Årene 1946–47 var en særlig periode på Hornbæk Batteri. Det var tiden lige efter, at Kystdefensionen havde overtaget anlægget fra den tyske værnemagt, og batteriet igen var kommet på danske hænder efter besættelsen.
Værnepligtig fotograf
Under sin værnepligt gjorde en dansk værnepligtig tjeneste på Hornbæk Batteri i periodenrene 1946-1947– og han havde et kamera med sig. Med stor interesse for fotografi dokumenterede han hverdagen på batteriet i de første efterkrigsår. Det var på ingen måde en selvfølge: film var dyrt, sølv var en knap ressource, og værnepligtslønnen beskeden. Alligevel lykkedes det ham at skabe en omfattende fotoserie, der viser både materiellet og livet blandt mandskabet.
Ved et rent lykketræf er denne billedsamling – knap hundrede fotografier – senere blevet bevaret og overdraget af fotografens søn. Her på siden vises et udvalg af billederne.
Unikke billeder
Så vidt det vides, er dette de eneste kendte fotografier fra Hornbæk Batteri fra perioden efter 1946, hvor Kystdefensionen tog anlægget i brug. Billederne giver et sjældent indblik i en overgangstid, hvor krigen var slut, men forsvaret stadig var i gang med at finde sin nye rolle.
Samtidig viser fotografierne, at der – midt i tjenesten og de militære rammer – også var plads til en mere afslappet stemning blandt de værnepligtige.
Stadig spor af batteriet
Hornbæk Batteri blev nedlagt i 1958, men anlægget er ikke helt forsvundet. Den dag i dag kan man stadig finde spor efter batteriet både i Hornbæk Plantage og langs stranden – stille minder om en tid, hvor kystforsvaret spillede en central rolle.
Våben og udstyr
Bygninger, anlæg, m.m.
Tjenesten












































