Krigen s\u00e6tter sine spor<\/h5>\r\n![\"Krigen](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Gullaschbaron-253x300.jpg\" "\\"Krigen")
<\/a>Gullaschbaron<\/p><\/div>\r\n
I det danske samfund satte verdenskrigen ogs\u00e5 sine uundg\u00e5elige spor.
Der opstod vareknaphed p\u00e5 snart sagt alt, men prim\u00e6rt br\u00e6ndsel og f\u00f8devarer.
Mange s\u00e5 muligheder i den store f\u00f8devare-eksport til Tyskland, og de nyrige “gullachbaroner” med deres mange penge og totale mangel p\u00e5 pli, dukkede op allevegne.
Alt protein kunne eksporteres – uanset hvilket dyr det stammede fra. Selv okser fra zoologisk have opk\u00f8bte “Berliner-Nielsen”, der var kendt eksport\u00f8r af gullasch.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skatter og mulig rationering<\/h5>\r\n
Alt dette blev fors\u00f8gt styret af “Den Overordentlige Kommission” hvor bl.a. f\u00f8rende danske erhvervsm\u00e6nd havde s\u00e6de. Maksimalpriser og fra 1917 rationering var nogle af midlerne.
Maksimalpriserne blev fastholdt med statslig st\u00f8tte. Dette var selvf\u00f8lgelig en stor udgift, og skatter og afgifter m\u00e5tte tages i brug.
Arveafgiften og skatteprocenten for de h\u00f8jere indt\u00e6gter blev sat op, og der kom en s\u00e6rlig skat p\u00e5 krigsfortjeneste. Desuden kom der store afgifter p\u00e5 luksusvarer og usunde varer som vin, spiritus og tobak. Snaps blev fra at v\u00e6re dagligdags til at blive en luksus, mange ikke havde r\u00e5d til.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Allerede fra krigens start blev der foretaget opt\u00e6llinger over, hvor meget korn der var i Danmark. Ogs\u00e5 den\u00a0 kommende h\u00f8st blev estimeret.
I 1917 opk\u00f8bte staten alt korn i Danmark og lejede kornlagre over hele landet. Med dette som udgangspunkt blev det besluttet, hvor meget hver enkelt borger kunne f\u00e5 tildelt af forskellige f\u00f8devarer p\u00e5 rationeringskort.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
![\"\"](\"https:\/\/danmark1914-18.dk\/files\/styles\/common_02\/public\/media\/billeder\/2017-01\/_DSC9492.jpg\")
Staten f\u00f8rte tilsvarende kontrol over alle svin i Danmark. I starten af 1918 opfordrede staten til, at hver husstand skulle holde \u00e9n gris, som de opfodrede med husholdningsaffald.
Hvis de beh\u00f8vede fodertilskud til grisen, s\u00e5 skulle der ans\u00f8ges.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Med krigens udbrud steg priserne for mad meget hurtigt.\u00a0 F. eks steg noget s\u00e5 basalt som rugbr\u00f8d med ca. 30 % allerede i starten af august 1914.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der blev ogs\u00e5 hurtigt indf\u00f8rt eksportrestriktioner p\u00e5 de mest basale varer. Indenfor en uge blev det forbudt at udf\u00f8re korn, kartofler, mel og gryn og efter en m\u00e5ned var det forbudt at fodre husdyr med t\u00e6rsket korn. Staten overtog hele hvedebeholdningen i K\u00f8benhavn, for at sikre hovedstadens befolkning br\u00f8d.
I 1917 blev der indf\u00f8rt rationering p\u00e5 mel, br\u00f8d, fl\u00e6sk, kaffe, sm\u00f8r og mange andre daglige madvarer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ern\u00e6ring unders\u00f8ges<\/h5>\r\n
Der fandtes et statsligt “Kontor for Ern\u00e6ringsunders\u00f8gelser“<\/em> med en l\u00e6ge i som leder.
