Den Første Slesvigske Krig, også kendt som Treårskrigen, varede fra 1848 til 1850. Da krigen sluttede, blev den af både befolkning, hær og politikere opfattet som en klar og overbevisende dansk sejr.
Soldaterne vender hjem 1850
Lidt tiltrængt medvind
Sejren kom på et belejligt tidspunkt. I de foregående 50 år havde Danmark lidt en række alvorlige nederlag: flåden var gået tabt, staten var gået bankerot, og Norge var blevet mistet. Krigen i 1848–50 gav derfor nyt håb og selvtillid. Nationalromantikken blomstrede, og dyrkelsen af fædrelandet og Dannebrog nåede nye højder.
Men der var også en bagside. Krigen havde kostet liv. På det kendte motiv med den hjemvendte soldat, der genforenes med sin familie, ses i baggrunden en enlig kvinde klædt i sort. Hun fik ikke sin mand hjem. Ifølge overleveringen forestiller hun general Ryes hustru – et stille minde om krigens pris.
Allerede ved krigens begyndelse skrev Faber sangen Den tapre landsoldat (“Dengang jeg drog af sted”). Den blev sunget i gaderne, i hjemmene og af soldaterne på march og blev et stærkt symbol på tidens nationale stemning. Dengang jeg drog afsted (mp3)
En sejr på et skrøbeligt grundlag
Trods jubelen var sejren i virkeligheden opnået på et spinkelt grundlag. De danske styrker kæmpede primært mod oprørere, som manglede både militær erfaring og ressourcer. Da Det Tyske Forbund greb ind, blev situationen straks langt vanskeligere for Danmark.
Vendepunktet kom først, da general Wrangel – efter internationalt pres – trak sine tropper væk fra Fredericia og tilbage over grænsen. Det gav Danmark et midlertidigt momentum og blev i praksis afgørende for krigens udfald. Havde Wrangel stået fast foran Fredericia i 1849, er det sandsynligt, at krigen var endt i et dansk nederlag med store tab.
Soldaterne vender hjem 1849 (Otto Backe)
Intet var løst
Sejren i den Første Slesvigske Krig løste dog ingen af de grundlæggende konflikter. Spændingerne mellem især Holsten og Danmark fortsatte uforandret, og blot 14 år senere brød en ny krig ud om de samme spørgsmål.
I 1864 var situationen en anden. Stormagterne greb ikke ind til Danmarks fordel, og de mæglingsforslag, der blev fremsat under krigen, blev afvist af en dansk regering med en overvurdering af egne militære evner.
Krigen endte med en betingelsesløs dansk kapitulation og meget hårde fredsvilkår. Nederlaget udløste et dybt nationalt mismod og satte varige spor i dansk selvforståelse – spor, der rakte langt ind i det 20. århundrede.