01-31T17:01:14","slug":"bygningen-af-sikringsstilling-nord","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/bygningen-af-sikringsstilling-nord\/","title":{"rendered":"Bygningen af sikringsstilling Nord"},"content":{"rendered":"

Opf\u00f8relsen af Sikringsstilling Nord hang t\u00e6t sammen med Tysklands beslutning om at indf\u00f8re den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig under F\u00f8rste Verdenskrig. Denne strategi risikerede at tr\u00e6kke hidtil neutrale lande som Danmark og Holland ind i krigen. Den tyske general Erich Ludendorff beskrev dilemmaet i sine erindringer:<\/p>\r\n

\"General<\/a>

General Eric Ludendorff<\/p><\/div>\r\n

“Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig, da den efter \u00a0Rigskanslerens mening eventuelt kunne medf\u00f8re krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater\u00a0havde vi ikke en\u00a0eneste mand til r\u00e5dighed. De ville v\u00e6re i stand til at rykke ind i Tyskland med deres h\u00e6re, selv om de ikke er krigsvante, og give os\u00a0d\u00f8dsst\u00f8det.”<\/em><\/p>\r\n

Frygten for et angreb nordfra \u2013 eller blot for at skulle binde styrker ved den danske gr\u00e6nse \u2013 f\u00f8rte til beslutningen om at anl\u00e6gge en st\u00e6rk, sammenh\u00e6ngende forsvarsstilling i det dav\u00e6rende tyskbesatte S\u00f8nderjylland.<\/p>\r\n

Anl\u00e6gsarbejdet g\u00e5r i gang<\/h3>\r\n

I september 1916 fik den stedfortr\u00e6dende generalkommando for 9. arm\u00e9korps ordre til at etablere Sikringsstilling Nord. Planerne havde l\u00e6nge ligget klar, og allerede den 10. og 17. september ankom de f\u00f8rste pionertropper til omr\u00e5det. Arbejdet blev ledet af en pionerbatallionsstab og udf\u00f8rt af seks pionerkompagnier.<\/p>\r\n

Selve anl\u00e6gsarbejdet blev i vidt omfang udf\u00f8rt af milit\u00e6re og politiske fanger, de s\u00e5kaldte Festungsh\u00e4ftlinge<\/em>, som under vanskelige forhold stod for udgravning, st\u00f8bning og opbygning af stillingen.<\/p>\r\n

Anl\u00e6ggets milit\u00e6re id\u00e9<\/h3>\r\n

Sikringsstilling Nord blev opf\u00f8rt efter de g\u00e6ldende tyske doktriner for forsvarskamp, som i 1916 var fastlagt i reglementerne Die F\u00fchrung in der Abwehrschlacht<\/em> og Allgemein \u00fcber Stellungsbau<\/em>. Grundprincipperne bag disse doktriner viste sig s\u00e5 holdbare, at de \u2013 i moderniseret form \u2013 ogs\u00e5 blev anvendt under og efter Anden Verdenskrig.<\/p>\r\n

Anl\u00e6gsarbejdet strakte sig fra september 1916 frem til krigens afslutning, dog med skiftende intensitet. De forreste infanteristillinger og artilleristillingerne var overvejende f\u00e6rdige ved udgangen af 1917.<\/p>\r\n

Placeringen af is\u00e6r de tunge artilleribatterier viser, at tyngdepunktet l\u00e5 i den \u00f8stlige del af stillingen. Dette peger p\u00e5 et \u00f8nske om at beskytte de vigtige tyske fl\u00e5deinstallationer ved Aabenraa og p\u00e5 Als. Hvis et angreb i stedet var kommet l\u00e6ngere vestfra \u2013 eksempelvis efter en landgang ved Esbjerg \u2013 gjorde jernbanenettet det muligt hurtigt at tilf\u00f8re tungt artilleri i form af jernbaneskyts.<\/p>\r\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at planerne ikke i st\u00f8rre omfang indeholder st\u00e6rke st\u00f8ttepunkter i dybden. Det kan enten skyldes manglende tid og ressourcer eller en forventning om, at kampene ville blive korte. En anden forklaring kan v\u00e6re den tyske vurdering af de danske styrkers begr\u00e6nsede kampkraft, som Ludendorff ogs\u00e5 giver udtryk for.<\/p>\r\n

Stillingens elementer<\/h3>\r\n

If\u00f8lge danske optegnelser fra 1921 omfattede Sikringsstilling Nord:<\/p>\r\n