{"id":316,"date":"2024-08-19T22:54:01","date_gmt":"2024-08-19T20:54:01","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=316"},"modified":"2026-01-11T20:18:06","modified_gmt":"2026-01-11T19:18:06","slug":"dannevirke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/dannevirke\/","title":{"rendered":"Dannevirke"},"content":{"rendered":"\r\n

I \u00e5rhundreder havde Dannevirke v\u00e6ret symbolet p\u00e5 Danmarks forsvar mod syd. Stillingen blev senest udbygget i 1862, hvor man p\u00e5 hovedvoldens midterste syv kilometer og umiddelbart foran denne anlagde 27 skanser, bestykket med i alt 181 kanoner. Udbygningen skete p\u00e5 bekostning af arbejdet ved Fredericia og Dybb\u00f8l.<\/p>\r\n

Alligevel blev Dannevirke allerede p\u00e5 krigens femte dag i 1864 opgivet \u2013 uden kamp. Da den danske overgeneral Christian Julius de Meza<\/span><\/span> vurderede, at h\u00e6ren risikerede at blive omringet og udslettet, beordrede han stillingen r\u00f8mmet. Det viste sig, at Dannevirke \u2013 ligesom meget andet Danmark havde stolet p\u00e5 i 1864 \u2013 i praksis var en illusion.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"<\/a>

Dannevirke<\/p><\/div>\r\n

En kompleks forsvarsstilling<\/h2>\r\n

Dannevirke var ikke \u00e9n samlet vold, men et system af flere forsvarsafsnit: hovedvolden, Kovirke og en forbindelsesvold. Foran disse l\u00e5 en r\u00e6kke skanser og forv\u00e6rker, som skulle give dybde i forsvaret. De st\u00f8rste var Bustrup Forv\u00e6rk og Dannevirke Forv\u00e6rk.<\/p>\r\n

Samtidig opf\u00f8rte ingeni\u00f8rtropperne skanserne ved Dybb\u00f8l og renoverede f\u00e6stningsanl\u00e6ggene omkring Fredericia. Stillingen var lagt med stor omtanke i terr\u00e6net. Mod vest st\u00f8ttede den sig til marskomr\u00e5der, som kunne oversv\u00f8mmes ved hj\u00e6lp af d\u00e6mninger i dalene ved Trenen og Rejde \u00c5. Mod \u00f8st udgjorde fjorden Slien en naturlig sp\u00e6rring.<\/p>\r\n

P\u00e5 papiret var Dannevirke st\u00e6rkt. I praksis var forholdene for mandskabet elendige. Der var kun opf\u00f8rt barakker til hver 17. mand. Mange barakker var halvf\u00e6rdige, andre l\u00e5 endnu i stabler bag stillingen. H\u00e6ren var d\u00e5rligt indkvarteret, udmattet og mangelfuldt udrustet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Myten om Dannevirke<\/h2>\r\n

B\u00e5de blandt befolkningen, politikerne \u2013 og endda i den milit\u00e6re ledelse \u2013 herskede der en n\u00e6sten mytisk tro p\u00e5 Dannevirkes uindtagelighed og p\u00e5 h\u00e6rens styrke. Denne tro var ikke baseret p\u00e5 realiteter, men p\u00e5 historiske forestillinger og national stolthed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Dannevirke<\/a>

Halvf\u00e6rdige barakker<\/p><\/div>\r\n

Ironisk nok var stillingens st\u00f8rste styrke ogs\u00e5 dens st\u00f8rste svaghed. De oversv\u00f8mmede v\u00e5domr\u00e5der var en effektiv sp\u00e6rring \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge vandet var flydende. Men vinteren 1864 var ekstrem. Kulden n\u00e5ede ned omkring 20 minusgrader, og b\u00e5de marsken mod vest og fjorden Slien fr\u00f8s til. Dermed kunne fjenden passere, hvor man havde regnet med naturlige forhindringer.<\/p>\r\n

Man fors\u00f8gte at holde omr\u00e5derne \u00e5bne ved at hugge isen op og ved at lade et dampskib sejle frem og tilbage p\u00e5 Slien for at holde en sejlrende \u00e5ben. Fl\u00e5den vurderede dog, at opgaven var umulig i l\u00e6ngden.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Dannevirke<\/a>

Isning p\u00e5 Slien<\/p><\/div>\r\n

Den 1. februar 1864 gik de fjendtlige styrker over Ejderen. De f\u00f8rste forpostf\u00e6gtninger fulgte hurtigt, blandt andet ved Eckernf\u00f6rde. Her led danskerne mindre tab, mens angriberne slap uden tab \u2013 et ildevarslende tegn.<\/p>\r\n

Kampene ved Mysunde den 2. februar og ved Selk (Kongsh\u00f8j) den 3. februar viste, at danskerne kunne k\u00e6mpe effektivt. Preusserne blev sl\u00e5et tilbage ved Mysunde, og \u00f8strigerne indtog Kongsh\u00f8j \u2013 begge steder med betydelige tab p\u00e5 begge sider. Alligevel gav kampene anledning til eftertanke i det tyske hovedkvarter.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Tysk t\u00f8ven \u2013 og dansk erkendelse<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Mysunde<\/a>

