{"id":26886,"date":"2026-01-16T11:29:24","date_gmt":"2026-01-16T10:29:24","guid":{"rendered":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=26886"},"modified":"2026-01-29T10:47:14","modified_gmt":"2026-01-29T09:47:14","slug":"faestningsfangernes-liv-og-vilkaar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/faestningsfangernes-liv-og-vilkaar\/","title":{"rendered":"F\u00e6stningsfangernes liv og vilk\u00e5r"},"content":{"rendered":"

Der findes i dag forbl\u00f8ffende f\u00e5 oplysninger om f\u00e6stningsfangernes liv og vilk\u00e5r i Sikringsstilling Nord. Et sj\u00e6ldent og v\u00e6rdifuldt indblik stammer dog fra en personlig beretning skrevet af s\u00f8nderjyden Peter H.<\/span><\/span> Nielsen<\/span><\/span>.<\/p>\n

Peter H. Nielsen var indkaldt til tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig. Efter et mislykket deserteringsfors\u00f8g blev han sendt via milit\u00e6rf\u00e6ngslet i Spandau til tvangsarbejde som f\u00e6stningsfange (Festungsgefangener) i Sikringsstilling Nord ved Arrild.
\nHans oplevelser er beskrevet i bogen Soldat, Fange og Flygtning<\/span><\/span>, udgivet i 1930.<\/p>\n

Nielsens beretning giver et sj\u00e6ldent f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk af f\u00e6stningsfangernes vilk\u00e5r i stillingen og samtidig et indblik i de s\u00f8nderjyske soldaters s\u00e6rlige situation i den tyske h\u00e6r. At han overhovedet blev sendt til S\u00f8nderjylland er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. De fleste indkaldte s\u00f8nderjyder blev nemlig bevidst placeret langt fra den danske gr\u00e6nse \u2013 p\u00e5 \u00d8st- og Vestfronten og endda i Afrika.<\/p>\n

\u00c5rsagen var mistillid. S\u00f8nderjyderne blev ofte betragtet som \u201cFahnenfluchtsverd\u00e4chtige\u201d<\/em> \u2013 potentielle desert\u00f8rer \u2013 og man frygtede, at de ved f\u00f8rst givne lejlighed ville fors\u00f8ge at flygte til Danmark, hvis de gjorde tjeneste for t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen.<\/p>\n

Netop derfor st\u00e5r Peter H. Nielsens beretning som et enest\u00e5ende vidnesbyrd om b\u00e5de f\u00e6stningsfangernes arbejde i Sikringsstilling Nord og de s\u00e6rlige vilk\u00e5r, som s\u00f8nderjyderne levede under i den tyske h\u00e6r under 1. verdenskrig.<\/p>\n

Ingen danskere n\u00e6r gr\u00e6nsen<\/h3>\n

Under normale vilk\u00e5r, ville\u00a0en s\u00f8nderjysk f\u00e6stningsfange der var d\u00f8mt for desertering, ikke v\u00e6re kommet\u00a0bare antydningsvis i n\u00e6rheden af\u00a0den danske gr\u00e6nse igen.\u00a0Men ved sk\u00e6bnens tilskikkelse, var den mand der besatte de nye arbejdshold i f\u00e6ngslet i Spandau gammel\u00a0regimentskammerat af Peter H. Nielsen, og\u00a0han satte af gammelt venskab Nielsen p\u00e5 et hold der skulle arbejde p\u00e5 Sikringsstilling Nord. I bogen, Soldat, fange og flygtning, beskriver Nielsen sine oplevelser p\u00e5 \u00d8stfronten, og ikke mindst sin tid som f\u00e6stningsfange. En\u00a0 ganske n\u00f8gtern beretning uden selvmedlidenhed eller vidtl\u00f8ftigheder, der giver ikke desto mindre et godt billede af f\u00e6stningsfangernes vilk\u00e5r. Specielt n\u00e5r man l\u00e6ser lidt mellem linierne.<\/p>\n

