Billedserien Forter og skanser på Dybbøl 2009–2019 viser både rester af de danske skanser og de senere preussiske forter, som stadig præger landskabet omkring Dybbøl. Selvom kampene fandt sted i 1864, kan man den dag i dag stadig aflæse historien direkte i terrænet.
Jordværkerne forsvinder – og opstår igen
Kort efter stormen den 18. april 1864 blev de danske skanser systematisk nedbrudt. Nogle blev fjernet for at give plads til de nye, langt større preussiske forter, som indgik i fæstningen Festung Sonderburg–Düppel. Andre steder blev jordværkerne ændret for at tilpasse terrænet til de nye anlæg – blandt andet for at undgå blinde vinkler i forsvaret.
De danske skanser i dag
Af de danske skanser er det især skanse VIII, der fremstår mest oprindelig. Her blev jordværkerne kun delvist jævnet, og man kan stadig ane både grav og traverser. Anderledes gik det med skanse VII, også kaldet Lynetten, som i dag er fuldstændig udjævnet og kun kendt gennem kort og tegninger.
Ildlinjen – hvor kanonerne stod
På Dybbøl er de danske skansers ildlinje markeret med hvide sten. Ildlinjen er forsiden af den jordbanke, hvor kanonerne stod – populært sagt det sted, hvor skytsets mundinger pegede ud mod fjenden. Markeringen giver et godt indtryk af skansernes størrelse og placering i terrænet.
Mindesten og historiske spor
Rundt på skanserne findes flere mindesten, som markerer begivenheder og faldne fra kampene i 1864. Sammen med de bevarede jordformer skaber de en direkte forbindelse mellem landskabet og historien.
Dybbølstillingen
Dybbølstillingen strakte sig i en halvcirkel fra Vemmingbund, tværs over Sundeved og ned til Alssund. Den bestod af i alt ti skanser – både redouter og lynetter – som tilsammen skulle beskytte adgangen til Als og Sønderborg.
Dansk skanse eller preussisk fort?
Det er vigtigt ikke at forveksle de store anlæg, man ser i dag, med de oprindelige danske skanser. De tydelige voldformer og forter, der præger Dybbøl i dag, er i høj grad rester af de preussiske anlæg, som blev opført oven på de danske skanser i efteråret 1864 efter krigens afslutning.
Landskabet på Dybbøl er derfor et lag på lag-vidnesbyrd om krigen i 1864 – hvor både dansk forsvar og preussisk sejr kan aflæses direkte i jorden.
Skanserne fra brohovedskanse (ved Chr. X bro) til skanse X ved Alssund
Preussisk brohovedskanse. Den danske skanse blev sprængt ad Preusserne kort efter 18.april 1864.
Genopført af Preusserne om efteråret.
Preussisk skanse VI. Sydvest for brohovedskanse. Intet tidligere dansk anlæg på stedet. Området bebygget.
Preussisk Fort VII. Yderst på venstre fløj af den tidligere danske tilbagetrukne linie. Intet dansk anlæg på stedet. Fort VII havde også kystbatteriopgaver.
Dansk skanse I. Skansen blev helt jævnet i efteråret 1864. Preusserne byggede ikke en ny skanse på stedet.
Dansk skanse II. Jævnet i efteråret 1864,og Preusserne bygge ikke oven på den. Der er en del danske og Preussiske mindesten på skanseområdet. bl.a. for løjtnant Ancher og Carl Klinke.
Preussisk Fort IX. Tidligere dansk skanse III.
Dansk skanse IV. Jævnet efter 18 april. Her blev rejst et Preussisk sejrsmonument, der blev sprængt i 1945.
Skanseresterne er ret velplejede, og traverser, krudtmagasiner og blokhus er ret tydelige. Der er en del mindesten i skansen.
Dansk skanse V indeholdt i Preussisk Fort X. Skansen er jævnet og Fort X bygget ovenpå.
Der er reelt ikke noget tilbage af skanse V.
Dansk skanse VI indeholdt i Preussisk Fort X. Skansen er jævnet og Fort X bygget ovenpå.
Der er reelt ikke noget tilbage af skanse VI. Alle spor er Fort X.
Preussisk Fort X. Indeholder dansk skanse V og VI samt området imellem dem.
Det er fort X der er spor efter. Det har været stort. Fort X er i dag kendt som Kongeskansen efter fejringen af genforeningen i 1920, hvor kongen var til stede.
Dansk skanse VII. Jævnet i efteråret 1864.
Der findes et Preussisk gravsted og en mindesten bag skansen.
Dansk skanse VIII. Den er nedbrudt, men ikke med nyt anlæg ovenpå. Der er stadig meget svage spor efter grav og traverser.
Dansk skanse IX. Jævnet og Preussisk Fort XI bygget ovenpå.
Dansk skanse X blev nedbrudt, og Preussisk fort XII opført ovenpå.
Specielt er mindestenen for Prins Friedrich Karl kronprinsen og general Moltke , der herfra overværede overgangen til Als 29. juni 1864












































































































