HAWK batteriet ved Højerup

I begyndelsen af 1960’erne blev det danske luftforsvar markant styrket. I 1959 havde Danmark allerede modtaget fire NIKE-raketbatterier, men den hastige teknologiske udvikling i luftkrigsførelsen skabte behov for et system, der kunne imødegå lavtflyvende mål.

HAWK afskydningsplads Højerup

Luftbillede Højerup

 

Flere placeringer

I 1965 blev HAWK Eskadrille 543 opstillet på Stevns, tæt ved Højerup Fyr. Placeringen var strategisk valgt med udsyn over Østersøen og adgang til vigtige indflyvningsruter mod Danmark.

Hawk raketterne var ret smidige og hurtige at flytte rundt på.

Derfor har de også haft flere steder hvor de var opstillet.

Bl.a. på Middelgrundsfortet og stevnsfortet. Sidstnævnte blev 
reduceret til uddannelsessted da Højerup blev etableret.

 

Afskydningsområdet

Højerup HAWK site

Generatorbygning

Afskydningsområdet var opdelt i flere funktionelle sektioner:

  • to launcher-sektioner

  • en radar-sektion

  • en central kommandofunktion

Lige indenfor porten lå vedligeholdelsesområdet. Her var lagerbygninger, kraftstationen og et område til opbevaring af raketter (storage). Endvidere lå her administrations- og kommandobygningen ved vejen der førte  videre mod selve afskydningsområdet.

Umiddelbart over for hovedvagten lå et nærforsvarsanlæg med flankeringskonstruktion, opført af sveller og dækket med jord. Anlægget skulle sikre området mod angreb på nært hold.

Beredskabs- og radarområder

Loader parkering

Bag kraftstationen lå et beredskabsområde, hvor blandt andet loaders, radartrailere og andet tungt materiel kunne parkeres.

De nedlagte fliser i asfalten vidner om, at materiellet har været tungt og understøttet af tre støtteplader. Lodrette betonvægge skulle forhindre ildspredning, og området var oprindeligt overdækket.

Ved kommandobygningen kan man se et stort anker til radioantennen samt en trappe, der førte op til dele af radarsektionen. Her fandtes standpladser for IPAR og ICWAR samt hovedtavler til radar- og radioudstyr.

Vejen ind i launcher area

På vejen til launcher-området findes standpladserne for:

  • IBCC (Improved Battery Control Central)

  • ICWAR (Improved Continuous Wave Acquisition Radar)

  • IHPIR B (Improved High Power Illuminator Radar – Fire Section B)

Her fandtes også IBCC-standpladsen, hvorfra der var adgang til IROR (Improved Range Only Radar) og IPAR (Improved Pulse Acquisition Radar). Længere inde i området ligger HPIR A.
Hver sektion i anlægget havde sin egen generatorbygning og Control Post, hvilket sikrede høj driftssikkerhed og uafhængighed under kampforhold.

HAWK-området i dag

I dag ejes det tidligere HAWK-batteri ved Højerup af Stevns Kommune. Området fremstår velholdt og overskueligt, og med lidt orientering kan man tydeligt aflæse, hvordan en komplet HAWK-afskydningsplads var opbygget og fungerede under den kolde krig.

Anlægget udgør i dag et sjældent og værdifuldt vidnesbyrd om Danmarks rolle i NATO’s luftforsvar og den militære beredskabsstruktur, der prægede landet gennem årtier med international spænding.

Billeder af HAWK batteriet ved Højerup 2009