Her havde man f\u00f8r krigen p\u00e5vist , at man kunne leve sundt p\u00e5 korn, gryn, kartofler og k\u00e5l med lidt fedtstoffer fra sm\u00f8r og fl\u00e6sk. K\u00f8d var derudover un\u00f8dvendigt.
F\u00f8r krigen var dette meget kontroversielt, men med de begr\u00e6nsede f\u00f8devarer passede et nedsat k\u00f8dforbrug nu som fod i hose. Kontoret lavede beregninger over, hvad hver borger ud fra alder, k\u00f8n, arbejdsbelastning og evt. sygdom skulle have at spise og dette dannede udgangspunkt for rationeringsm\u00e6ngderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nSkulle det g\u00e5 s\u00e5 galt at K\u00f8benhavn blev belejret, var der i forsvarsforliget fra 1909 forudset nogle scenarier.
Her ville de forskellige interesser mellem civilsamfundet og bef\u00e6stningen blive fremtr\u00e6dende.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Byen i belejringstilstand<\/h5>\r\n![\"Krig](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Kreaturhold_1914_2-300x201.jpg\" "\\"Krig")
<\/a>Indberetning kreaturhold<\/p><\/div>\r\n
Krigen og K\u00f8benhavns Bef\u00e6stning kunne medf\u00f8re en \u00f8get tilflytning til hovedstaden, hvis indbyggertal fra de normale 550.000 indbyggere, ville \u00f8ges med 75-100.000. Dette ville naturligvis udfordre forsyningerne af levnedsmidlerne og drikkevand, og der var n\u00f8je beregninger af b\u00e5de beholdningerne samt tilf\u00f8rsel<\/a> af f\u00f8devarer og vand.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nSkulle hovedstaden blive sat i belejringstilstand, var der et forslag om \u201dKgl. anordning om Belejringstilstands Indtr\u00e6den\u201d. Den ville g\u00f8re kommandanten til \u00f8verste politi- og milit\u00e6rmyndighed.
Anordningen blev aldrig sat i kraft, og den milit\u00e6re myndighed med de dermed f\u00f8lgende indskr\u00e6nkninger af de demokratiske og borgerlige rettigheder blev aldrig besluttet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
![\"Krigen](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Gullaschbaron.jpg\" "\\"Krigen")
<\/a>Gullaschbaron<\/p><\/div>\r\n
I det danske samfund satte verdenskrigen ogs\u00e5 sine uundg\u00e5elige spor.
Der opstod vareknaphed p\u00e5 snart sagt alt, men prim\u00e6rt br\u00e6ndsel og f\u00f8devarer.
Mange s\u00e5 muligheder i den store f\u00f8devare-eksport til Tyskland, og de nyrige “gullachbaroner” med deres mange penge og totale mangel p\u00e5 pli, dukkede op allevegne.
Alt protein kunne eksporteres – uanset hvilket dyr det stammede fra. Selv okser fra zoologisk have opk\u00f8bte “Berliner-Nielsen”, der var kendt eksport\u00f8r af gullasch.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Skatter og mulig rationering<\/h5>\r\n
Alt dette blev fors\u00f8gt styret af “Den Overordentlige Kommission” hvor bl.a. f\u00f8rende danske erhvervsm\u00e6nd havde s\u00e6de. Maksimalpriser og fra 1917 rationering var nogle af midlerne.
Maksimalpriserne blev fastholdt med statslig st\u00f8tte. Dette var selvf\u00f8lgelig en stor udgift, og skatter og afgifter m\u00e5tte tages i brug.
Arveafgiften og skatteprocenten for de h\u00f8jere indt\u00e6gter blev sat op, og der kom en s\u00e6rlig skat p\u00e5 krigsfortjeneste. Desuden kom der store afgifter p\u00e5 luksusvarer og usunde varer som vin, spiritus og tobak. Snaps blev fra at v\u00e6re dagligdags til at blive en luksus, mange ikke havde r\u00e5d til.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Allerede fra krigens start blev der foretaget opt\u00e6llinger over, hvor meget korn der var i Danmark. Ogs\u00e5 den\u00a0 kommende h\u00f8st blev estimeret.