Tyskerne henrettede ikke desert\u00f8rer<\/h3>\n

I l\u00f8bet af bogen kommer PHN med nogle generelle iagttagelser. Under sin sidste flugt mod Danmark reflekterer han over, at desert\u00f8rer i fredstid blev skudt, medens han for sin flugt i krigstid formentlig ville f\u00e5 et par \u00e5r ekstra som straffefange. Heraf kan muligt udledes, at selv desert\u00f8rer i krigstid var for v\u00e6rdifulde som arbejdskraft til bare at henrette, medens de i fredstid alene skulle statuere et eksempel. En ret interessant betragtning. B\u00e5de England, og i h\u00f8j grad Frankrig, henrettede en del mytterister og desert\u00f8rer.\u00a0Under transporten fra straffelejren i S\u00f8nderjylland til fronten i Frankrig forholder han sig til, at han ikke vil skydes som straffefange bag\u00a0fronten. Dette uddybes ikke n\u00e6rmere, men kan enten tolkes i retning af noget\u00a0f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt omkring det af d\u00f8 som fange eller at der rent\u00a0faktisk foregik sporadiske nedskydninger af\u00a0f\u00e6stningsfangerne n\u00e5r man trak sig tilbage.<\/p>\n

Forhistorien:<\/h3>\n

Peter H. Nielsen blev indkaldt til den Kejserlige Tyske h\u00e6r i juni 1915 og m\u00f8dte i Flensborg, hvorefter han kom til Husum. Efter rekrutuddannelsen transport med tog til: Altona, Gumbinnen, herefter fodmarch til Vilna og Kovno p\u00e5 \u00f8stfronten. Herfra videre til Somain i Frankrig. Han deltog p\u00e5 krigsskuepladserne: Vilna \u2013 Labasse \u2013 Lenz \u2013 Arras \u2013 Loretto h\u00f8j \u2013 Fimy.<\/p>\n

Desertering og tilfangetagelse juli 1917.<\/h3>\n

Efter den mislykkede desertering kommer PHN via Junker Holveg kasernen i Flensborg, retten i Swerin og en dom p\u00e5 et \u00e5rs f\u00e6stning til Spandau-f\u00e6ngslet i Berlin.<\/p>\n

Spandau:<\/h3>\n

Her if\u00f8res alle fanger almindelig uniform uden destinktioner eller h\u00f8jhedstegn.\u00a0Fangere fratoges alle v\u00e6rdigenstande og tonen var h\u00e5rd.\u00a0En Underkorporal i celleafdelingen inddrog alle\u00a0breve og postkort, hvilket PHN protesterede over. Dette straffedes med tre l\u00f8beture frem og tilbage i den lange gang. PHN blev indsat i lille celle som 5. mand. En klage besvares med \u201dDe er her milit\u00e6rfange og har at rette Dem\u00a0derefter\u201d. Senere anbragtes PHN med andre i den gamle f\u00e6ngselskirke der af pladsmangel bruges som sovesal for 40-50 mand. Der var daglige slagsm\u00e5l. \u201d…fangerne var det v\u00e6rste skrabsammen af forbrydere der pralede med deres bedrifter\u201d. Maden var tarvelig og knap. Den bestod af kastaniesuppe med en lille smule br\u00f8d. \u201dt\u00e6nke sig at skulle sulte s\u00e5dan et helt \u00e5r\u201d. \u201dHavde jeg kunne v\u00e6lge mellem f\u00e6ngsel og skyttegrav, havde jeg uden bet\u00e6nkning taget skyttegraven med \u00a0friheden, faren og r\u00e6dslerne frem for denne hule af ondskab og had.\u201d<\/p>\n

Bedre forhold:<\/h3>\n

PHN fik pakker hjemmefra gennem en regiments-ven p\u00e5 kontoret og lidt bestikkelse. Straffen for at bringe disse ind havde for vennen\u00a0betydet f\u00e6stningsstraf. Efter nogen tid begynder PHN at arbejde i en stor fabrik der reparerede kanoner og st\u00f8bte schrapnel-kugler.Han flyttedes herefter\u00a0til forefaldende arbejde et andet sted kaldet et Fabrikationsb\u00fcro, hvilket var en tegnestue\u00a0for milit\u00e6rt udstyr.PHN beskriver allerede i Spandau sig selv som en \u201dforpint og plaget fange\u201d Hans ven p\u00e5 f\u00e6ngselskontoret s\u00f8rgede for at PHN sendtes til Arrild, idet han vidste, at PHN var fra egnen.\u00a0 Dette skete ved at ombytte to navne i listerne. Her l\u00f8b vennen en alvorlig risiko for selv at ende i et straffearbejdskompagni.<\/p>\n

