Udover Bangsbo Fort blev kun et kystforsvarsanlæg overtaget uændret fra besættelsesmagten – Hornbæk Batteri. Batteriet er derfor medtaget i denne forbindelse.
I juli 1940 blev Marine-Artillerie-Abteilung (AAB) 508 oprettet med stabsbatteri og hovedkvarter i Gilleleje. Under AAB 508 lå vest for Gilleleje kystbatterierne Spodsbjerg og Salhøjgård og henholdsvis øst og sydøst for Glleleje lå batterierne Hesbjerg, Hornbæk, Helsingør og Nivå.
Batteri Hornbæk blev anlagt øst for Hornbæk by i Hornbæk Plantage. Ved anlæggelsen lå batteriet 10 meter fra strandskellet, men i dag ligger kanonbriskene på selve stranden. Batteriområdet målte ca. 1000×1300 meter.
Forskellige kanoner
Tysk 10,5 cm. kanon i Hornbæk 1940
Allerede 12. april 1940 var nogle erobrede tjekkiske 10,5 cm kanoner blevet opstillet på næsten samme plads hvor batteri Hornbæk nogle måneder senere blev anlagt. Anlægget påbegyndes allerede 15. maj, hvor de fire Lomholdt kanoner beslaglægges fra de danske magasiner. Den oprindelige danske betegnelse var 12 cm. H.s.K. (hurtig skydende stålkanon) L/45 M/12, konstrueret af oberstløjtnant N.E. Lomholdt i 1912 og bygget på Hærens Tøjhus. Skudvidden var 9.400 meter og granaten vejede på 20 kg. Kanonens skudhastighed var 5-6 skud/min. Hver kanon var overdækket med en sløringsparaply monteret på kanontårnet, så den fulgte kanonens bevægelser.
Lonholdt-kanon
Den 27. maj ankom mandskabet og 31. maj meldtes batteriet operationsklar. 7. juni indskydes batteriet og der der oplagres 800 granater. Opgaven var spærring af Øresund samt bevogtning af minefelter og spærrenettet der udgik fra Ellekilde til sejlrenden. Hele området var omkranset af pigtråd og både stranden og dele af plantagen var mineret. I slutningen af august opstilles to danske 150 cm. projektører på henholdsvis den østre og vestre fløj.
Ildlederposten
Ildlederposten
Ildlederposten var en tre-etagers betonkonstruktion umiddelbart bag batteriet. I villa “Elleborg” ved kysten 300 meter øst for plantagen etableredes en lyttestation der fungerede med 2 franske lytteapparater i batteriets østlige del mellem stranden og strandvejen. Om denne havde forbindelse til batteriet vides ikke. Centralt lige bag batteri-linien lå Ildslederposten i tre etager i en let betonkonstruktion og en overbygning af træ. På modsat side af Nordre Strandvej var opført et 20 meter højt observationstårn.
Herudover var batteriet bestykket med to 37 mm. panserværnskanoner og to, senere tre, stk. 20 mm. antiluftskyts (FLAK) samt nogle maskingeværer.
Der blev i 1944 anlagt nogle stillinger til sikring af batteriet mod landsiden, alle udrustet med maskin-geværer. Endvidere opsattes kampvognsspærringer.
Til krigens slutning var der en del planer om at omarmere batteriet i retning af omdannelse til FLAK-batteri (FLAK=Flug AbwehrKanone) hvilket dog ik ke blev til noget, og i 1945 overdrages batteriet intakt med 4 kanoner til den danske hær.
Besigtigelse af tidligere tyske anlæg
Umiddelbart efter befrielsen nedsatte Krigsministeriet og Marineministeriet en kommission, som skulle besigtige den kystbefæstning, som den tyske værnemagt havde anlagt i Danmark under besættelsen. Formålet med besigtigelsen var at få erfaringer til opbygningen af det nye danske kystbefæstning og komme med forslag til dets indretning. Kommissionen afleverede sin afsluttende rapport vedr. alle 79 batterier til de to ministerier 13. september 1946. I rapporten var Hornbæk batteri beskrevet således:
| Nr. 76. Dansk Bet.: Hornbæk Tysk Bet.: Hornbæk Tysk Organisation: 2/508 M A A. Beliggenhed: I Hornbæk Plantage ca 100 m fra Strandkanten. Artilleri. 4 Stk. 12 cm h. S K L/45 (Lomholt) paa aaben Brisk med Sløringsparaply. 1 Ildlederstation. Batteri med Skyts og øvrige Anlæg af Interesse. Skytsstandpladserne var aabne med Betonbrisk, Jordbrystværn og Haandmagasiner af Beton i let Udførelse. Ildlederstationens øverste Etage var af Tømmer, medens de nederste var af Beton i let Udførelse. Batteriet foreslaas bevaret. Se rapporten på alle anlæggene ved Øresund |
I 1945 udarbejdede 1. kompagni i Hornbæk en beskrivelse og et kort over anlægget. Kort og rapport er venligst stillet til rådighed af Hornbæk lokalhistoriske arkiv.
Som det eneste tyske anlæg bortset fra Bangsbo Fort, fandt forsvaret det anvendeligt på grund af betonens og kanonernes tilstand samt beliggenheden ved indsejlingen til Øresund. Kystdefensionen overtog herefter anlægget. De fire briske og kanoner, ildlederposten samt observationstårnet blev bevaret uændret. Kanonerne havde i 1952 betegnelsen hSKL (Schnell Schiesende Stahlkanone) M/12.
20 mm. antiluftskyts
I forbindelse med anlægget blev efter krigen opstillet 2 stk. 40 mm. Bofors antiluftskyts R.K.L /60 M/36.
Bygning til mandskab
Til mandskabet fandtes en del træbygninger både i batteri området (4 stk. til køkken, kantine og arrest) og på modsat side af Nordre Strandvej (3 stk. til underbringelse af mandskab). Disse var opført af tyskerne.
Der har i batteriet også været en lille messe. En øl i baren koster 60 øre – og et knust glas 4 kr.
Barakkerne
Mandskabet kom fra Kystdefensionen der hørte under Marinen. Indtil 1950 var der kun en lille vagtstyrke på batteriet, og herefter overgik opsynet til en fortmester og fra 1952 blev batteriet kun anvendt til instruktionsskydninger med 120 mm. kanonerne.
Batteriet nedlægges
Den 1. april 1958 blev batteriet nedlagt og området overgivet til skovvæsenet. Batteriudstyret solgtes som skrot i 1958. 1957/58 blev i alt ni forter og batterier nedlagt i forbindelse med besparelser på forsvaret. Kun Langelandsfortet, Stevnsfortet og Bangsbofortet forblev herefter aktive. Billeder fra Hornbæk batteri 1946/47 Billeder fra Hornbæk batteri 2013
Kilder: Udgivelse 64, juni 2001 Hornbækegnens Historiske Forening “Hornbæk Kanonbatteri 1940-1958” Dines Bogø
Tak til Hornbæk lokal arkiv for diverse materiale.