Bangsbofortet blev taget i brug af Kystdefensionen i 1945/46.
Det strækker sig i dag over 35,5 hektar, hvoraf forsvaret ejer de 14 og de resterende 21 er lejet af private lodsejere.
Bangsbofortets opgave var at beskytte farvandet ud for Frederikshavn samt selve havnen.
Skilt ved Bangsbofortet
Kasematterne
Kanon i Kasemat i Bangsbofortet
Den primære bevæbning af Bangsbofortet var de fire 15 cm. kanoner fra Niels Juel. De tre af kanonerne var monteret i egen bunker opført af tyskerne (Regelbau M 270) og den fjerde var monteret på en åben brisk.
Kassemetterne er støbt uden om kanonerne, hvorfor det ville have været forbundet med stort arbejde at fjerne skytset. Dette er formentlig forklaringen på at kanonerne findes intakte i deres originale opstilling i dag.
Hver kanon kasemat var opdelt i en række rum.
Granat og ladningsmagasin
Magasiner og skytsrum
Fra indgangen kom man ind i granatmagasinet. Til højre i dette lå der et lille rum der dels var magasin til granaternes brandrør. Dette var samtidig indrettet som nærsikringsrum. Ved siden af grantmagasinet lå ladningsmagasinet. I forbindelse med dette lå også et nærkamprum.
Fra hvert magasin førte en skinne ind i skytsrummet, hvorpå ladning og granat hver for sig kunne bringes ind til kanonen.
Fra de to magasiner er der gennem ståldøre adgang til skytsrummet og kanonen.
Artilleriet
Kanonerne var 15 cm. L/45 hurtigskydende pjecer produceret af Bofors i Sverige i 1922. De er fremstillet efter tegninger og med stål fra Krupp i Essen, Tyskland. Grunden til dette var, at Tyskland ikke måtte producere så store kanoner efter 1. verdenskrig.
15 cm. kanon i kasemat
De havde en rækkevidde på 18 km, og kunne skyde 7 skud i minuttet med en veltrænet besætning. De tre kanoner var opstillet i kystbunker, medens den fjerde stod på en åben brisk.
Den fjerde kanon blev af de inspicerende danske officerer fundet under åben himmel på en ufærdig brisk. Denne blev bygget færdig af Søværnet i 1950.
Kanonen blev fjernet og hugget op ca. 1964, men senere erstattet af den sidste reservekanon fra Holmen.
Bag hver skytsbunker fandtes et egentligt ammunitionsmagasin. Også dette magasin var opdelt i et granatmagasin med et særligt rum til brandrør og et til ladninger.
Billeder af artilleri og kasematter
Observations- og ildlederbunker
Til observation og ildledelse lå et større bunkeranlæg og til kommandanten for Stützpunkt Gruppe Süd, Korvettenkapitän Edouard Becker, var der i tilfælde af angreb bygget en kommando.bunker (Regelbau M 152) Denne blev, som de øvrige anlæg, overtaget af kystbefæstningen.
Kommandobunkerens var indrettet som hovedkvarter for stillingen. Udover lokaler til forskellige administrative funktioner fandtes også en del tekniske anlæg.
Mandskabsbunkerne
I forbindelse med de forskellige funktioner var der en del mandskabsbunkere på området, De var bygget som Regelbau 628.
I hver bunker var der plads til 9 mand med køjer, et lille skab, bord, stole samt personlig udrustning.
Speciel “Bunkerovn”
I bunkeren var der også en ovn. Denne kunne også anvendes til lettere madlavning. Ovnen var speciel, idet der var kraftige lukkemekanismer på spjældene så den dels kunne holde tæt under rystelserne under et artilleriangreb og dels kunne lukkes af mod gas udefra.
Dørene til bunkerne var kun 1,75 cm høje. Dette var en mulighed for at spare stål uden at forringe dørenes pansrede egenskaber.
Der var ikke toilet i bunkeren. De tyske soldater skulle, når de ikke var under angreb, anvende et centralt toilet på toppen af bakken. Var de under angreb blev der sat en 15 liters spand ind i bunkeren.
De danske soldater fik stillet et gammeldags lokum lige uden for hver bunker til rådighed.
I midten af 50’erne byggedes en fredstidskaserne, der senere blev til Søværnets sergentskole.
Radarbunkeren
Tyskerne havde opført en radarbunker på Pikkerbakke. Oprindelig stod her en større radar kaldet “Freiburg” af fabrikatet Würtzburg Riese. Rækkevidde ca. 60 km.
Bunkeren blev taget i brug og udstyret med en noget mindre radar, formentlig af amerikansk fabrikat. Denne blev monteret i den tidligere radarbunker.
Der var en del andre bunkere på området med specielle funktioner. Aggregatet var en speciel tysk generator der skulle forsyne en 150 cm. lyskaster med strøm. Det var en 8 cyl dieselmotor og en 24 KW generator. Der fandtes under den kolde krig 3 stk. 150 cm. 2 stk. 200 mm. og 5 stk 60 cm. lyskastere på området.
Luftforsvaret
I forbindelse med Danmarks indtræden i NATO og Marshall-hjælpen, fik Danmark en del 40 mm. Bofors luftværnskanoner. Der blev opstillet 2 batterier med hver tre kanoner på Bangsbofortet, et søndre og et nordre batteri. Disse blev opstillet sammen med de fire 105 mm. kanoner der blev overtaget efter besættelsen. Denne kombinations af tyske 105 mm. kanoner og moderne 40 mm. Bofors kanoner skete flere steder, f.eks. også på Flakfortet.
Tysk 37 mm. FLAK kanon
40 mm. luftværnsbatteri
Man overtog endvidere en 37 mm. FLAK-kanon fra tyskerne. (Flug Abwehr Kanone)
Det nordre 40 mm. luftværnsbatteri er opsat ved siden af denne. Bunkeren kunne så bruges af 40 mm. kanon-besætningen.
Det søndre batteri og briskene fra det tyske 105 mm. luftværnsbatteri ligger i dag på det militære område.
Da anlægget blev nedlagt som fort i 1962, beholdt søværnet området.
Selve fortområdet blev en gang imellem anvendt til øvelser, men var ellers overladt til forfald.
Dele af Bangsbofortet anvendes stadig af Søværnet til farvandsovervågning (Maritimt Overvågnings Center Nord)