Arrild og Sikringsstilling Nord:<\/h3>\n

PHN kom med togtransport til Sk\u00e6rb\u00e6k n\u00e6ste aften og p\u00e5 stationen f\u00e5r PHN smuglet et kort til sin\u00a0kone ud til en banearbejder.\u00a0Den videre tur til Arrild foregik til fods fra Sk\u00e6rb\u00e6k gennem den lille by \u00a0Gasse. Han bliver her sk\u00e6ldt vold- somt ud af vagten\u00a0da han vinker til en bekendt p\u00e5 vejen. Fangelejren var 3 bygninger. 2 barakker for fanger og en for vagterne. Der var een port og et t\u00e6t og h\u00f8jt pigtr\u00e5dshegn, med vagter placeret t\u00e6t omkring hele lejren. I den ene barak fandtes 1. milit\u00e6rfangekompagni, og i den anden 30. kompagni.<\/p>\n

Vilk\u00e5rene:<\/h3>\n

Hver barak var\u00a0inddelt i tre dele med 30 mand i hver. Sengene bestod af tr\u00e6leje med en halms\u00e6k og et \u201dd\u00e6kken\u201d. Der var for lidt plads,\u00a0s\u00e5 sengene var anbragt i to lag. Som toilet to baljer i et hj\u00f8rne. En Barak-\u00e6ldste skulle s\u00f8rge for orden p\u00e5 stuen og p\u00e5 gangen var to bev\u00e6bnede vagter. Barak-\u00e6ldsten havde ret til at bruge magt – og benyttede den. “Vagterne lo ad et bl\u00e5t \u00f8je og kaldte det\u00a0 selvopdragelsesmetoden”. Kompagnierne arbejdede i Linnet Skov hvor de st\u00f8bte d\u00e6kningsrum. Hver morgen og aften marcherede man den lange vej fra Arrild.<\/p>\n

Arbejdsstederne<\/h3>\n

Der blev udover Linnet lavet d\u00e6kningsrum ved Hamborghof samt andre steder i omegnen.\u00a0Materialet kom\u00a0til Arrild med en lille bane fra D\u00f8strup. Gennem Linnet Skov gik en lille tipvognsbane s\u00e5\u00a0materialerne kunne skubbes derud. Maden bragtes ud til fangerne i Linnet Skov. \u201dVand med et par gryn. Aldrig k\u00f8d, der blev stj\u00e5let af vagterne”. \u201dVi blev kun betragtet som dyr og behandlet derefter\u201d<\/p>\n

Fangelivet:<\/h3>\n

Fanger der om morgenen havde meldt sig syge, kom altid ud med madvognen – raskmeldte. Under turen frem og tilbage blev cigar og\u00a0cigaretstumper samlet op p\u00e5 vejen. Om aftenen blev de rullet i avispapir hvor 5-6 mand delte\u00a0en. De var ofte slagsm\u00e5l over et skod og\u00a0vagten skred ikke ind. “Det var en h\u00e5rd vinter med sne op til taget, men der var br\u00e6nde nok.” Sommetider var der straffeeksercits i g\u00e5rden. Fangerne blev jaget frem og tilbage i g\u00e5rden uden hvil eller mulighed for at tr\u00e6de af\u00a0i timevis. \u201dDet var skammeligt at se \u00e6ldre folk, familief\u00e6dre, blive behandlet p\u00e5 en s\u00e5dan r\u00e5 og hensynsl\u00f8s m\u00e5de. En fra PHN stue blev fundet i levnesmiddeldepotet en nat. \u201dDet var dumt gjort \u2013 han fik det bare meget v\u00e6rre\u201d.<\/p>\n

Flugtfors\u00f8g og jul<\/h3>\n

En aften fors\u00f8gte en fange at flygte. Han blev fanget og pryglet s\u00e5 han skreg helt frygteligt. “Ingen af disse barbarer (vagterne) havde\u00a0v\u00e6ret ved fronten. Det havde n\u00e6sten alle fangerne. Julen 1917 fik fangerne “god mad”, men fedtet slog de uvante maver i stykker.\u00a0Baljerne p\u00e5 stuen er\u00a0beregnet til urin, og vagterne\u00a0irriteredes over at skulle f\u00f8re folk til latrinen. Derefter forgik\u00a0det i hold, tr\u00e6ngende eller ej. “Trist julenat der aldrig glemmes.”<\/p>\n

