Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) blev opført i det nuværende Sønderjylland i årene 1916-1918 af den tyske hær.
Tysklande bliver stor flådemagt.
Ødelæggelsen af den russiske østersøflåde i Toshima-strædet under den russisk-japanske krig i 1904 ændrede magtbalancen. Tyskland var nu med et slag blevet blevet den største flådemagt i Østersøen.
Den vigtigste flåde havn i Østersøen var Kiel, der her lå relativt beskyttet mod angreb fra den engelske Home Fleet.
Herudover havde tyskerne betydelige dele af deres Højsøflåde i havne på Nordsøkysten.
De næste 15 år op mod 1. verdenskrig førte Tyskland et nærmest hysterisk maritimt våbenkapløb med England. Hverken skibe eller kanoner kunne blive store nok. Antallet af pjecer på skibene oversteg også hvad man tidligere havde set.
Det var et kapløb iværksat af Admiral Tirpitz, og et kapløb Tyskland dybest set ikke havde ressourcer til.
De fik da heller ikke megen gavn af den, ville det vise sig.
Jyllandsslaget
Efter Jyllandsslaget erklærede både England og Tyskland sig som sejrherrer.
Den tyske Højsøflåde sig efterfølgende tilbage til Nordsøhavnene og Kiel, for ikke senere i krigen at stå til søs igen. Muligt vandt Tyskland en taktisk sejr, men England vandt strategisk.
I mellemtiden havde man satset voldsomt på U-bådsvåbnet, der havde stor succes i Atlanten. De formåede dog kun at genere den civile trafik med forsyninger.
Den engelske Home Fleet blokerede stadig de tyske havne med stor effekt. Blokaden udløste senere en regulær hungersnød 1917-1918.
Dette fik 1 1916 den tyske regering og overkommando til at erklære uindskrænket U-baadskrig. Dette betød at alle skibe, neutrale eller fra krigsførende nationer, blev sænket på mistanke om krigsvigtig last tgil England.
Tysk utryghed
Ved beslutningen om den uindskrænkede U-baadskrig var man i den tyske regering bekymret.
Man var utryg ved at provokere de to neutrale søfartsnationer Holland og Danmark. De grænsede op begge op mod Tysklands grænser udenfor de etablerede fronter.
Trådte de på grund af ubådskrigen ind i krigen på engelsk side, ville de udgøre nogle ubehagelige flanker.
Hverken regeringen eller generalstaben mente dog at det ville ske. Man var mere nervøs for amerikansk indtræden i krigen.
Tyskland var dog så desperat for at stoppe forsyningerne til England, at man var parat til at løbe risikoen.
Angreb nordfra ?
Danmark, der lå kun 100 km. Nord for flådebasen i Kiel, vakte dog hærledelsens bekymring.
Fra 1905 havde der været ubekræftede forlydender om en planlagt Engelsk landsætning af 100.000 mand ved Esbjerg. De skulle så rykke gennem Slesvig-Holsten frem mod Kiel og videre sydpå med Berlin. Muligheden for støtte fra den danske hær regnedes også som en mulighed.
Dette mulige scenarie spøgte i lang tid i tysk planlægning.
Opførelse af Sikringsstilling Nord påbegyndes
Dette førte til at Tyskland i 1916 påbegyndte bygning af en særdeles kraftig befæstning tværs over Jylland
noget sydligere end den daværende dansk-tyske Grænse, Sikringsstilling Nord.
Stillingen starter mod øst ved Sliv Sø mellem Haderslev og Åbenrå. Den løber tværs over Jylland via Toftlund og Skærbær ud til kysten ved Rømø.
Der var anlagt over 900 støbte anlæg, skyttegrave, pigtrådsspærringer samt lette, middeltunge og tunge kanonbatterier.
Stillingen blev aldrig bemandet, men enhederne var allerede udpeget. Det samme var tilfældet med forsvaret ved den Hollandske grænse.