at forhindre et overraskelsesangreb mod K\u00f8benhavn<\/p>\r\n<\/li>\r\n
at sikre, at en eventuel mobilisering kunne gennemf\u00f8res hurtigt og kontrolleret<\/p>\r\n<\/li>\r\n<\/ul>\r\n
Der var tale om en for\u00f8gelse af fredsstyrken \u2013 ikke en egentlig mobilisering \u2013 og indkaldelsen skete derfor relativt diskret. Ikke desto mindre blev belastningen enorm.<\/p>\r\n\r\n\r\n
![\"Sikringsstyrken](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Sikringsstyrken_soelvgade_1914-1.jpg\" "\\"Sikringsstyrken")
<\/a>Sikringsstyrken S\u00f8lvgades kaserne 1914<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n
\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
De f\u00f8rste indkaldelser<\/h3>\r\n
Den 2. og 3. august 1914 m\u00f8dte ca. 17.000 mand p\u00e5 Sj\u00e6lland, mens omkring 4.000 m\u00f8dte i Jylland og p\u00e5 Fyn. Allerede den 5. august blev styrken kraftigt udvidet:<\/p>\r\n
- \r\n
- \r\n
Sj\u00e6lland n\u00e5ede op p\u00e5 ca. 39.000 mand<\/p>\r\n<\/li>\r\n
- \r\n
Jylland\/Fyn p\u00e5 ca. 7.000 mand<\/p>\r\n<\/li>\r\n<\/ul>\r\n
Samtidig gik man i gang med armeringsarbejder: skyttegrave, pigtr\u00e5dssp\u00e6rringer og feltbef\u00e6stninger. Mere vidtg\u00e5ende planer som oversv\u00f8mmelser og rydning af skove blev dog aldrig gennemf\u00f8rt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Mangler og udfordringer<\/h3>\r\n
Trods de store indkaldelser manglede der b\u00e5de mandskab og materiel. S\u00e6rligt f\u00e6stningsartilleriet var underbemandet, og der var kun netop folk nok til at opretholde et enkelt vagtskifte. Uniformer, telefonmateriel, kikkerter, sanitetsudstyr og hesteudrustning var der ogs\u00e5 alvorlig mangel p\u00e5.<\/p>\r\n
Uniformerne var en blanding af \u00e6ldre modeller og mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 modernisering, herunder rester af en khaki-farvet uniform, som man havde fors\u00f8gt at indf\u00f8re f\u00f8r krigen.<\/p>\r\n
Befalingsm\u00e6nd \u2013 en flaskehals<\/h3>\r\n
H\u00e6rloven af 1909 havde ikke taget h\u00f8jde for en styrke af Sikringsstyrkens st\u00f8rrelse. Manglen p\u00e5 befalingsm\u00e6nd var derfor markant, is\u00e6r i begyndelsen. Problemet blev delvist l\u00f8st ved, at omkring 500 tidligere officerer og befalingsm\u00e6nd meldte sig, og ved en lov\u00e6ndring, der muliggjorde anvendelsen af v\u00e6rnepligtige officerer \u2013 en ny kategori i dansk forsvar.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n ![\"Sikringsstyrken](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Dyrehaven-1914-1-1-300x184.jpg\" "\\"Sikringsstyrken")
<\/a>Skyttegave og pigtr\u00e5d i Dyrehaven<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\nFeltbef\u00e6stninger og donationer<\/h3>\r\n
I l\u00f8bet af efter\u00e5ret 1914 blev der opf\u00f8rt omfattende feltbef\u00e6stninger nord for K\u00f8benhavn, blandt andet gennem Dyrehaven. Pigtr\u00e5d, skyttegrave og beredskabsrum blev anlagt, og arbejdet blev i vid udstr\u00e6kning udf\u00f8rt af Sikringsstyrken selv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Private donationer spillede en vigtig rolle. Cement blev doneret af F.L. Smidth & Co., og entrepren\u00f8rarbejdet blev udf\u00f8rt af Christiani & Nielsen. Den samlede udgift til stillingen var ca. 250.000 kr., hovedsageligt finansieret gennem private forsvarsindsamlinger.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
En stor samfundsbelastning<\/h3>\r\n
