Istedløvens historie

Istedløvens historie begynder med den danske billedhugger H.W. Bissen, som i årene 1859–60 skabte monumentet til minde om Slaget ved Isted, den 25. juli 1862. . Monumentet blev finansieret gennem en landsindsamling og stod som et stærkt nationalt symbol på sejren i Treårskrigen. Løven blev afsløret på 12-årsdagen for slaget, den 25. juli 1862. 

Postkort 1863

Rejst i Flensborg

Mindesmærket blev rejst nord for en stor gravhøj på Sct. Maria Kirkegård i Flensborg, hvor mange af de faldne soldater var begravet. På forsiden bar soklen indskriften:
Isted / Den 25. Juli 1850 / Det danske Folk rejste dette Minde.
Soklens sider var udsmykket med portrætmedailloner af generalerne Helgesen, Schleppegrell, Krogh og Læssøe, mens bagsiden bar et vers af Carl Ploug, der hylder soldaternes mod og troskab.

På bagsiden af fodstykket fandtes Carl Plougs vers:
Trofaste Kæmper i Farens Stund
mandigt har værget vor Odelsgrund.
Troskab skal Vagt ved Graven være,
Manddom skal skærme Arv og Ære

Hærværk og bortførelse

Hærværk på Istedløven 1864

Efter de preussiske troppers indmarch i Flensborg i vinteren 1864 blev løven udsat for hærværk. Den 28. februar forsøgte slesvig-holstenere at vælte statuen, og den blev så alvorligt beskadiget, at hovedet faldt af. Preussiske tropper standsede ødelæggelserne, men i 1867 blev Istedløven ført til Berlin.

Istedløvens hale ?

En særlig – om end ikke endeligt bekræftet – historie knytter sig til en lysestage, som ifølge en indgravering skulle være støbt af metal fra et stykke af Istedløvens hale, fundet på kirkegården efter ødelæggelserne. Stagen er stadig i familiens eje og vidner om, hvordan monumentets skæbne også satte spor i private fortællinger. 

 

Et stykke af Istedløven ?

Den tidligere forstander på Jaruplund Folkehøjskole  i Sydslesvig,  Niels Bøgh-Andersen  havde en lysestage, der ifølge en inskription på stagens fod var smeltet om fra et stykke af Istedløvens hale, der efterfølgende blev fundet på kirkegården. På stagen er indgraveret:

“Metal aus dem Flensburger Löwen-Denkmal, erichted 25. juli 1862 und zerstört 8. februar 1864”.

Teksten på stagen

Stagen er stadig i familie-eje, og de har venligst stillet billeder til rådighed.

Den 9. februar 1868 blev statuen genopstillet i Zeughaus i Berlin og senere, i 1878, flyttet til pladsen foran kadetakademiet i Berlin-Lichterfelde. Her stod den i årtier og blev et markant syn for generationer af tyske officersaspiranter – blandt dem flere senere kendte militære ledere fra det 20. århundrede.

Istedløven i Berlin

Foran SS-kasernen i Berlin

Medens løven har stået foran der militære kadet-akademi har den kunnet nikke afmålt  til historisk senere kendte elever som f.eks.: Walther von  Brauchitsch, Franz Joseph von Bülow, Hermann Göring, Erich Ludendorff, Erich von Manstein, Gerd von Rundstedt og Manfred Freiherr von Richthofen der alle har været elever på skolen.

Statuen blev i 1945 fundet af en journalist fra Politiken foran kasernen.
I 1945 blev statuen genfundet foran kasernen, som på det tidspunkt var overtaget af SS.
Ved personlig indgriben fra Dwight D. Eisenhower blev Istedløven givet tilbage til Danmark og transporteret til København af amerikansk militær., som SS i mellemtiden havde overtaget.

Istedløvens omtumlede tilværelse.

Istedløven flyttes

I 2009 rettede Flensborg byråd henvendelse til den danske stat med ønsket om, at Istedløven skulle vende tilbage til sin oprindelige placering.
Dette indvilligede den danske stat i.
Efter en omfattende restaurering i 2010 – udført af Nationalmuseet, hvor de indvendige bolte og beslag blev fornyet og overfladen restaureret – var monumentet klar.

Istedløven under renovering

Statuens dele

Statuen er sammensat af syv dele, der indvendig er sat sammen med bolte. Det var disse bolte og beslag der blev renoveret af Nationalmuseet. Samtidig blev overfladen renoveret med en brunlig belægning.

Adgang til løvens indre sker gennem statuens isse, hvorfra dette billede er taget.

Tilbage i Flensborg

Den 10. september 2011 vendte Istedløven tilbage til Sct. Maria Kirkegård, 147 år efter den var blevet fjernet.

Flensborg Kirkegård 2010

 I dag står den igen majestætisk i det parklignende anlæg og skuer ud over de mange krigergrave – danske såvel som tyske – fra krigene 1848–50 og 1864.

– og så burde sidste kapitel være skrevet i Istedløvens historie og rejsedagbog.