Under den kolde krig havde Danmark en helt central strategisk rolle. Sammen med Langelandsfortet skulle Stevnsfortet kontrollere gennemsejlingen mellem Østersøen og Atlanterhavet.
Danmark blev ofte beskrevet som “proppen i Østersøen”. Al søtrafik – både civil og militær – måtte passere gennem danske farvande. Ingen flåde kunne bevæge sig ubemærket ud af Østersøen uden risiko for observation eller direkte beskydning.
Stevnsfortets primære opgave var at beskytte mineudlægninger i den sydlige del af Øresund og i Fakse Bugt og dermed nægte fjendtlige flådestyrker fri passage.
Fortets bygning.
Stevnsfortet – også kendt som SOLA – blev opført i perioden 1952–1955. Den nærliggende kaserne stod færdig allerede i 1953. Inden byggeriet gik i gang, blev både tyske befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig og britiske anlæg ved Dover studeret nøje.
Fortets placering i Stevns Klint var ikke tilfældig. Den særlige bryozokalk med indlejrede flintlag var ideel til underjordiske anlæg. Den dæmpede rystelser effektivt og gav god beskyttelse mod konventionelle bombardementer – 18 meter under jorden.
Tunnelsystemet på ca. 1,7 km blev boret og sprængt fra to sider, direkte fra klinten ved vandet. Det udgravede materiale blev dumpet i havet, hvor strømmen hurtigt førte det bort.
Fortets hovedbevæbning
!15 cm. kanon Stevnsfortet
Fortets primære bevæbning bestod af to kanontårne, hver med to 15 cm kanoner. Kanonerne stammede oprindeligt fra det tyske slagskib Gneisenau og var monteret som mellemskyts under 2. Verdenskrig.
Tårnene var forbundet direkte til fortets tunnelsystem, hvor mandskab, ammunition og teknik var beskyttet dybt under jorden.
Lyskanon og luftforsvar
I 1957 blev en særlig kanon til skydning med lysgranater opsat. Den blev senere erstattet af en 15 cm kanon med en rækkevidde på op til 23 km. I perioder var der også monteret ramper til lysraketter.
Fortets luftforsvar bestod blandt andet af:
-
to faste batterier med dobbelte 40 mm luftværnskanoner
-
et nordligt og et sydligt luftværnsbatteri
-
flere mobile 20 mm og 40 mm kanoner
Disse skulle beskytte fortet mod luftangreb og lavtflyvende mål.
Overfladen – lidt synligt, meget skjult
Ventilationstårne
På overfladen var kun få dele synlige: kanontårnene, ventilationsskakte, pejleposter og enkelte bunkere. Resten af fortet lå skjult under klinten.
Pejleposterne blev anvendt til manuel bestemmelse af skibes kurs og afstand – et vigtigt supplement til radar i fortets tidlige år.
Billeder fra overfladen
Ned i undergrunden
Adgangen til undergrunden skete gennem nedgangsbunkeren i fortets nordlige ende. Her fandtes både trappe og elevator samt et ABC-rensepunkt, der forhindrede kemiske eller radioaktive stoffer i at blive ført ind i anlægget.
Fortets tunneler var opkaldt efter gamle søhelte – navne som senere blev erstattet af NATO-betegnelser, men de oprindelige navne blev hængende i daglig tale.
Livet under jorden
Hvis fortet blev aktiveret i krigstid, skulle flere hundrede mennesker kunne opholde sig op til 20 meter under jorden i måneder. Faciliteterne var funktionelle, men primitive. Der fandtes bl.a.:
Dieselmotor til generator
-
sovepladser i køjer
-
maskincentraler til strøm, ventilation og varme
-
ammunitionsmagasiner med elevatorer til kanontårnene
-
operationsrum og ildledercentral
Fortet havde også sit eget hospital med operationsstuer, røntgen og mulighed for behandling af alvorlige krigsskader – herunder fra atomangreb.
Billeder fra undergrunden
Fra aktivt fort til museum
Stevnsfortet var aktivt helt frem til den kolde krigs afslutning. Efter lukningen stod anlægget i en periode uden klar fremtid, før det i 2009 åbnede som museum.
I dag står Stevnsfortet som et enestående vidnesbyrd om Danmarks rolle i den kolde krig – et sted hvor geologi, militærteknik og storpolitik mødes, dybt under den danske klint.
Kampvognskydning og forsøg med napalm som sø-forsvar 1975.
I 1975 udførte en eskadron fra Falsterske Fodregiment skydeøvelser fra klinten med Centurion kampvogne og forskellige andre våben.
Der blev også udført forsøg med brug af napalm som flydespærring. Den var udlagt i et antal udrangerede 600 liters droptanke fra flyvevåbnet som blev antændt.
Billeder fra øvelser