Dansk militærhistorie, især den nyere, rummer nogle af de mest dramatiske og afgørende perioder i nationens historie. Den har sat dybe spor – ikke kun i arkiver og bøger, men også i landskabet omkring os. Forter, batterier, skanser og militære anlæg ligger stadig spredt over landet som tavse vidner om krig, frygt, forsvar og forandring.
Historien må ikke gå tabt.
Denne side, Forsvar og Forter, er skabt for at samle, dokumentere og formidle denne del af Danmarks historie – med særlig vægt på de fysiske levn, deres baggrund og deres betydning. Hjemmesiden bygger i høj grad på unikke fotografier, mange taget på steder, der normalt er utilgængelige, og viser anlæggene, som de ser ud i dag – ofte før naturen eller tiden visker dem helt ud.
125 dramatiske år
Fra midten af 1800-tallet og frem til den kolde krig gennemlevede Danmark en periode præget af krige, nederlag, oprustning og nye trusler. De to slesvigske krige, stridighederne om Københavns Befæstning, Første Verdenskrig med sønderjyder i tysk krigstjeneste, Sikringsstyrken og den tyske forsvarslinje i Nordslesvig, Anden Verdenskrigs fem år lange besættelse og tiden efter freden med dansk NATO-medlemskab og begyndelsen på den kolde krig.
Det var i disse 125 år, at Danmark opførte en lang række store og små militære anlæg – mange af dem kan stadig ses i dag. Det er uden tvivl de mest spændende og formende år i dansk militærhistorie.
Bombardementet 1807
Et århundrede i modvind
Det 19. århundrede blev katastrofalt for Danmark. Englændernes angreb på flåden i 1801 og det brutale bombardement af København i 1807 betød reelt afslutningen på dansk sømilitær magt. Flåden blev bortført, neutraliteten knust, og landet stod uden mulighed for at beskytte sin søhandel, mens Napoleonskrigene rasede.
Konsekvenserne var voldsomme. På kort sigt blev handelen med Norge næsten umulig. På længere sigt bidrog flådens tab til statsbankerotten i 1813 og det endelige tab af Norge i 1814–15. Danmark var reduceret – militært, økonomisk og politisk.
De slesvigske krige – fra håb til nederlag
Hæren vender hjem
I 1850 oplevede Danmark en kortvarig triumf. Sejren over en dårligt udrustet oprørshær skabte national begejstring, og nationalromantikken blomstrede. Danmark følte sig igen stærkt. Men sejren var skrøbelig. Treårskrigen løste ingen af de grundlæggende konflikter omkring hertugdømmerne.
Tværtimod efterlod krigen en farlig overtro på egne militære evner. Denne blev kynisk udnyttet af Bismarck, og nederlaget ved Dybbøl i 1864 blev totalt. Det nationale mismod, der fulgte, prægede landet i årtier – og de fysiske spor fra krigen ligger stadig synligt i landskabet.
Københavns Befæstning
Bagsværd Fort
Da Danmark nu nåede erkendelsen af at vi manglede et effektivt forsvar, tog man fat på opførelsen af Københavns Befæstning i årene 1886 til 1894. Dette skete uden parlamentarisk godkendelse og uden parlamentariske politiske bevillinger hvilket medførte en årelang både politisk og folkelig splittelse.
I dag ligger befæstningen som et utroligt spændende og velbevaret anlæg rundt om hovedstaden. Københavns Befæstning
Sikringsstilling Nord – skabt til krig
Andholm Batteri
Under Første Verdenskrig opførte Tyskland en massiv forsvarslinje tværs over Sønderjylland – vendt mod nord. Sikringsstilling Nord var en direkte følge af den uindskrænkede ubådskrig og frygten for en britisk landgang på den jyske vestkyst eller via Holland.
Stillingen blev kun bemandet i begrænset omfang, primært af artillerister, men dens størrelse og placering vidner tydeligt om krigens strategiske frygt og områdets militære betydning.
Den kolde krig – et udbygget forsvar
15 cm. skyts i kasemat
Netop som mange troede, at Anden Verdenskrig havde bragt varig fred, begyndte en ny og langvarig konflikt. Den kolde krig udløste et ideologisk og militært rustningskapløb mellem øst og vest, hvor også Danmark fik en central strategisk rolle som frontlinjestat i NATO.
I løbet af de næste 4 årtier blev der opført mange større og mindre forsvarsanlæg og militære infrastrukturer i hele landet: bunkere, kommandocentraler, radarstationer, depoter og sikringsanlæg. Mange af disse anlæg eksisterer stadig i dag. Nogle ligger skjult og glemt i landskabet, mens andre er bevaret, restaureret og i dag fungerer som museer og formidlingssteder.
Den kolde krig satte dermed ikke blot sit præg på dansk forsvarspolitik, men også på landskabet – spor som Forsvar og Forter dokumenterer, forklarer og fastholder for eftertiden.