Forsvarogforter.dk fortæller historien om Danmarks militære og forsvarspolitiske udvikling i en af de mest dramatiske perioder i nationens historie. Fokus er på årene 1848–1920 samt Den Kolde Krig fra ca. 1950 til 1990 – perioder, hvor Danmarks sikkerhed, selvforståelse og politiske system igen og igen blev sat på prøve.
Et ulykkeligt århundrede
Det 19. århundrede var en hård tid for Danmark. Landet blev udfordret militært, økonomisk og politisk – og mange af begivenhederne stod stadig levende i hukommelsen hos befolkningen langt op i århundredet.
Danmark havde i løbet af få årtier oplevet:
-
Slaget på Rheden i 1802
-
Bombardementet af København og tabet af flåden i 1807
-
Statsbankerotten i 1813
-
Tabet af Norge i 1814
For en kort stund blev disse nederlag overskygget af udfaldet af den Første Slesvigske Krig. Sejren udløste en nationalromantisk bølge og en fornyet tro på nationens styrke – selv om krigen i realiteten blev afgjort, da stormagterne pressede Preussen ud af konflikten.
Men optimismen varede ikke ved. Nederlaget i 1864 blev totalt og traumatiserende og kastede Danmark ud i en lang periode præget af politisk uro, usikkerhed og selvransagelse.
Demokrati under pres
I 1849 blev enevælden afløst af demokrati – næsten fra den ene dag til den anden. Men det nye folkestyre viste sig skrøbeligt. Kun 35 år senere blev det udfordret af Estrup og Højre i en bitter politisk kamp om magtens rammer, forsvarspolitikken og opførelsen af en enorm befæstning omkring hovedstaden.
Københavns Befæstning – et demokratisk opgør
I skyggen af Tysklands voksende magt og med nederlaget i 1864 frisk i erindringen begyndte man i 1886 opførelsen af Københavns Befæstning. Arbejdet stod på frem til 1894 og blev gennemført uden parlamentarisk godkendelse og reelt uden demokratisk kontrol.
Denne alvorlige forfatningskrise blev først løst med systemskiftet i 1901. Alligevel fortsatte udbygningen af befæstningen i årene efter 1909 – selv om den allerede da var militært forældet.
Samtidig førte hemmelige kontakter til den tyske generalstab til en forsvarspolitik, der skulle undgå at provokere den mægtige nabo mod syd. Fra 1909 blev det muligt at indkalde en såkaldt sikringsstyrke, hvis primære opgave var at håndhæve dansk neutralitet – ikke at føre krig.
Søbefæstningen og sikringsstyrken i årene 1914–1918 spillede en væsentlig rolle i, at Danmark formåede at holde sig neutralt under Første Verdenskrig.
Pres fra syd
Efter 1864 og frem mod 1920 var Danmark konstant under pres fra Tyskland. Under Første Verdenskrig måtte Danmark acceptere vidtgående indrømmelser, blandt andet minespærringer i danske farvande. Landet måtte også se passivt til, da en britisk ubåd blev sænket af tyske flådefartøjer i dansk territorialfarvand.
Pacifisme og Den Kolde Krig
Efter 1920 førte Danmark en udpræget pacifistisk politik, som først for alvor blev brudt af besættelsen under Anden Verdenskrig. Efter krigen blev Danmark medlem af NATO og forsøgte at finde sin rolle i den vestlige alliance.
Nu kom presset fra øst og støtten fra vest. Forsvarspolitikken blev i vid udstrækning baseret på forventningen om hjælp udefra – NATO’s såkaldte musketered – og Danmark forsøgte ofte at slippe så billigt som muligt fra det territoriale forsvar.
Udenrigspolitisk holdt man fast i en forsigtig linje. Når konflikter blussede op rundt om i verden, bidrog Danmark typisk med felthospitaler og humanitære indsatser. Det var også i denne periode, fodnotepolitikken satte sit præg på dansk sikkerhedspolitik.
Afvikling og ny virkelighed
Fra 1980’erne, efterhånden som truslen om atomkrig og angreb fra østblokken aftog, blev mange militære anlæg opgivet og nedlagt. Denne udvikling fortsatte frem til Murens fald.
Balkan-krigene ændrede imidlertid kursen. Danmark tog et mere aktivt udenrigspolitisk ansvar, og danske soldater kom i kamp for alvor.
Efter år 2000 har Danmark haft et omfattende internationalt militært engagement, samtidig med at det nationale forsvar i mange år blev nedprioriteret.
Nye udfordringer
I 2025 står Danmark igen over for en verden med nye despoter, nye konflikter og nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Historien om dansk forsvar og befæstning er derfor ikke blot fortid – den er også et vigtigt grundlag for at forstå nutiden og de valg, der skal træffes fremover.