Sikringsstilling Nord, de tunge batterier

De tunge batterier i Sikringsstilling Nord lå tilbagetrukket for den befæstede linie. Der var otte batterier i alt. Under er et møde i generalstaben i 1916, fik hæren et løfte fra flåden om støtte og materiel til bevæbning af Sikringsstilling Nord. Som nævnt andet steds var tyskerne generelt presset for mandskab både på Vest- og Østfronten. Flere af de mellemsvære batterier var  bestykket med marinekanoner og bemandet med marineartillerister fra de nedlagte forter omkring Kiel. Disse forter var fra slutningen af det 19. århundrede.

Det samme billede som fra Danmark, hvor man erkendte at forter og værker fra 1880’erne og 90’erne var forældede ud fra samme overvejelser om artilleriets rækkevidde som i Danmark. Kiel havde afgørende behov for et fremskudt forsvar nordpå, et forsvar de aldrende forter ikke kunne levere.

De svære batterier i Sikringsstilling Nord, 15 cm. kanon i pivotaffutage

15 cm. kanon i pivot-affutage

Marinekanoner

Marinen leverede, udover det mellemsvære skyts fra kystbatterierne, 6 stk. 24 cm kanoner samt nogle marine-kanoner i pivotaffutage. Ikke topmoderne, men skyts fra de to udfasede kystpanserskibe af Siegfried-klassen fra 1890’erne.  Odin  (1894) og Frithiof (1891) der i 1914 indgik i Østersøflådens 6. kampeskadre. Kanonerne var, i henholdsvis enkelt og tvillingtårn, skibenes hovedskyts.

Det har været et spørgsmål om det var de oprindelige pansertårne fra skibene der var anvendt i stillingens svære batterier eller om der var lavet nye pansertårne. Ud fra billedet nedenfor  samt andre billeder af kasemattårne kan det ikke umiddelbart fastslås om kapperne er identiske.

De svære batterier i Sikringsstilling Nord, 24 cm kanon i Gammelskov Batteri

24 cm. Kanon Gammelskov Batteri

Kanonernes stålkapper

På skibene er både hovedbevæbning og kasemattårne tøndeformede og med en relativt høj profil, hvor de tunge kanoner der er fotograferet i stillingen, har en meget lav kuplet profil. Om dette er en modificering af de oprindelige pansertårne eller de bare er nedsænket i betonanlægget  er svært at fastslå.

Ud fra en betragtning om at, stillingen var en reservestilling og at der var rigeligt brug for rustningsressourcer andre steder, ville en ombygning af pansertårnene måske være for meget at gøre ud af det.

De svære batterier i Sikringsstilling Nord var følgende:

Genner Batteri med 24 cm marinekanon syd for Sliv Sø. Der findes i dag ingen spor af batteriet

Andholm Batteri med tre intakte bunkere. Der er hullet hvor en jernbanebriskkanon skulle have været opstillet.

Strandelhjørn Batteri med 24 cm. marinekanon. To intakte ammunitionsbunkere og sprængte rester af batteriet

Rugbjerg Ingen intakte bunkere, men mange rester af sprængningen af batteriet

Lerskov Batteri med 24 cm marinekanon. To intakte bunkere og større rester af brisken efter sprængning

Gammelskov Batteri med to 24 cm marinekanoner. Stillingens største batteri hvoraf der er meget store rester.

Drengsted Batteri med ukendt bestykning. To fritliggende bunkers, der dog har huller efter store sprængning.

Mjolden (Ottersbøl) Batteri med 24 cm marinekanon. Anlægget er sprængt og der er kun hullerne i jorden tilbage.