Dansk koldkrigshistorie strækker sig reelt fra 1945 til 1990, hvor Glasnost og opløsningen af østblokken blev en realitet.
Hurtig afrustning
Kampvogne fra Stevnsfortet
Dette førte til en hurtig afrustning i vesten, da reaktionstiden for et angreb fra øst gik fra 15 minutter til 15 år. En meget naturlig udvikling, da den gamle Warshawapagt ikke længere eksisterede og dens hovedaktør Sovjetunionen, der også på det militære områdevar på falittens rand.
Folkeligt forsvar
Brochure fra 1962 husstandsomdelt
Men de 45 års kolde krig har sat en masse historiske spor.
Danskerne deltog i stort tal som frivillige i enten Civilforsvaret eller Hjemmeværnet medens der var en reel trussel.
Sikrede telefoner til nøglepersonel, indmeldinger om biler med CD skilte, udskrivning af privatbiler var almindelige ting, og sågar børnepasningsordninger hvis både far og mor var i hjemmeværnet og blev alarmeret.
Truslen blev holdt ved lige f.eks med Ungarnkrisen i 1956, Cubakrisen i 1962 og indmarchen i Tjekkoslovakiet i 1969.
Herudover har der sikkert været mange mere eller mindre ukendte kriser i øst/vest forholdet.
Bedriftværn
I stort tal blev danskere uddannet i brand, redning og ordenstjeneste på landets arbejdspladser for at indgå i bedriftværnet. Dette var underlagt Civilforsvaret.
De store virksomheder byggede beskyttelsesrum til medarbejderne og der blev indkøbt store mængder af slanger, førstehjælpsudstyr, pionerudstyr, motorpumper, kedeldragter og hjelme.
Dette er dog en næsten glemt del af dansk koldkrigshistorie hvilket kan undre, da rigtig mange har været en del af det.
Masser af større og mindre anlæg, fortrinsvis kommunale, eksisterer stadig rundt om i landet vidner om den tid, hvor krig forekom som en sandsynlig mulighed og en reel trussel.
Antimilitarisme spændte ben for historiefortællingen
Mange af anlæggene fra den kolde krig blev lukket eller nedlagt i fra 1970 og frem.
Mange fordi de var utidssvarende eller fordi der var kommet andre løsninger på opgaverne.
Den samtidige interesse for at bevare og fortælle var ikke eksisterende. Som al anden ubehagelig samtidshistorie, synes de der oplevede den, ikke den var spændende at rende rundt og fortælle om eller vise frem.
“Vi kender det – for vi har jo været der”!
Fællestegnet for fredsgrupperne
Ydermere var det jo bestemt ikke 70’erne eller 80’erne spor sexy at beskæftige sig med militærhistorie.
Forskellige fredsgrupperinger der primært havde rod i den yderste venstrefløj og aktivistmiljøet havde godt fat. Man blev nærmest betragtet som krigsliderlig eller i mildeste form lidt mentalt uligevægtig hvis man gik på Tøjhusmuseet.
Jeg blev selv meget aktiv med militærhistorie i 1985 og husker stadig rullende øjne og sigende blikke, når jeg fortalte at jeg ledte efter forsvarsrester blandt ukrudtet i en tilsyneladende øde skov.
Historien kan nu fortælles
Plotterrum i dansk LAVAC
Dette har ændret sig. De der oplevede tiden fortæller gerne og de anlæg der ikke endegyldigt er sløjfet bliver om ikke varigt bevaret, så vist frem medens de stadig kan ses. Man kan se masser af af den nærer militære fortid på de digitale medier og på guidede ture.
Specielt de nu åbnede kommunale beredskabscentre under skoler og rådhuse vises flittigt frem.
Blandt de mange mange anlæg fra den kolde krig har jeg valgt at beskæftige mig med de tre kystfortet samt
luftforsvaret på Stevns. Hver især med forskelligt særpræg og forskellig historie.
Raketforsvaret, bl.a. på Stevns
Ildlederudstyr på Stevnsfortet
Luftforsvaret på Stevns er lidt unikt fordi der er mange spor af alle elementerne. Både NIKE affyringspladsen ved Sigerslev, Hawk-afskydningspladsen ved Højerup samt radar og kasernefaciliteterne ved Flagbanken.
Sigerslev-anlægget er privatejet og ligger urørt hen med hangarer og platforme. Men en dag er det måske væk.
Højerup-anlægget er, efter nogle år i privat eje og efter god behandling, nu ejet af kommunen der plejer område og anlæg.
Fremtiden for kasernen på Flagbanken er uvis, men radarstanden er fuglekikkertårn og kasernens gamle kantine indgår i naturformidlingen.
Endelig er der selve Stevnsfortet der som museum frotæller om forsvar og farvandsovervågning af Øresund.
Regan Vest
Det sidste større anlæg fra dansk koldkrigshistorie der er åbnet, er regeringsbunkeren REGAN Vest.