Historien om Bangsbofortet begynder allerede i 1940. Kort efter den tyske besættelse anlagde tyskerne et antiluftskytsbatteri på Pikkerbakker – cirka 70 meter over Frederikshavn.
Placeringen var ideel, både militært og strategisk, og byen udviklede sig hurtigt til hovedkvarter for den tyske militære ledelse i Nordjylland. Frederikshavn blev derfor udbygget og befæstet på niveau med andre vigtige knudepunkter som Aalborg, Hanstholm og Esbjerg.
I tysk terminologi blev området betegnet som “Stützpunkt Gruppe Süd” og omkring 270 soldater var tilknyttet anlægget.
Artilleriet på Pikkerbakken
Allerede i maj 1940 blev der støbt kanonstillinger til de første fire kanoner på Pikkerbakken. Det var ældre tyske 15 cm skibskanoner, men de blev hurtigt erstattet. Allerede i august samme år blev de udskiftet med fire 12 cm kanoner, som stammede fra Dragør Fort.
Disse kanoner var danskproducerede Lomholdt kanoner konstrueret i 1912. De havde en rækkevidde på knap 10 kilometer. Ved besættelsen fandtes der 25 af denne type på forskellige danske kystforter, men tyskerne fjernede dem og fordelte dem på nye stillinger – heriblandt Pikkerbakken.
I marts 1944 skete endnu en udskiftning. De fire 12 cm kanoner blev erstattet af fire kraftige 15 cm kanoner fra det danske artilleriskib Niels Juel. Tre af kanonerne blev placeret i overdækkede betonkasematter, mens den fjerde blev opstillet på en åben kanonstilling.
Kanonerne fra Niels Juel
Bangsbofortets historie er tæt forbundet med artilleriskibet Niels Juel.
I 1922 blev der fremstillet tolv 15 cm kanoner til skibet. De blev produceret hos Bofors i Sverige, men efter tyske tegninger og med stål fra Krupp i Tyskland, som efter Første Verdenskrig ikke længere måtte fremstille så store våben selv.
Efter det tyske angreb 29. august 1943 forsøgte besætningen at sejle skibet til Sverige, men måtte i stedet sænke det i Issefjorden. Tyskerne hævede skibet få måneder senere og fjernede ti af kanonerne. Seks af dem blev sendt til Nordjylland, hvor de – sammen med to reservekanoner fra Holmen – blev fordelt på batterier ved Løkken og Frederikshavn.
15 cm. kanon
I marts 1944 blev kanonerne opstillet langs kysten ved Pikkerbakken. På grund af deres enorme vægt på omkring 18 tons blev de prøveskudt, inden de massive betonkonstruktioner omkring dem blev støbt.
Efter reparation og isætning af nye kiler, blev de seks af kanonerne sendt til Nordjylland, hvor de sammen med to reservekanoner fra Holmen fordeles på to batterier i Løkken og Frederikshavn. Fire hvert sted. De sidste 4 kanoner er forsvundet og formentlig ophugget.
Kanonerne fordeltes i marts 1944 langs kysten ved Pikkerbakke.
De tre kom under tag, medens den fjerde blev anbragt på en åben brisk.
På grund af vægten (18 tons) anbragtes de tre der skulle overdækkes på deres brisk og blev prøveskudt inden betonanlægget omkring dem blev støbt.
Luftværn, radar og kommando
Ud over kystartilleriet blev der også opført et 105 mm luftværnsbatteri, en radarstation samt kommandofaciliteter for chefen for det nordlige Jyllands forsvar, Korvettenkapitän Edouard Becker. Kommandobunkeren var dog primært tiltænkt brug under angreb – til daglig havde han sit hovedkvarter på Teknisk Skole i Frederikshavn.
Efter krigen – fra tysk anlæg til dansk fort
Umiddelbart efter krigen gennemførte en dansk kommission en grundig gennemgang af de efterladte tyske anlæg. Man anbefalede, at Pikkerbakken blev videreført som forsvarsanlæg med de eksisterende 15 cm kanoner, luftværn, ildledelsesudstyr og omkring 70 betonbunkere.
Würtzburg-Riese radar
I praksis blev langt størstedelen af de tyske installationer genanvendt, og området blev yderligere udbygget med radiostation og kystradar. Efter modernisering og udvidelse i 1952 overtog Kystdefensionen anlægget under det nye navn Bangsbofortet, og der blev opført ti nye betonanlæg.
De fleste anlæg var i brug helt frem til 1962, og enkelte dele anvendes stadig i dag i forbindelse med farvandsovervågning. Den store tyske radar af typen Würzburg-Riese blev i 1945 erstattet af en dansk radar, opført på samme placering.