Nike Firing Area Sigerslev var et af de første danske anlæg opført til affyring af jord-til-luft-raketter (SAM). Anlægget indgik i opbygningen af Danmarks moderne luftforsvar under Den Kolde Krig og var en vigtig del af beskyttelsen af hovedstadsområdet. Udover Sigerslev var der NIKE afskydningspladser i Kongelunden og i Gunderød.
Herfra kunne fjendtlige fly bekæmpes, længe før de nåede deres mål – et markant teknologisk spring i forhold til tidligere luftforsvar.
Adskydning NIKE Hercules
Systemopbygning: IFC og LCA
Et NIKE-anlæg bestod af to hoveddele:
-
IFC (Integrated Fire Control Area) – radarer og ildledning
-
LCA (Launcher Control Area) – affyringsområdet med missilerne
Afstanden mellem IFC og LCA skulle være mellem én og fem kilometer og mindst én amerikansk mil (ca. 1,6 km). Var afstanden for kort, kunne missilsporingsradaren (MTR) ikke følge missilet korrekt på grund af den høje affyringshastighed. De to områder var forbundet med kabler og nødforbindelser.
Afskydningsområdet (LCA)
Launcher Control Area bestod af:
-
Missilsamlings- og lagerfaciliteter
-
Én Launcher Control Station (LCS)
-
Ni affyringsramper fordelt på tre sektioner (A, B og C)
-
Tre hangarer til ekstra missiler
-
Tre kontrolrum – ét i hver sektion
Raketterne blev samlet og armeret i et særligt monteringsområde. Afstanden mellem sektionerne var så stor, at der kunne arbejdes i én sektion, mens der blev affyret missiler fra en anden.
NIKE-systemet blev forsynet med almindelig bystrøm, som blev transformeret til amerikanske standarder (120 V / 400 Hz).
Billeder fra Sigerslev NIKE afskydningsplads 2011
Sigerslev – anlæggets funktioner
Assemply Area
Assemply Area
Her blev raketterne samlet og repareret, bortset fra motor og sprængladning. Området var også arbejdsplads for LCA-teknikerne. De cirka fem ton tunge missiler blev håndteret med specialvogne og kraner.
Revetted Area
Motorer og sprængladninger blev monteret her. Nike Ajax-raketterne blev udenfor – men bag volde – påfyldt en ekstremt brandfarlig blanding af jetbrændstof (JP-4) og rygende rød salpetersyre. Startbrændstoffet UDMH blev først tilsat umiddelbart før affyring.
Generatorbygningen
Indeholdt nødgenerator til taktisk strøm, drevet af dieselmotor. Generatoren blev af mandskabet kaldt “Madam Svendsen”, muligvis efter producenten Herman Svendsen i Glostrup.
Billeder fra området
-
- Hovedvagten
-
- Vagthus
-
- Vejen til sektion B
-
- Controlbunker Area B
-
- Indkørsel samlehal
-
- Belægning
-
- Kostforplejning
Dansk forsvarspolitik
Dansk Honest John 1960
I et memo fra forsvarschefen til regeringen (forsvarsministeren) i april 1959, fastslås det, at det begrænsede antal missiler ikke var effektive, medmindre de var udrustet med nukleare sprænghoveder.
Her var der både tale om de SAM (surface to air = jord-til-luft missiles) som NIKE missilerne og de SSM (Surface to surface missiles = jord-til-jord) Honest John som hæren havde været i besiddelse af siden 1960.
Et ret interessant memo set i lyset af den officielle politik.
Faktisk lå der sprænghoveder lige syd for grænsen i Meden. Disse kunne være nået ud til bl.a. Sigerslev. Dette krævede dog accept af både NATO og regeringen. De skulle i givet fald have været afskudt fra Area A og B.
Derfor var disse to områder også under dobbelthegn og særlig bevogtning.
Launcher Area
Hangar Launch Area B
Bestod af tre sektioner: Alpha, Bravo og Charlie. Hver sektion rummede missillager, afskydningsplatform med tre missiler, kontrolbunker, nødgenerator og opholdsrum. Ved højt beredskab i 1960’erne skulle første missil kunne affyres inden for fem minutter.
