Mogens Scott Hansen var pioneren og den utrættelige entusiast, som gennem næsten 20 års arbejde bragte Sikringsstilling Nord tilbage i dansk historie. Uden hans indsats – og senere hans hustru Mettes – ville meget af viden om stillingen i dag være gået tabt.
Fra militæranlæg til glemsel
Scott i felten
Efter Genforeningen blev Sikringsstilling Nord helt forladt i 1920. Den danske hær gennemførte kort efter en hurtig rekognoscering og dokumentation af anlæggene, hvorefter langt de fleste blev sprængt i perioden 1922–1926. Resten blev efterladt, som de lå.
De intakte bunkere og anlæg var nu overladt til naturens nedbrydning – eller til lodsejernes holdning til en tysk betonklods midt på marken. Nogle anlæg blev yderligere sprængt, andre begravet, og enkelte fjernet helt. Et batteri ved Mjolden endte eksempelvis som vejfyld. Andre anlæg fik mere fredelige formål som kartoffelkældre, viktualierum eller oplagsplads.
Med tiden sænkede glemslen sig. Kun enkelte artikler i Die Heimat og Sønderjysk Almanak i 1937 nævnte stillingen. De fleste anlæg var ødelagt, overpløjet eller skjult af bevoksning. De danske militære rapporter lå glemt i arkiver, og de tyske arkiver om stillingen gik tabt under britiske luftangreb under Anden Verdenskrig.
Et barndomsminde
I 1942 stiftede den niårige Mogens Scott Hansen første gang bekendtskab med Sikringsstilling Nord. På en cykeltur med sin far fra Odense til ringridning i Sønderborg gjorde de holdt ved Knivsbjerg syd for Aabenraa. Faderen havde hørt rygter om rester af en let tysk forpoststilling fra Første Verdenskrig.
Fronten af bunker
Det, de fandt, var noget ganske andet: En massiv betonbunker med meter tykke vægge – observationsbunkeren på Store Borgbjerg. For både far og søn stemte dette slet ikke overens med forestillingen om en let feltstilling, som normalt kun bestod af opkastet jord, bjælker og skansekurve.
Den unge Mogens forsøgte efterfølgende at finde oplysninger på biblioteket, men uden held. Alligevel blev oplevelsen ikke glemt – den blev blot gemt.
Interessen genopstår
Omkring 1970 flyttede Mogens Scott Hansen fra Fyn til Guderup på Als i forbindelse med sit arbejde som maskiningeniør. Samtidig gennemgik han en skilsmisse og følte sig ensom i de nye omgivelser. I fritiden dukkede tankerne igen op om det mystiske tyske anlæg, han havde set som barn.
Han begyndte at lede efter oplysninger – men igen uden resultat. Sikringsstilling Nord syntes ikke at eksistere i litteraturen. Havde han haft adgang til artiklerne fra 1937, ville billedet have set anderledes ud, men informationssøgning var vanskelig i tiden før internettet.
Gennembruddet
Bombesøgervognen mk. II
I 1975 blev Scott gjort opmærksom på en række artikler i Sønderjysk Månedsskrift. Her blev den overordnede historie om Sikringsstilling Nord beskrevet af dr.phil. Thøger Bang og grev Ulrich Holstein. For Scott var det afgørende, at artiklerne også indeholdt kildehenvisninger – blandt andet til den militære rekognosceringsrapport fra 1921 og pionerrapporter om sprængningerne i 1920’erne.
Nu havde han et konkret udgangspunkt.
På dette tidspunkt havde Scott også mødt sin kommende hustru, Mette Sarus. Hvor Scott var den systematiske og logisk tænkende ingeniør, var Mette den kreative og umiddelbare lærer. De var modsætninger – og netop derfor kom de senere til at supplere hinanden perfekt.
Mette Sarus og Mogens Scott Hansen
Et livsværk tager form
Scott begyndte nu systematisk at opsøge og registrere anlæggene fra øst mod vest. Det viste sig hurtigt at være et langt større arbejde end forventet. Mange anlæg var sprængt, skjult eller dækket af jord og vegetation.
En uvurderlig kilde blev de lokale lodsejere og især ældre mennesker, som som børn havde leget i og omkring anlæggene. De tyske soldater havde ofte set gennem fingre med børnenes færden, og minderne var stadig levende.
Om dagen arbejdede Scott hos Danfoss – om aftenen og natten med Sikringsstilling Nord. Belastningen blev for stor, og i 1978 sagde han sit job op for at hellige sig arbejdet fuldt ud. Parret levede herefter af Mettes lærerindeløn.
Systematik og formidling
Arbejdet blev gradvist mere systematisk. Scott udviklede egne måleinstrumenter og benyttede blandt andet en militær bombesøger, som kunne registrere metal op til otte meters dybde. Den tunge søger blev monteret på en hjemmebygget vogn – uden metaldele – så målingerne ikke blev forstyrret.
Bombesøgervogn MK II
Samtidig holdt Scott et stort antal foredrag og rundvisninger. De bidrog både til at udbrede kendskabet til stillingen og til at redde flere anlæg fra yderligere ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise deres anlæg frem.
Efterhånden blev Mette en aktiv del af arbejdet. Hun håndterede båndoptageren under interviews, diasfremviseren ved foredragene og deltog senere også i feltarbejdet.
Afslutning og videreførelse
I slutningen af 1990’erne begyndte Scotts hukommelse at svigte. I 2001 fik han konstateret Alzheimers sygdom. Mette fortsatte foredragsvirksomheden gennem hans sidste år. Scott døde i 2004.
Mette stod nu tilbage med et enormt materiale. Allerede i 1992 var en bog om arbejdet blevet udgivet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og orlogskaptajn Peter Thorning Christensen. En del af materialet blev erklæret bevaringsværdigt og opbevares i dag på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa.
I 2014 blev resten af arkivet overdraget til den nystiftede Støtteforening for Sikringsstilling Nord, som i dag viderefører arbejdet.
Mette Sarus og hunden Monty
Værdien af Scotts og Mettes arbejde
Værdien af Scotts arbejde gennem næsten 20 år er ikke registreringen som sådan, for rapporten fra 1921 var egentlig ganske korrekt. Enkelte bunkere var fejlplaceret med op til 150 meter, og enkelte bunkeres funktion og udseende var ikke korrekt. Dybest set detaljer. Det vi ikke kan takke Scott og Mette Sarus nok for, er ny-registreringen og dermed bevidstgørelsen om anlæggets historiske betydning og formidlingen af den. Dette medførte at stort set alle ødelæggelser af anlæg og anlægsrester ophørte efter 1975. Endvidere lykkedes det dem at indsamle godt 700 beretninger om stillingen. Beretninger fra dengang nulevende personer der havde oplevet stilingen på nært hold. Et enestående historisk kildemateriale.
Deres arbejde kronedes i 2016 af en fredning af alle de kendte ca. 60 anlæg og anlægsrester. Mette Sarus Scott Hansen nåede at opleve dette inden hun efter længere tids sygdom døde i begyndelsen af 2019.
Bogen “Scott” fra 2018 (Søren Østergaard) indeholder en nærmere beskrivelse af disse to bemærkelsesværdige personer, Scott og Mette, samt deres betydningsfulde arbejde.