Forløbet af Sikringsstilling Nord

Der findes både kort og samtidige tegninger, som viser forløbet af Sikringsstilling Nord. Stillingen strakte sig i grove træk fra Sliv Sø ved Lillebælt til Rømø og havde en samlet længde på omkring 50 kilometer. Langs denne linje blev der opført mere end 900 anlæg i form af skyttegrave, bunkere, batterier og støttepunkter.

Opbygningen af stillingen var ikke en hasteløsning. Området havde i mere end ti år været genstand for militære øvelser, alle rettet mod det samme scenarie: Et muligt britisk angreb på den jyske vestkyst. Ifølge samtidige rygter skulle den engelske konge i 1904 have lovet Frankrig at kunne landsætte op mod 100.000 britiske soldater – et angreb som Tyskland i 1916 frygtede kunne blive støttet af den danske hær.

Kort over stillingen

Rettet mod nord

Sikringsstilling Nord var derfor konsekvent rettet mod nord. I realiteten fungerede den som et fremskudt forsvar af Kiel, de tyske Østersøhavne og i sidste ende indfaldsvejene mod Berlin. Forløbet følger nøje Sønderjyllands topografi, set gennem militære briller.

Grundlæggende gælder, at artilleri fungerer bedst bag højdedrag, hvor det kan beskyde fjenden uden selv at blive set. Samtidig søger man at tvinge en angriber frem gennem terræn, hvor forsvaret står stærkest – helst via naturlige hindringer som søer, moser og oversvømmelser. Hvor dette ikke er muligt, lægges stillingens tyngde dér, hvor et angreb vurderes mest sandsynligt. Sikringsstilling Nord opfylder alle disse principper særdeles konsekvent.

Stillingen på kort

Forløbet og de oprindelige anlæg kan i dag ses på Google Maps. Kortet er baseret på Mogens Scott Hansens nøglekort, som blev udarbejdet under kortlægningen af stillingen. Da grundmaterialet var et 4 cm-kort, kan mindre unøjagtigheder forekomme.  Sikringsstilling Nord på Google map

Overordnet forløb

Sikringsstilling Nord er anlagt på Sønderjyllands smalleste sted og danner i hovedtræk en bue gennem området Skærbæk – Toftlund – Hoptrup – Aabenraa – Løgumkloster – Skærbæk.

Sliv Sø til Hoptrup

I den østlige del udnyttede man Sliv Sø som naturlig hindring og anlagde her kun én forsvarslinje. Søen kunne udvides ved at lukke afløbet og dannede sammen med Vedbøl Sø, Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og Bansø en op til 1.800 meter bred spærring. Først ved Hoptrup blev stillingen udbygget til to linjer.

Kalkenbjerg og Pothøj

Ved Kalkenbjerg blev der anlagt et meget stærkt støttepunkt med flankeringsbunkere, nordvendte observationsbunkere og omfattende gravearbejder. På højdedragene ved Pothøj etablerede man en klassisk bagskråningsstilling.

Pothøj til Hjartbro Skov

Vest for Pothøj flader terrænet ud, og stillingen fortsatte med to linjer mod Over Jerstal. Herfra slog den en bue via Træheden til Neder Jerstal, hvor den – helt efter doktrinerne – blev placeret syd for fugtige områder med høj hindreværdi. Gels Å kunne ved opstemning skabe omfattende oversvømmelser foran stillingen.

Neder Jerstal til Hyrup

Fra Neder Jerstal førtes stillingen op over et stort bakkeparti. Første linje blev anlagt som forskråningsstilling, mens anden linje lå i bagskråning. Stillingen fortsatte syd for Bevtoft, gennem Hyrup Præsteskov og frem til højdedragene ved Hyrup Bæk.

Hyrup

Området omkring Hyrup er præget af store sumpede lavninger. Her løber stillingen op ad forskråningen ved Hyrup By, hvor terrænet er ideelt for forsvar. Stillingen blev derfor udbygget med tre linjer samt observationsposter, blandt andet i tilknytning til Gammelskov Batteri.

Hyrup til Allerup

Fra Hyrup fortsatte stillingen nord om byen og gennem Hyrup Skov, som blev kraftigt befæstet på grund af de store moseområder foran. Videre mod vest fulgte to linjer vejen mod Gøttrup, én på hver side. Ved Toftlund blev stillingen igen stærkt udbygget og placeret på bakkedrag med omfattende vådområder foran. Her var stillingen særlig kraftig. Den fortsatte mod nordvest til Allerup Krat, stillingens nordligste punkt.

Skikkild Bjerge og Allerup Krat

Fra Allerup fortsatte stillingen i en bue mod Hønning. På en cirka tre kilometer lang strækning var der kun få anlæg, da de foranliggende moser blev anset for ufremkommelige. Vest herfor svingede stillingen mod syd gennem Skikkild Bjerge og frem til landevejen Arrild–Skærbæk. Mellem Allerup Krat og Gasse Skrøp var stillingen særligt stærkt udbygget med op til fire linjer, da man her forventede et fjendtligt fremstød ad den vigtige vej fra Arnum.

Gasse Høje, Kalby Plantage og havdiget

Herefter fulgte stillingen landevejen mod Øster Gasse, videre over Gasse Høje og mod Kalby Skov. Ved Brøns Møllevej knækkede den skarpt mod syd og sluttede som skyttegravsstilling ved østlængdebanen. Pigtrådsspærringerne fortsatte dog helt ud til havdiget, hvor stillingen afsluttedes med en kraftig flankeringsstilling for maskingeværer.

Mellem Gasse Høje og Kalby Skov blev der anlagt fremskudte støttepunkter, blandt andet ved Ulleruplund. Disse særskilte værker blev kaldt Kronenstellung – mere folkeligt kendt som Altweibergebiss (“gammelkonegebis”).

Nøglekort

Nøglekort: Arrild

Under den systematiske kortlægning af Sikringsstilling Nord i perioden 1976–1990 udarbejdede Mogens Scott Hansen et omfattende nøglekort. Kortet indeholder placering og nummerering af hvert enkelt anlæg og udgør i dag det vigtigste grundlag for forståelsen af stillingens samlede struktur.

Nøglekortene er lagt ind på Google Maps.
Mindre fejl kan forekomme da positionerne er overført fra 4 cm. kort med håndtegninger til de langt mere detaljerede kort på Google Maps.  

Andet kortmateriale

Oversigtskortet viser hele kort-området og delvis forløbet af Sikringsstilling Nord.
Kort 1-4 over områderne Strandelhjørn, Rangstrup og Hyrup, fra vest mod øst. Det viser hvor tæt anlæggene lå på hinanden og stillingens omfang.