{"id":84,"date":"2024-08-19T00:01:36","date_gmt":"2024-08-18T22:01:36","guid":{"rendered":"http:\/\/forsvarogforter.dk\/?page_id=84"},"modified":"2026-01-28T13:55:52","modified_gmt":"2026-01-28T12:55:52","slug":"langelandsfortet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/forsvarogforter.dk\/index.php\/langelandsfortet\/","title":{"rendered":"Langelandsfortet"},"content":{"rendered":"\r\n

Langelandsfortet var \u00e9t af Danmarks tre koldkrigsforter \u2013 sammen med Stevnsfortet<\/span><\/span><\/strong> og Bangsbo Fort<\/span><\/span><\/strong>. Forterne havde et f\u00e6lles form\u00e5l: at lukke de indre danske farvande og kontrollere de vitale str\u00e6der mellem \u00d8sters\u00f8en og verdenshavene.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Danmarks strategiske placering<\/h3>\r\n\r\n

\"Farvandet<\/a><\/p>\r\n

Under den kolde krig blev Danmark ofte kaldt \u201cproppen i \u00d8sters\u00f8en\u201d<\/em>. Al civil og milit\u00e6r skibstrafik ud af \u00d8sters\u00f8en m\u00e5tte passere gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne g\u00f8re dette uden at blive observeret \u2013 og i yderste konsekvens beskudt. Denne position gjorde Danmark strategisk uundv\u00e6rlig for b\u00e5de NATO og Warszawapagten.<\/p>\r\n

Som led i denne opgave opf\u00f8rte Danmark i begyndelsen af 1950\u2019erne to nye kystforter mod \u00d8sters\u00f8en: Stevnsfortet og Langelandsfortet. Hvor Stevnsfortet skulle sikre \u00d8resund og Fakse Bugt, var Langelandsfortets hovedopgave at beskytte mineudl\u00e6gningerne i den sydlige del af Storeb\u00e6lt og hindre fjendtlig gennemsejling.<\/p>\r\n

Fortets opf\u00f8relse<\/h3>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

\"Langelandsfortet<\/a><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Til anl\u00e6gget opk\u00f8bte staten ejendommen Holmeg\u00e5rd p\u00e5 Sydlangeland med omkring 170 t\u00f8nder land. Den 22. marts 1952 blev det f\u00f8rste spadestik taget af admiral Dahl, greve Kaj Ahlefeldt-Lauervig og ingeni\u00f8r Lehrmann fra bygningstjenesten. De eksisterende bygninger blev ombygget til kaserne, mens selve fortet blev opf\u00f8rt som et omfattende betonkompleks.<\/p>\r\n

I alt blev der opf\u00f8rt 14 store bygningsv\u00e6rker i armeret beton, herunder kanonstillinger, maskinbunkere, kommando- og ildlederbunkere samt n\u00e6rforsvarsbatterier. Anl\u00e6gget blev sikret mod ild, gas og chok, og vitale funktioner blev beskyttet mod b\u00e5de konventionelle og kemiske trusler. Overtryk og gasfiltre skulle forhindre indtr\u00e6ngen af ABC-kampstoffer, og maskinbunkerne var udstyret med alarmer for radioaktivitet.<\/p>\r\n

Operations- og ildledercentral<\/h3>\r\n

\"Operationsbunker<\/a>Fortets hjerne var operationscentralen, hvorfra hele indsatsen blev styret og koordineret. Her l\u00e5 kommunikationscentralen, som h\u00e5ndterede al kontakt til observationsposter, radarer, det \u00f8vrige kystforsvar og foresatte myndigheder. Samme sted blev ogs\u00e5 lokalforsvaret ledet.<\/p>\r\n

I direkte tilknytning hertil l\u00e5 ildledercentralen. Her blev ilden fra fortets artilleri dirigeret med udstyr, der svarede til det, man fandt om bord p\u00e5 fl\u00e5dens st\u00f8rre enheder.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n

\r\n\r\n<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n

Ildledercentralen<\/h4>\r\n