S\u00e5rede Mysunde<\/p><\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

Efter kampene dr\u00f8ftede feltmarskal Wrangel og hans korpschefer den videre fremgangsm\u00e5de. Et umiddelbart frontalangreb p\u00e5 Dannevirke blev udskudt, da artilleriet endnu ikke var klar. I stedet skulle mulighederne for et flankeangreb over Slien unders\u00f8ges \u2013 netop det scenarie, som udgjorde den st\u00f8rste trussel mod den danske h\u00e6r.<\/p>\r\n

Danskerne manglede omkring 20.000 mand for at bemande stillingen effektivt. Da isen lagde sig, stod det klart for de Meza, at Dannevirke ikke kunne holdes uden risiko for omringning og tilintetg\u00f8relse.<\/p>\r\n

\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Beslutningen om r\u00f8mning<\/h3>\r\n

Den 4. februar om aftenen afholdtes et fem timer langt generalstabsm\u00f8de. Alle ledende officerer \u2013 med \u00e9n undtagelse \u2013 skrev under p\u00e5 beslutningen om at forlade Dannevirke natten efter. Beslutningen var i direkte modstrid med ordrerne fra K\u00f8benhavn, og krigsministeren blev f\u00f8rst orienteret, efter at ordren var givet.<\/p>\r\n

Natten mellem den 5. og 6. februar trak den danske h\u00e6r sig tilbage i et vellykket, men ikke fuldt koordineret tilbagetog. I snestorm, frost og p\u00e5 isglatte veje marcherede h\u00e6ren mod Dybb\u00f8l og Fredericia \u2013 uden at fjenden opdagede r\u00f8mningen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n

Artilleriet efterlades<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n

Stort set alt positionsartilleri blev efterladt i stillingen. Der var givet ordre til, at det i det omfang det var muligt, skulle lastes p\u00e5 jernbanevogne mod Flensborg, men tiden og forholdene gjorde det umuligt.<\/p>\r\n

\"\"<\/a>

Tog ved Dannevirke<\/p><\/div>\r\n

<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"\"<\/a>

Telegram om togene<\/p><\/div>\r\n

Telegram vedr. tog til transport fra\u00a0 Dannevirke\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/em>
Flensborg 4. februar 03.15 (eftermiddag) Fra Rosen<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Til Armeens Overkommando<\/em>7 lokomotiver med vogne holde siden 6 i morges ved Ellingsted, Holm og \u00d8rsted.
<\/em>Skulle de holde l\u00e6ngere ?
<\/em>Det er \u00f8nskeligt at faae dem hjem dersom det\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0gaaer an.
<\/em>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Chok og syndebuk<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"Julius<\/a>

Julius de Meza<\/p><\/div>\r\n

Tilbagetoget \u00f8delagde de tyske planer om at omringe og knuse den danske h\u00e6r. Det vakte stor frustration hos b\u00e5de kejser Wilhelm, Otto von Bismarck<\/span><\/span> og den preussiske h\u00e6rledelse, som havde forventet en afg\u00f8rende sejr ved Dannevirke.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Danmark ramte r\u00f8mningen som et chok. Dannevirke var blevet opfattet som uindtagelig, og mange betragtede beslutningen som forr\u00e6deri. Der udbr\u00f8d uroligheder i K\u00f8benhavn, og regeringschef Monrad ofrede de Meza som syndebuk.<\/p>\r\n

Krigsminister Lundbye anklagede de Meza for ikke at have fulgt sine instruktioner og fastholdt, at Dannevirke burde have v\u00e6ret forsvaret. De Meza truede med at offentligg\u00f8re sin korrespondance med regeringen \u2013 men gjorde det aldrig. Han blev afsat.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Eftertidens dom<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
\"General<\/a>

De Meza grav<\/p><\/div>\r\n

 <\/p>\r\n

Det kom til en del opt\u00f8jer i K\u00f8benhavn, og Monrad ofrede generalen som syndebuk. Herunder truede de Meza med at offentligg\u00f8re al sin korrespondance med\u00a0 Monrad. Dette skete dog aldrig, og general de Meza blev tvunget til at tr\u00e6de tilbage.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Eftertiden har dog helt og aldeles frikendt de Meza. Det var den eneste fornuftige handling han kunne foretage ud fra de foreliggende omst\u00e6ndigheder.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

De Meza kom sig aldrig over den afsked han havde f\u00e5et og han d\u00f8de, forbitret syg og nedbrudt,\u00a0 allerede i 1865.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0<\/h5>\r\n

 <\/p>\r\n

Krigsminister Lundbyes telegram til \u00a0de Meza da r\u00f8mningen er kendt.<\/h4>\r\n\r\n\r\n\r\n

Modtaget natten mellem 5 og 6 februar i Flensborg.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Krigsminister<\/a>

Lundbyes telegram til de Meza<\/p><\/div>\r\n

 <\/p>\r\n

Telegram nr. 337<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

5 februar 1864 eftermiddag<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Generallieutenant de Meza, Flensborg.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Jeg anerkjender ikke at armeens \u00f8verstkommanderende general\u00a0 har holdt sig <\/em>instruktionen efterrettelig og forbeholder mig altsaa unders\u00f8gelse i saa henseende.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Det er endnu min mening at Dannevirke burde forsvares.<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 C.C. Lundbye<\/em><\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

Dannevirke 2010<\/h5>\r\n