Gammelskov batteri
Batteriet i Gammelskov var som det eneste af de svære batterier bestykket med to 24 cm. marinekanoner i pansertårne. De havde en rækkevidde på 16.5 kilometer og en granatvægt på 160-190 kilo.
Der var to anlæg i batteriet der aldrig blev færdige. Man manglede plads til mandskabet, hvorfor ladningsmagasinerne i begyndelsen blev brugt til underbringelse. Dette var ikke formål tjenligt, hvorfor man påbegyndte opførelsen af 2 mandskabsrum der dog aldrig blev færdige.
Med sin 250 m. lange batterigrav var batteriet i Gammelskov stillingens største enkeltanlæg.
Militærbanen udmærker sig også ved sin størrelse, idet den var delt i to. Et der formentlig blev brugt ved montagen, medens det andet formentlig blev brugt til fremføring af ammunition.
Også i dette batteri har der været foretaget store afvandingsarbejder.
Der er kun sprængte rester af Gammelskov batteri.
Dette var stillingens største batteri. Både hvad angår anlægget og bevæbningen med 2 stk. 24 cm. skibskanoner.
Batteriet bestod af to parallelle batterigrave, forbundet med to tværgrave udfor hver brisk.
I den forreste grav lå der på hver en bunker med et adskilt granat- og ladningsmagasin. I midten af graven lå de to briske med 24 cm. kanonerne i pansertårne.
I graven bagved lå en kombineret mandskabs- og kommandobunker samt et mandskabsrum.
I skoven bag batteriet findes et stort hul, der formentlig var forberedelse til endnu en mandskabsbunker.