Kun sektion C havde oprindeligt Ajax-missiler. I 1971 blev de udskiftet med Hercules, hvorefter alle tre sektioner var ens.
Mandskabet
Controlbunker Area C
Afskydningspersonellet bestod af:
1 Raket befalingsmand.
1 Panel operatør
3 Raketmænd ( 1 til hver launcher)
1 Generator operatør
Der var inderst et rum med køjer, hvor det var muligt at sove. Ved højt beredskab i 60’erne, skulle man kunne afskyde første missil i løbet af 5 minutter.
Andre anlæg
Generatorbygning i sektion A
Omkring Sigerslev NIKE afskydningsplads var der små stillinger indrettet til nærforsvar fordelt i områdets perimeter.
De var bygget op med jernbanesveller.
I hver launcher section (A-C) fandtes en lille nødgenerator bygning.
Der er stadig en del strømtavler i disse bygninger
Der var to nødforbindelser mellem LCA (Launcher Control Area) og og FCA (Firing Control Area) på Flagbanken 3-4 km. mod øst.
Det var henholdsvis en field wire forbindelse og en radioforbindelse. Radio rack og antenne var monteret på generatorbygningen i sektion A.
Det var NERA radioer af norsk fabrikat med to duplexforbindelser der var nødforbindelse nr. to
Billeder fra området
-
- Hegn og vagter
-
- Vagthus indvendig
-
- Hovedvagten Sigerslev
-
- Belægning
-
- Ind Maintenance
Radar og Fire Control Area (FCA)
Radar- og ildledelsen var placeret ved Flagbanken på Mandehoved. Her fandtes blandt andet TTR-radaren og operatørbygninger. Bemærkelsesværdigt havde Flagbanken ikke HIPAR – denne fandtes kun ved Tune-anlægget.
-
- Standpladsen for radar
-
- Udsigten fra tårnet
-
- TCO control panel
-
- TTR og TRR control
I 1969 begyndte udfasningen af NIKE AJAX og i 1981 and 1983 blev de fire NIKE HERCULES eskadriller udfaset.
I nogle få år var der stationeret nogle HAWK batterier efter NIKE eskadrillerne forlod Sigerslev.
Eskadrilleskjold på Hangar B
543 på raket hangar i section B. Opsat efter 1983 hvor hangaren blev garageområde for ESK 543 der var HAWK eskadrillen på Højerup (Stevns Fyr) indtil 2000.
Sigerslev NIKE Eskadrille skjold for ESK. 541 på raket hangar i section A. Opsat efter 1983, hvor hangaren blev garageområde for ESK 541 der var HAWK-eskadrillen på Stevnsfortet indtil 2000.
NIKE erstattes af HAWK
Efter NIKE Sigerslev sammen med de øvrige NIKE enheder blev nedlagt i 1983, blev der lejet 4 fire HAWK eskadriller for at opfylde forsvarsforligets krav om otte eskadriller. Disse 4 eskadriller blev opstillet på Fyn og flyvestationer i Jylland.
Hawk var aktivt indtil 2005. Fra 2002 til 2005 som et dansk opdateret system under navnet DEHAWK.
I 1969 begyndte udfasningen af Nike Ajax, og mellem 1981 og 1983 blev de fire Nike Hercules-eskadriller endeligt nedlagt. I en overgangsperiode blev HAWK-batterier opstillet på Stevns.
HAWK-systemet var aktivt frem til 2005, de sidste år som det dansk opdaterede DEHAWK.
Anlæggene i dag
I dag er FCA et offentligt rekreativt område. Især TTR-standpladsen er populær blandt ornitologer som udsigtspunkt. Det tidligere cafeteria er blevet naturformidlingscenter.
Selve afskydningspladsen er i privat eje, men mange af installationerne eksisterer stadig og vidner om en tid, hvor Stevns spillede en central rolle i forsvaret af Danmark under Den Kolde Krig.
Tak for hjælpen
En stor tak til Holger Thuesen fra Luftforsvarets Veteraner og Ove B. Bundgaard for værdifulde faktuelle oplysninger og fotos fra Sigerslev og SAM-school i USA.