Kontakt med familien:<\/h3>\n

Under en march fors\u00f8gte PHN at kontakte faderen stod ved vejen og ventede. Faderen blev jaget bort og kunne ikke\u00a0tysk nok til at\u00a0tale med vagterne, hvorp\u00e5 PHN fors\u00f8gte at tale sin sag.\u00a0Han blev truet med at f\u00e5 en gev\u00e6rkolbe i hovedet hvis han talte. Det lykkes efterf\u00f8lgende faderen at opn\u00e5 et kort bes\u00f8g med PHN p\u00e5 kommandantens kontor.\u00a0Kommandanten kr\u00e6vede dog der blev\u00a0talt\u00a0tysk. Efterf\u00f8lgende spurgte kommandanten ind til hvor GHN kom fra og hvorfor han var der. Efter bes\u00f8get: “Tilbage i lejren med h\u00e5rde kommando-ord og g\u00e5rden frem og tilbage en 3-4-gange.” “Menneskedyr, med udt\u00e6rede ansigter og tomme maver”. \u00a0“Alt var kun had og ondskab i denne elendige barak. I stedet for at\u00a0tr\u00f8ste hinanden og mildne de trange k\u00e5r\u00a0gaves der kun knubs og\u00a0st\u00f8d.” Kommandanten undrede sig over at PHN var landet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen og han advaredes mod flugtfors\u00f8g. Herefter tilkommanderedes PHN tjeneste som oppasser for en stabssergent der var tidligere f\u00e6ngselsbetjent. Denne tjeneste b\u00f8d p\u00e5 mange behageligheder, b\u00e5de rigelig mad tobak og et lidt friere og behageligere liv.<\/p>\n

Arbejde p\u00e5 g\u00e5rden “Sandet”<\/h3>\n

PHN blev n\u00e6ste for\u00e5r sendt p\u00e5 landarbejde p\u00e5 g\u00e5rden “Sandet”. Her s\u00f8rgede g\u00e5rdejeren for at der blev\u00a0 arrangeret bes\u00f8g af familien.\u00a0Dog m\u00e5tte vogteren, en underofficer, tages i ed, idet det var vagtforseelse der\u00a0ogs\u00e5 kunne udl\u00f8se straf for ham. “Det er vogterne strengt forbudt at tale til os, vi var forst\u00f8dt af samfundet.” P\u00e5 vej til og fra arbejde m\u00f8dte PHN bl.a “Bibelstine”, en kendt og velg\u00f8rende kone p\u00e5 egnen. Hun slap\u00a0 gentagne gange afsted\u00a0med at\u00a0give fangerne kogte kartofler i sit hus. (s\u00e5 under helt skarp bevogtning har i\u00a0hvert fald PHN ikke v\u00e6ret eller ogs\u00e5 har vogterne\u00a0ogs\u00e5 sat pris p\u00e5 Stines godg\u00f8renhed og risikeret noget) P\u00e5 “Sandet” arbejdede PHN bl.a. sammen med en russisk krigsfange. Ejeren p\u00e5 “Sandet” gav p\u00e5 et tidspunkt en kalv til fangerne, men de fik intet af den, idet vagterne spiste den selv.<\/p>\n

Tilbage i Linnet skov<\/h3>\n

Da arbejdet p\u00e5 “Sandet” var slut, blev PHN igen tilkommanderet arbejdet ved Linnet Skov. Ved Linnet Kro blev lavet et stort d\u00e6kningsrum, der tog meget jern og mange s\u00e6kke cement. Lidt l\u00e6ngere inde i skoven blev lavet yderligere tre d\u00e6kningsrum. “Den usle barak, den elendige f\u00f8de, den r\u00e5 behandling, sulte, pines og plages. Jeg ser p\u00e5 denne s\u00f8rgelige hob, springende efter hvert snavset cigar- eller skr\u00e5tobaksstump. S\u00f8rgeligt at nogen skal pines s\u00e5ledes at han bliver et uappetitligt menneskedyr.”<\/p>\n

Flugt til Danmark<\/h3>\n

Efter kort tid overflyttedes PHN igen til fronten i Frankrig, hvorfra det lykkedes ham at flygte hjem og over gr\u00e6nsen til Danmark. PHN’s onkel, der pr\u00f8vede at hj\u00e6lpe ham over gr\u00e6nsen ved deserteringen et \u00e5r inden, forvandt aldrig det halve \u00e5rs f\u00e6ngsel han blev id\u00f8mt.
\nHan d\u00f8de relativt kort efter l\u00f8sladelsen.<\/p>\n