I 1917 opk\u00f8bte staten alt korn i Danmark og lejede kornlagre over hele landet. Med dette som udgangspunkt blev det besluttet, hvor meget hver enkelt borger kunne f\u00e5 tildelt af forskellige f\u00f8devarer p\u00e5 rationeringskort.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Staten f\u00f8rte tilsvarende kontrol over alle svin i Danmark. I starten af 1918 opfordrede staten til, at hver husstand skulle holde \u00e9n gris, som de opfodrede med husholdningsaffald.
Hvis de beh\u00f8vede fodertilskud til grisen, s\u00e5 skulle der ans\u00f8ges.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Med krigens udbrud steg priserne for mad meget hurtigt.\u00a0 F. eks steg noget s\u00e5 basalt som rugbr\u00f8d med ca. 30 % allerede i starten af august 1914.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der blev ogs\u00e5 hurtigt indf\u00f8rt eksportrestriktioner p\u00e5 de mest basale varer. Indenfor en uge blev det forbudt at udf\u00f8re korn, kartofler, mel og gryn og efter en m\u00e5ned var det forbudt at fodre husdyr med t\u00e6rsket korn. Staten overtog hele hvedebeholdningen i K\u00f8benhavn, for at sikre hovedstadens befolkning br\u00f8d.
I 1917 blev der indf\u00f8rt rationering p\u00e5 mel, br\u00f8d, fl\u00e6sk, kaffe, sm\u00f8r og mange andre daglige madvarer.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Ern\u00e6ring unders\u00f8ges<\/h5>\r\n
Der fandtes et statsligt “Kontor for Ern\u00e6ringsunders\u00f8gelser“<\/em> med en l\u00e6ge i som leder. Skulle det g\u00e5 s\u00e5 galt at K\u00f8benhavn blev belejret, var der i forsvarsforliget fra 1909 forudset nogle scenarier. Indberetning kreaturhold<\/p><\/div>\r\n Krigen og K\u00f8benhavns Bef\u00e6stning kunne medf\u00f8re en \u00f8get tilflytning til hovedstaden, hvis indbyggertal fra de normale 550.000 indbyggere, ville \u00f8ges med 75-100.000. Dette ville naturligvis udfordre forsyningerne af levnedsmidlerne og drikkevand, og der var n\u00f8je beregninger af b\u00e5de beholdningerne samt tilf\u00f8rsel<\/a> af f\u00f8devarer og vand.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Skulle hovedstaden blive sat i belejringstilstand, var der et forslag om \u201dKgl. anordning om Belejringstilstands Indtr\u00e6den\u201d. Den ville g\u00f8re kommandanten til \u00f8verste politi- og milit\u00e6rmyndighed.
Her havde man f\u00f8r krigen p\u00e5vist , at man kunne leve sundt p\u00e5 korn, gryn, kartofler og k\u00e5l med lidt fedtstoffer fra sm\u00f8r og fl\u00e6sk. K\u00f8d var derudover un\u00f8dvendigt.
F\u00f8r krigen var dette meget kontroversielt, men med de begr\u00e6nsede f\u00f8devarer passede et nedsat k\u00f8dforbrug nu som fod i hose. Kontoret lavede beregninger over, hvad hver borger ud fra alder, k\u00f8n, arbejdsbelastning og evt. sygdom skulle have at spise og dette dannede udgangspunkt for rationeringsm\u00e6ngderne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Her ville de forskellige interesser mellem civilsamfundet og bef\u00e6stningen blive fremtr\u00e6dende.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nByen i belejringstilstand<\/h5>\r\n
<\/a>
Anordningen blev aldrig sat i kraft, og den milit\u00e6re myndighed med de dermed f\u00f8lgende indskr\u00e6nkninger af de demokratiske og borgerlige rettigheder blev aldrig besluttet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n