I krigens f\u00f8rste m\u00e5neder var patriotismen h\u00f8j, men efterh\u00e5nden som faren syntes at aftage, faldt opbakningen. Sikringsstyrken var en enorm belastning \u2013 \u00f8konomisk, politisk og menneskeligt.<\/p>\r\n
De milit\u00e6re udgifter blev hurtigt fordoblet i forhold til \u00e5rene f\u00f8r krigen. Mange indkaldte var familief\u00e6dre, og deres familier m\u00e5tte ofte leve af hj\u00e6lpekasser, som var indf\u00f8rt i 1907. Hj\u00e6lpen var ikke fattighj\u00e6lp og medf\u00f8rte derfor ikke tab af valgret.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Orlov, disciplin og kedsomhed<\/h3>\r\n
Fra september 1914 blev der indf\u00f8rt udvidet orlov, hvilket is\u00e6r var vigtigt for landm\u00e6nd og selvst\u00e6ndige. Samtidig opstod der betydelige disciplin\u00e6re problemer. Tjenesten var ensformig, indkvarteringen ofte d\u00e5rlig, og b\u00e5de soldater og kvarterv\u00e6rter var pressede.<\/p>\r\n
Antallet af disciplin\u00e6rsager steg kraftigt, prim\u00e6rt for vagtforseelser og frav\u00e6r. Manglen p\u00e5 milit\u00e6re arrester og en lempelig praksis over for absentanter forv\u00e6rrede situationen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Pressen og offentligheden<\/h3>\r\n
Pressen fulgte Sikringsstyrken t\u00e6t og var ofte kritisk. Klager gik uden om kommandovejen direkte til ministeriet \u2013 ofte anonymt eller via journalister og rigsdagsm\u00e6nd. Dette bidrog til et ansp\u00e6ndt forhold mellem forsvarsministeriet og overkommandoen gennem hele perioden.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
Besk\u00e6ftigelse og civilt arbejde<\/h3>\r\n
For at modvirke kedsomhed og uro blev der iv\u00e6rksat foredrag, musik, husflidsundervisning og oprettet soldaterhjem. Senere fik soldaterne mulighed for at deltage i civilt arbejde som landbrug, t\u00f8rvefabrikation og roeoptagning \u2013 ofte til civil l\u00f8n.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Genindkaldelser<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
De mange genindkaldelser\u00a0 af specielt familief\u00e6dre fra Jylland \/ Fyn s\u00f8gtes straks afhjulpet med at indkalde flere rekrutter men mindre interval, udnytte v\u00e6rnepligtsalderen der var nedsat fra 22 til 20 \u00e5r samt gennemf\u00f8re en slags omgangstjeneste via de s\u00e5kaldte reguleringer.
Dem skulle der komme 17 af i sikringsstyrkens levetid. Reguleringerne blev ogs\u00e5 brugt til de reduktioner af styrketallet der hurtigt fulgte.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nStyrken reduceres<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Der var store mods\u00e6tninger i henholdsvis den radikale forsvarsminister og overkommandoens syn p\u00e5 Sikringsstyrkens st\u00f8rrelse. Dette f\u00f8rte de n\u00e6ste fire \u00e5r til et s\u00e6rdeles anstrengt forhold mellem\u00a0 overgeneralen G\u00f8rtz og forsvarsminister Munch.
Munch og \u00f8vrige regeringspartier tillagde ikke sikrings-styrken st\u00f8rre milit\u00e6r v\u00e6rdi, men n\u00e6rmere en fare for landets neutralitet. Til geng\u00e6ld var der i milit\u00e6re og h\u00f8jres kredse, udtalt utryghed ved en forsvarsminister\u00a0af\u00a0Munchs observans. De \u00f8nskede flest muligt soldater.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nMulighed for civilt arbejde<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Efterh\u00e5nden som indkaldelsen trak ud, opstod der \u00f8nsker om at soldaterne deltog i f.eks. landbrugsarbejdet i de omr\u00e5der de var placeret, hvilket indf\u00f8rtes 22. april 1915.
