Stevnsfortets overflade

Der er ikke meget at se på Stevnsfortets overflade. Bortset fra de senere opstillede HAWK raketter, er den nuværende overflade meget lig det oprindelige Stevnsfort. 

 

 

På overfladen ses der ikke meget i forhold til fortets størrelse. Nedgangsbunkeren, de to kanontårne fra Gneisenau, ventilationstårne til ventilation og gasfiltre samt noget ild- og lyslederudstyr.

 

 

 

Artilleriet

Fortets hovedbevæbning var de to kanontårne med hver to 15 cm. kanoner. Det er skibsartilleri, og som på orlogsskibe, er det kun tårnene der er synlige. Alt der skulle understøtte dem findes under jorden. Ganske som på skibene,  hvor ammunition, elevatorer og udstyr til at betjene tårnene var under dæk. 
Tårnene er anbragt i en babette, der er den krans tårnene drejer rundt på. De hviler på kun på babetten med deres vægt,  og man ser ofte på billeder af kæntrede orlogsskibe, at tårnene er faldet ud.
Tårnene betegnes som pjece 1 (nærmest nedgangsbunkeren) og pjece 2.  

 

Lyskanonen er opstillet senere og står ikke i forbindelse med undergrunden.
Det er også marineskyts, og den blev brugt til belysning af mål på søen. 

 

 

 

Nedgangsbunkeren

 

Nedgangsbunkeren var den eneste officielle vej ind.
Inden man fik adgang var der afgangskontrol ved indgangen. Fra indgangen var der enten trappe eller elevator ned til undergrunden.

 

 

 

 

På nedgangsbunkeren ligger ildlederposten, hvorfra ilden kunne ledes fra overfladen.
Den stod i forbindelse med ildledercentralen i undergrunden.
På bunkeren findes også ildlederperiskopet.

 

 

 

Luftværnet

 

Stevnsfortet var udstyret med to 40 mm. luftværnsbatterier. Et nordre og et søndre. Kun det søndre stod i forbindelse med fortets undergrund. Det var formentlige af terrænmæssige årsager at der ikke var tunnel til det nordlige.
Det nordlige ligger på privat grund, og der er ikke adgang. Det er noget forfaldent og overgroet.
Endvidere brugtes mobile 20 mm luftværnskanoner.

 

Ventilation m.m.

 

Der ses en del ventilationstårne samt hætten til ildlederperiskobet i syd.
Man kan tydelig se at udstyret i nord har været vedligeholdt og i brug, medens syd er forfaldent

 

 

Nedsænkningshullet

 

På Stevnsfortets overflade kan man også finde en meget stor stålplade. Det er nedsænkningshullet. Alt udstyr til undergrunden blev hejset ned gennem dette hul.  

 

 

 

Rævegangene

 

Fra fortet ses udgangen fra de to tunneler “rævegange”, hvorfra der stikker små moler ud.
Det var her størstedelen af den sprængte og udgravede bryozo-kalk fra tunnelerne blev læsset i vandet under bygningen. Eftersigende var store områder af vandet hvidt i perioder.
Begge udgange var nærsikret mod fortet, og der var lukket med kraftige ståldøre.  

 

 

 

 

 

 

Den tidligere fredstidskaserne ligger vest for fortet.