Bangsbofortet blev taget i brug af Kystdefensionen i 1945–46, kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig.
Fortet ligger strategisk placeret ved Frederikshavn og havde til opgave at beskytte både farvandet ud for byen og selve havnen.
Fortets kanoner og kasematter
Bangsbofortets primære bevæbning bestod af fire kraftige 15 cm kanoner, som oprindeligt stammede fra krydseren Niels Juel. Tre af kanonerne var placeret i massive betonbunkere, bygget af tyskerne under krigen (Regelbau M 270), mens den fjerde stod på en åben kanonstilling – en såkaldt brisk.
Kasematterne blev støbt direkte omkring kanonerne. Det gjorde det ekstremt vanskeligt at fjerne skytsene, hvilket sandsynligvis er grunden til, at kanonerne stadig står intakte i deres oprindelige opstilling den dag i dag.
Hver kasemat var opdelt i flere rum, der tilsammen gjorde det muligt at betjene kanonen effektivt – også under kamp.
Magasiner og skytsrum
Fra indgangen til kasematten trådte man først ind i granatmagasinet. Her fandtes et mindre rum, som både fungerede som opbevaring for granaternes brandrør og som nærsikringsrum. Ved siden af lå ladningsmagasinet, ligeledes med et tilknyttet nærkamprum.
Fra begge magasiner førte skinner direkte ind i skytsrummet. På disse kunne granater og ladninger transporteres enkeltvis frem til kanonen. Gennem kraftige ståldøre fik man adgang til selve skytsrummet, hvor kanonen stod klar.
Artilleriet
Kanonerne var 15 cm L/45 hurtigskydende pjecer, produceret af svenske Bofors i 1922. De blev fremstillet efter tyske tegninger og med stål fra Krupp i Essen. Årsagen var, at Tyskland efter Første Verdenskrig ikke længere måtte producere så store kanoner selv.
15 cm. kanon
Kanonerne havde en imponerende rækkevidde på op til 18 kilometer og kunne affyre op til syv skud i minuttet med en veltrænet besætning. Tre stod i kystbunkere, mens den fjerde – som oprindeligt stod ubeskyttet på en ufærdig brisk – først blev færdigbygget af Søværnet i 1950.
Den fjerde kanon blev fjernet og ophugget omkring 1964, men senere erstattet af den sidste reservekanon fra Holmen.
Bag hver skytsbunker lå desuden et større ammunitionsmagasin, opdelt i granatmagasin, brandrørsrum og ladningsrum.
Billeder af artilleri og kasematter
Ildledning og kommando
Til observation og ildledning blev der opført et større bunkeranlæg. For chefen for området, Korvettenkapitän Edouard Becker, blev der desuden bygget en særlig kommandobunker (Regelbau M 152), som i tilfælde af angreb fungerede som hovedkvarter.
Efter krigen overtog den danske kystbefæstning også denne bunker, som rummede både administrative lokaler og en række tekniske installationer.
Mandskabsbunkerne
Rundt omkring på området fandtes flere mandskabsbunkere, opført som Regelbau 628. Hver bunker havde plads til ni mand og var indrettet med køjer, borde, stole, skabe og plads til personlig udrustning.
Bunkerne var udstyret med særlige ovne, som både kunne bruges til opvarmning og lettere madlavning. Ovnenes spjæld kunne lukkes helt tæt, så de kunne modstå rystelser fra artilleriangreb og forhindre gas i at trænge ind.
Bunkerdørene var kun 1,75 meter høje – en bevidst konstruktion for at spare stål uden at svække beskyttelsen.
Der var ingen toiletter i bunkerne. Under normale forhold brugte de tyske soldater et fælles toilet på toppen af bakken. Under angreb måtte man nøjes med en 15-liters spand. Senere fik de danske soldater opsat traditionelle lokummer lige uden for bunkerne.
I midten af 1950’erne blev der bygget en kaserne til fredstidsbrug, som senere blev hjemsted for Søværnets sergentskole.
Radar, lyskastere og luftforsvar
På Pikkerbakke opførte tyskerne en radarbunker med en stor radar af typen Freiburg / Würzburg Riese, der havde en rækkevidde på omkring 60 km. Senere blev bunkeren genbrugt og udstyret med en mindre radar – formentlig af amerikansk fabrikat.
Området rummede også flere specialbunkere, blandt andet til generatorer, der leverede strøm til store lyskastere. Under Den Kolde Krig fandtes der i alt 10 lyskastere af forskellig størrelse på Bangsbofortet.
Med Danmarks indtræden i NATO og via Marshall-hjælpen modtog landet moderne 40 mm Bofors luftværnskanoner. På Bangsbofortet blev der opstillet to luftværnsbatterier – et nordre og et søndre – hver med tre kanoner. Disse blev kombineret med fire tyske 105 mm luftværnskanoner, som man havde overtaget efter besættelsen.
I forbindelse med Danmarks indtræden i NATO og Marshall-hjælpen, fik Danmark en del 40 mm. Bofors luftværnskanoner. Der blev opstillet 2 batterier med hver tre kanoner på Bangsbofortet, et søndre og et nordre batteri. Disse blev opstillet sammen med de fire 105 mm. kanoner der blev overtaget efter besættelsen. Denne kombinations af tyske 105 mm. kanoner og moderne 40 mm. Bofors kanoner skete flere steder, f.eks. også på Flakfortet.
Man overtog endvidere en 37 mm. FLAK-kanon fra tyskerne. (Flug Abwehr Kanone)
Det nordre 40 mm. luftværnsbatteri er opsat ved siden af denne. Bunkeren kunne så bruges af 40 mm. kanon-besætningen.
Det søndre batteri og briskene fra det tyske 105 mm. luftværnsbatteri ligger i dag på det militære område.
Fra fort til overvågning
Da Bangsbofortet blev nedlagt som aktivt fort i 1962, beholdt Søværnet området. Fortet blev lejlighedsvis brugt til øvelser, men var ellers overladt til tidens tand.
I dag I dag dækker området omkring fortet 35,5 hektar. Forsvaret ejer 14 hektar, mens de resterende 21 hektar er lejet af private lodsejere. Dele af Bangsbofortet stadig af Søværnet som en del af farvandsovervågningen – nærmere bestemt Maritimt Overvågnings Center Nord.
Bangsbofortet står dermed som et markant vidnesbyrd om både Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig og Danmarks maritime forsvarshistorie.