![\"NIKE](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Ajax-i-USA.jpg\")
<\/a>Nike Ajax USA<\/p><\/div>\n
Det f\u00f8rste operative system var Nike Ajax, udviklet i begyndelsen af 1950\u2019erne som reaktion p\u00e5 truslen fra sovjetiske langtr\u00e6kkende bombefly. Systemet blev formelt godkendt i 1953 under betegnelsen SAM-A-25. Western Electric leverede styresystemerne, mens Douglas stod for selve missilet.<\/p>\n
De tidlige \u00e5r var pr\u00e6get af betydelige tekniske problemer, og f\u00f8rst i 1956 lykkedes en fuldt vellykket affyring mod et luftm\u00e5l. Samme \u00e5r blev systemet videreudviklet og fik navnet Nike Hercules.<\/p>\n
Nike Hercules adskilte sig fra NIKE Ajax ved:<\/p>\n
- \n
- anvendelse af fast br\u00e6ndstof<\/li>\n
- st\u00f8rre r\u00e6kkevidde og flyveh\u00f8jde<\/li>\n
- mulighed for b\u00e5de konventionelle og nukleare spr\u00e6nghoveder<\/li>\n<\/ul>\n
Systemet blev hurtigt standard i NATO og leveret til en r\u00e6kke allierede lande, herunder Danmark.<\/p>\n
Systemopbygning: IFC og LCA<\/strong><\/h3>\n
Et NIKE-anl\u00e6g var opdelt i to hovedomr\u00e5der:<\/p>\n
Integrated Fire Control Area (IFC)<\/strong><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Nike-Radar-300x250.jpg\")
<\/a>IFC rummede radarer og ildledelse. Her blev luftrummet overv\u00e5get, m\u00e5l identificeret og missilernes flyvebane beregnet. Omr\u00e5det omfattede blandt andet:<\/p>\n- \n
- m\u00e5l- og sporingsradarer<\/li>\n
- kontrol- og operat\u00f8rbygninger<\/li>\n
- kommunikationsudstyr<\/li>\n<\/ul>\n
Systemet blev l\u00f8bende opgraderet. I 1964 indf\u00f8rtes HIPAR<\/strong> (High Power Acquisition Radar), og i 1970 TRR<\/strong> (Target Ranging Radar). Disse forbedringer gav systemet en vis evne til ogs\u00e5 at engagere ballistiske missiler.<\/p>\n
Launcher Control Area (LCA)<\/strong><\/h4>\n
LCA var selve affyringsomr\u00e5det. Her stod missilerne klar p\u00e5 affyringsramper, og herfra blev affyringen gennemf\u00f8rt.<\/p>\n
Afstanden mellem IFC og LCA var normalt 1\u20135 km og mindst \u00e9n amerikansk mil. Var afstanden for kort, kunne missilsporingsradaren ikke f\u00f8lge raketten korrekt under den hurtige opstigning.<\/p>\n
Uddannelse<\/strong><\/h3>\n
Danmarks f\u00f8rste NIKE-enhed blev oprettet i 1959 og uddannet ved SAM (Surface-to-Air Missile School) l\u00e5 i Fort Bliss i Texas.