Dette \u00e6ndres i juli 1915 til 2 halve \u00f8velsesdage. Senere udvides dette igen til ogs\u00e5 at omfatte 2 halve ugentlige dage til t\u00f8rvefabrikation og i alt to dage til roeoptagning.<\/p>\r\nTunestillingen og nye trusler<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n ![\"Sikringsstyrken](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Tunestillingen-pigtraadshegn-1-300x187.jpg\" "\\"Sikringsstyrken")
<\/a>Pigtr\u00e5dshegn i Tunestillingen<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\nI 1915 blev Tunestillingen anlagt sydvest for K\u00f8benhavn \u2013 et enormt bef\u00e6stningsanl\u00e6g med pigtr\u00e5d, skyttegrave og tusindvis af sm\u00e5 betonrum, prim\u00e6rt opf\u00f8rt ved h\u00e5ndkraft.<\/p>\r\n
Tysk mineudl\u00e6gning i K\u00f8ge Bugt i vinteren 1915\u201316 f\u00f8rte til yderligere forst\u00e6rkninger p\u00e5 Amager og ved sydkysten, st\u00f8ttet af nye forter og batterier.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
\u00a0<\/h5>\r\n
Privat indkvartering erstattes af lejre<\/h3>\r\n
<\/p>\r\n
Underbringelsen af de mange tropper i private hjem gav en endel\u00f8s r\u00e6kke problemer. I forbindelse med Tunestillingen opf\u00f8rte som noget nyt \u00a0baraklejre som Grevelejre og Barfredsh\u00f8jlejren.<\/p>\r\n\r\n\r\n
\r\n\r\n ![\"Barfredsh\u00f8j-lejren](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Barfredshoejlejren-1-300x191.jpg\" "\\"Barfredsh\u00f8j-lejren")
<\/a>Barfredsh\u00f8jlejren i Tunestillingen<\/p><\/div>\r\n
\r\n\r\n<\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\u00a0Herudover etableredes en teltlejr ved K\u00f8ge. Samtidig opf\u00f8rtes opf\u00f8rtes baraklejre p\u00e5 Amager.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Februar 1916 vedtages et till\u00e6g til v\u00e6rnepligtsloven der muliggjorde indkaldelse umiddelbart efter session.\u00a0 Rettelserne gjorde det muligt at indkalde to \u00e5rgange i 1916. Ved ogs\u00e5 at lade de v\u00e6rnepligtiges f\u00f8rste uddannelsesperiode vare 1\u00bd \u00e5r (det l\u00e6ngste 1909 loven muliggjorde) opn\u00e5ede man i l\u00f8bet af 1916 at op mod halvdelen af sikringsstyrken udgjordes af v\u00e6rnepligtige der kom direkte fra rekrutuddannelsen og dermed kr\u00e6vede f\u00e6rre genindkaldelser.
Dette till\u00e6g holdt til sikringsstyrken hjemsendtes.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nFlere reduktioner og en brydsom tid<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Oktober 1916 \u00f8nskede rejser Munch yderligere reduceringer af sikringsstyrken, en besk\u00e6ring af styrken med 1\/4 eller 8-9000 mand. Dette meddeles overkommandoen,\u00a0 der svarede at man fralagde sig ansvaret for en s\u00e5dan nedsk\u00e6ring.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Munch erindrer det som en brydsom tid. Der var mange klager fra kvarterv\u00e6rter til b\u00e5de Munck og andre rigsdagsm\u00e6nd. Det var hovedsageligt godtg\u00f8relsen og at soldaterne grundet \u00f8velse ikke holdt spisetiderne. Samtidig erindrede Finansminister Brandes ham konstant om, hvor mange penge sikringsstyrken kostede. Der var ogs\u00e5 mange ans\u00f8gninger om uds\u00e6ttelse ved reguleringerne. Specielt Roskilde Dagblad, den \u00f8vrige venstrepresse\u00a0 og dele af den konservative presse var kritisk og pustede til ilden.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Nye reduktioner<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Marts 1917 rejser Munck nye reduktioner af styrken p\u00e5 et ministerm\u00f8de og m\u00f8der b\u00e5de politisk modstand fra de konservative og som vanligt overkommandoen. I ministeriet rejser han krav om 25% reduktion.
