Koldkrigs-forterne, tre i alt, findes i dag som museer.
De blev til som del af vores NATO-medlemskab og for at sikre de danske stræder og de danske farvande.
Danmarks position som “proppen i Østersøen” var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder uden af blive observeret eller, i værste fald skudt på.
På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warszawapagten.
En af planerne
I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjetblokkens sammenbrud, skulle Polske tropper foretage landgang i Køge og Fakse Bugt og rykke frem over Sjælland. Samtidig skulle store panserstyrker rykke frem gennem Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem Jylland.
Atom-angreb
Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer om brug af taktiske atomvåben. Af koldkrigs-forterne kunne kun Stevnsfortet modstå begrænsede atomvåben.
Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO’s såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidstnævnte formentlig for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge kernevåben og fremskynde en overgivelse.
Danmark forsøgte forgæves at få NATO til at betale bygningen af fortet. Dette ønskede man imidlertid ikke, idet man mente tiden var løbet fra de faste fortet og var mere stemt for et mobilt forsvar.
Danmark mente ikke at have råd til den store mængde udstyr og vedligeholdelsesmandskab dette krævede, og opførte herefter selv Stevnsfortet.
Danmark var afskrevet
Det har efterfølgende vist sig at NATO dybest set havde afskrevet Danmark, der som et angrebs højre flanke ville blive angrebet hurtigt og målrettet. Nato betragtede vore mange fjorde og vige som umuligt at forsvare, hvor man baserede sig på en spærring af Kattegat i linien Hanstholm / Kristiansand.
NATOs mål med dette var at spærre den sovjetiske baltiske flåde inde i Østersøen og Kattegat.
Kernevåben er nævnt som en mulighed mod både byer og installationer. De atomvåben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt overdimensionerede. Først efter atomulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt.
Danmark kunne få atomvåben
Danmark havde atomvåben lagret i Merden, umiddelbart syd for grænsen. Det er spørgsmålet om man havde tid til at opnå amerikansk accept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artillerienhederne samt raket-forsvaret.
For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget to forter i begyndelsen af 50’erne. Stevns Fortet og Langelandsfortet.
Sammen med Bangsbo ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig der videreførtes efter krigen, var det muligt at kontrollere gennemsejlingen. Disse var dog kun en del af de mange danske anlæg fra den kolde krig
Fly, skibe og køretøjer
Fly, køretøjer og skibe der blandt andet forventedes anvendt af Warszawa-pagten under den kolde krig: