Når man bevæger sig rundt på overfladen af Stevnsfortet, kan det være svært at forestille sig, hvor stort og komplekst anlægget faktisk er. Det meste af fortet ligger skjult dybt under jorden. Overfladen fremstår derfor forholdsvis diskret.
Fortet ligner sig selv
I store træk ligner overfladen stadig det oprindelige kystfort, som det blev anlagt under Den Kolde Krig.
Selv om fortet er enormt, er det kun få dele, der afslører dets tilstedeværelse:
-
Nedgangsbunkeren – fortets officielle indgang
-
To store kanontårne
-
Ventilationstårne og gasfilteranlæg
-
Ild- og lyslederudstyr
Disse elementer var nødvendige for driften, men bevidst gjort så lavprofilerede som muligt for at undgå fjendtlig opmærksomhed.
Artilleriet – fortets tunge slagkraft
15 cm. pjece fra Gneisenau på Stevnsfortet
Stevnsfortets hovedbevæbning bestod af to kanontårne, hver med to 15 cm kanoner. Det var oprindeligt skibsartilleri, og konstruktionen er og den originale som på store krigsskibe. Kun selve tårnene er synlige over jorden – alt andet ligger skjult nedenunder. Ammunition, elevatorer, maskineri og mandskabsrum findes i fortets undergrund, præcis som under dæk på et skib.
Tårnene hviler på en såkaldt babette, en kraftig ringkonstruktion, som tårnet drejer rundt på. De betegnes som:
-
Pjece 1 – nærmest nedgangsbunkeren
- Pjece 2 – den fjerneste
Lyskanonen
Lyskanonen blev opstillet senere og er ikke forbundet med fortets tunnelsystem. Den blev anvendt til at oplyse mål på havet om natten og var ligeledes marineskyts.
Nedgangsbunkeren – vejen ind i fortet
I den aktive tid
Nedgangsbunkeren var den eneste officielle adgang til fortet. Her blev der foretaget adgangskontrol, inden man fik lov at komme ind. Fra bunkeren kunne man enten tage trappe eller elevator ned i undergrunden.
Oven på bunkeren ligger ildlederposten, hvorfra artilleriets ild kunne ledes fra overfladen. Denne var i direkte forbindelse med ildledercentralen dybt nede i fortet. Her finder man også ildlederperiskopet.
Ildledelse
På nedgangsbunkeren ligger ildlederposten, hvorfra ilden kunne ledes fra overfladen.
Den stod i forbindelse med ildledercentralen i undergrunden.
På bunkeren findes også ildlederperiskopet.
Luftværn på Stevnsfortet
40 mm. Bofors
Fortet var beskyttet af to faste 40 mm luftværnsbatterier – et nordligt og et sydligt. Kun det sydlige havde tunnel forbindelse til undergrunden, formentlig af hensyn til terrænet.
Det nordlige batteri ligger i dag på privat grund og er ikke tilgængeligt. Det fremstår overgroet og stærkt forfaldent.
Derudover anvendtes mobile 20 mm luftværnskanoner som supplement.
Ventilation og tekniske anlæg
Rundt på området ses flere ventilationstårne samt hætten til ildlederperiskopet mod syd. En tydelig forskel mellem nord og syd afslører, hvilke anlæg der har været i aktiv brug længst – de nordlige installationer er generelt bedre vedligeholdt end de sydlige.
Nedsænkningshullet
En af de mere oversete, men vigtige detaljer på overfladen er den store stålplade, der dækker nedsænkningshullet. Gennem dette hul blev alt tungt udstyr hejst ned i undergrunden under anlæggelsen og den senere drift af fortet.
Fredstidskaserne
Stevnsfortets fredstidskaserne
Vest for selve fortet ligger den tidligere fredstidskaserne, hvor mandskabet opholdt sig, når fortet ikke var i fuld beredskab.
Indtrykket
Den diskrete overflade står i skarp kontrast til det enorme underjordiske anlæg nedenunder – og er netop det, der gør Stevnsfortet så fascinerende: et kæmpe forsvarsværk, som næsten ikke ses.