P\u00e5 samme tid m\u00f8der b\u00e5de den engelske og franske milit\u00e6rattache op i ministeriet og sp\u00f8rger, om det virkelig var rigtigt at Danmark ville hjemsende sikringsstyrken, hvorp\u00e5 reduktionen blev stillet i bero.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nUro i K\u00f8benhavn<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
![\"Der](\"http:\/\/forsvarogforter.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Demonstrationer-1918-1-300x184.jpg\")
<\/a>Store demonstrationer og uro i 1918<\/p><\/div>\r\n
Der var en del uro i hovedstaden, og K\u00f8benhavns kommandant m\u00e5tte 4. juni 1917 udstede forbud mod at soldater deltog i m\u00f8der og demonstrationer mod sikringsstyrken og milit\u00e6rv\u00e6senet som helhed.
Munch sp\u00f8rger kort efter overkommandoen, hvor stor en styrke de beh\u00f8vede for at opretholde en bevogtning af landegr\u00e6nse, havne, forter og feltbef\u00e6stningsanl\u00e6g.
Overkommandoen svarer, at ingen reduktion var mulig.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nReduktioner og politisk konflikt<\/h3>\r\n
Gennem hele krigen var der strid om Sikringsstyrkens st\u00f8rrelse. Forsvarsministeren \u00f8nskede gentagne reduktioner, mens overkommandoen advarede mod at sv\u00e6kke neutralitetsforsvaret. Forholdet var s\u00e6rdeles anstrengt, og reduktionerne truede flere gange styrkens kampdygtighed.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Milit\u00e6rn\u00e6gtere<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Milit\u00e6rn\u00e6gterproblemet vokser, og der afholdes 8. november. et milit\u00e6rn\u00e6gterm\u00f8de i K\u00f8benhavn med stormende tilslutning. Demonstrationen gik langs hovedbaneg\u00e5rden hvor et par officerer blev forulempet og fortsatte til garnisonshospitalet i Rigensgade hvor politiet splittede forsamlingen med stave.
I december blev lov om civil v\u00e6rnepligt vedtaget i rigsdagen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nNy regulering og en stor reserve<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
Februar 1918 gennemf\u00f8rtes 17. og sidste egentlige regulering uden v\u00e6sentlig \u00e6ndring af styrketallet. Antallet af rekrutter var i \u00e5rene 1915 til 1916 \u00a0p\u00e5 6-7000 og faldt i 1916-1917 til 3-4000 mand, hvilket niveau fastholdtes til krigens afslutning.
Den intense uddannelse af rekrutter siden starten af krigen, omfattede 26000 mand mere \u00e5rligt end under normale vilk\u00e5r, eller ialt yderligere 70.000. Dette bet\u00f8d at h\u00e6rens mobiliseringsstyrke fra at v\u00e6re 80.000 + 40.000 i reserve ved krigens udbrud, voksede til 180.000 i 1917. Aldrig f\u00f8r eller siden har Danmark haft s\u00e5 stor en mobiliseringsh\u00e6r.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nBegr\u00e6nsede opgaver til Sikringsstyrker 1918<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n
1) Bevogtning af landegr\u00e6nse og mere betydningsfulde havneanl\u00e6g
2) Bevogtning af Knudshoved og Halskov (som hidtil)
3) Forn\u00f8dent beredskab ved K\u00f8benhavns S\u00f8bef\u00e6stning, herunder fl\u00f8jforterne.
4) Bevogtning af de permanente f\u00e6stningsanl\u00e6g og de feltfortifikatoriske anl\u00e6g samt vedligeholdelse af de sidste.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\nUro, milit\u00e6rn\u00e6gtere og mytterifrygt<\/h3>\r\n