\nBatterierne skulle beskytte K\u00f8benhavn og var oprindeligt en del af h\u00e6ren, men blev i 1962 overf\u00f8rt til Flyvev\u00e5bnet.<\/p>\nSigerslev NIKE-afskydningsplads<\/strong><\/h3>\n
![\"Kort](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Sigerslev-tegning-1-238x300.jpg\")
<\/a>Kort over pladsen<\/p><\/div>\n
Ved Sigerslev<\/strong> l\u00e5 affyringsomr\u00e5det (LCA) for Stevns NIKE-anl\u00e6g. Omr\u00e5det var opdelt i tre launcher-sektioner: A (Alpha), B (Bravo) og C (Charlie)<\/strong>. Hver sektion bestod af:<\/p>\n
- \n
- tre affyringsramper<\/li>\n
- kontrolbunker<\/li>\n
- missillager og hangar<\/li>\n
- n\u00f8dgenerator og opholdsrum<\/li>\n<\/ul>\n
Denne opdeling gjorde det muligt at arbejde i \u00e9n sektion, mens der blev affyret missiler fra en anden.<\/p>\n
<\/p>\n
Samling, br\u00e6ndstof og spr\u00e6ngladninger<\/strong><\/h3>\n
Missilerne blev samlet og serviceret i Assembly Area, hvor elektronik og styresystemer blev monteret. De f\u00e6rdige missiler vejede omkring fem ton og blev h\u00e5ndteret med specialvogne og kraner.<\/p>\n
![\"NIKE](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Sigerslev-Revetted-Area-luft-300x200.jpg\")
<\/a>Luftfoto Revetted Area<\/p><\/div>\n
I Revetted Area blev motorer og spr\u00e6ngladninger monteret. For Nike Ajax indebar dette h\u00e5ndtering af ekstremt farlige br\u00e6ndstoffer: en blanding af jetbr\u00e6ndstof (JP-4) og rygende r\u00f8d salpetersyre. Startbr\u00e6ndstoffet UDMH blev f\u00f8rst tilsat umiddelbart f\u00f8r affyring.<\/p>\n
Nike Hercules anvendte fast br\u00e6ndstof og var derfor v\u00e6sentligt sikrere i drift.<\/p>\n
<\/p>\n
Drift, str\u00f8m og mandskab<\/strong><\/h3>\n
![\"NIKE](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Sigerslev-bunker-area-C-1-300x225.jpg\")
<\/a>Controlbunker Area C<\/p><\/div>\n
Hver launcher-sektion var bemandet med:<\/p>\n
1 raketbefalingsmand
\n1 paneloperat\u00f8r
\n3 raketm\u00e6nd
\n1 generatoroperat\u00f8r<\/p>\nVed h\u00f8jt beredskab i 1960\u2019erne skulle f\u00f8rste missil kunne affyres inden for fem minutter.<\/p>\n
Anl\u00e6ggene blev forsynet med civil elforsyning, transformeret til amerikansk standard (120 V \/ 400 Hz). Derudover fandtes diesel-drevne n\u00f8dgeneratorer b\u00e5de centralt og i hver sektion.<\/p>\n
De danske NIKE-enheder<\/h2>\n
Oprindeligt h\u00f8rte batterierne under h\u00e6ren (10. Luftv\u00e6rnsafdeling), men i 1962 blev de overf\u00f8rt til Flyvev\u00e5bnet som eskadrillerne 531, 532, 533 og 534.<\/p>\n
Deres hovedopgave var at beskytte K\u00f8benhavn mod luftangreb. Materiellet blev opstillet i 1960 og omfattede b\u00e5de Nike Hercules og den \u00e6ldre Nike Ajax. Samme \u00e5r blev enhederne erkl\u00e6ret operative p\u00e5 linje med Flyvev\u00e5bnets jagereskadriller.<\/p>\n
Hovedkvarteret for missilforsvaret l\u00e5 i Aved\u00f8relejren<\/span><\/span>, mens batterierne blev opstillet ved Gunder\u00f8d, Kongelunden, Tune og Stevns.
\nDen overordnede kommando var placeret i Ejbybrobunkeren<\/span><\/span> p\u00e5 Vestvolden.<\/p>\nEn politisk dimension<\/h3>\n
Et notat fra forsvarschefen i 1959 fastslog, at NIKE-systemets milit\u00e6re effektivitet var begr\u00e6nset uden nukleare spr\u00e6nghoveder. Selvom Danmark officielt f\u00f8rte en restriktiv atompolitik, fandtes der i praksis mulighed for, at spr\u00e6nghoveder kunne stilles til r\u00e5dighed efter politisk og NATO godkendelse.
\nDisse spr\u00e6nghoveder var oplagret lige syd for gr\u00e6nsen i Meden.
\nDette forklarer den sk\u00e6rpede sikring af visse sektioner ved Sigerslev.<\/p>\nUdfasning og HAWK-systemet<\/strong><\/h3>\n
Nike Ajax blev udfaset fra 1969, og mellem 1981 og 1983 blev ogs\u00e5 Nike Hercules-eskadrillerne nedlagt. I en overgangsperiode overtog HAWK luftforsvaret p\u00e5 Stevns og andre steder i landet.<\/p>\n
HAWK-systemet var mere mobilt og forblev i dansk tjeneste frem til 2005, de sidste \u00e5r i en opdateret version kendt som DEHAWK.<\/p>\n
NIKE i dag<\/strong><\/h3>\n