{"id":82,"date":"2024-08-19T00:00:36","date_gmt":"2024-08-18T22:00:36","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=82"},"modified":"2026-01-26T19:30:50","modified_gmt":"2026-01-26T18:30:50","slug":"stevnsfortet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/stevnsfortet\/","title":{"rendered":"Stevnsfortet"},"content":{"rendered":"\r\n

Under den kolde krig havde Danmark en helt central strategisk rolle. Sammen med Langelandsfortet<\/span><\/span><\/strong> skulle Stevnsfortet kontrollere gennemsejlingen mellem \u00d8sters\u00f8en og Atlanterhavet.<\/p>\r\n

Danmark blev ofte beskrevet som \u201cproppen i \u00d8sters\u00f8en\u201d<\/em>. Al s\u00f8trafik \u2013 b\u00e5de civil og milit\u00e6r \u2013 m\u00e5tte passere gennem danske farvande. Ingen fl\u00e5de kunne bev\u00e6ge sig ubem\u00e6rket ud af \u00d8sters\u00f8en uden risiko for observation eller direkte beskydning.<\/p>\r\n

Stevnsfortets prim\u00e6re opgave var at beskytte mineudl\u00e6gninger i den sydlige del af \u00d8resund og i Fakse Bugt og dermed n\u00e6gte fjendtlige fl\u00e5destyrker fri passage.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Fortets bygning.<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Stevnsfortet \u2013 ogs\u00e5 kendt som SOLA \u2013 blev opf\u00f8rt i perioden 1952\u20131955. Den n\u00e6rliggende kaserne stod f\u00e6rdig allerede i 1953. Inden byggeriet gik i gang, blev b\u00e5de tyske bef\u00e6stningsanl\u00e6g fra 2. Verdenskrig og britiske anl\u00e6g ved Dover studeret n\u00f8je.<\/p>\r\n

Fortets placering i Stevns Klin<\/span><\/span>t<\/span><\/span><\/strong> var ikke tilf\u00e6ldig. Den s\u00e6rlige bryozokalk med indlejrede flintlag var ideel til underjordiske anl\u00e6g. Den d\u00e6mpede rystelser effektivt og gav god beskyttelse mod konventionelle bombardementer \u2013 18 meter under jorden.<\/p>\r\n

Tunnelsystemet p\u00e5 ca. 1,7 km blev boret og spr\u00e6ngt fra to sider, direkte fra klinten ved vandet. Det udgravede materiale blev dumpet i havet, hvor str\u00f8mmen hurtigt f\u00f8rte det bort.<\/p>\r\n

Fortets hovedbev\u00e6bning<\/h3>\r\n
\"15<\/a>

!15 cm. kanon Stevnsfortet<\/p><\/div>\r\n

Fortets prim\u00e6re bev\u00e6bning bestod af to kanont\u00e5rne, hver med to 15 cm kanoner. Kanonerne stammede oprindeligt fra det tyske slagskib Gneisenau<\/span><\/span> og var monteret som mellemskyts under 2. Verdenskrig.<\/p>\r\n

T\u00e5rnene var forbundet direkte til fortets tunnelsystem, hvor mandskab, ammunition og teknik var beskyttet dybt under jorden.<\/p>\r\n

\u00a0<\/p>\r\n

\u00a0<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Lyskanon og luftforsvar<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Stevnsfortet<\/a>I 1957 blev en s\u00e6rlig kanon til skydning med lysgranater opsat. Den blev senere erstattet af en 15 cm kanon med en r\u00e6kkevidde p\u00e5 op til 23 km. I perioder var der ogs\u00e5 monteret ramper til lysraketter.<\/p>\r\n

Fortets luftforsvar bestod blandt andet af:<\/p>\r\n