De tunge artilleribatterier i Sikringsstilling Nord var placeret et stykke bag den forreste befæstede linje. I alt blev der anlagt otte tunge batterier, som udgjorde stillingens ildkraftige rygrad. På et møde i den tyske generalstab i 1916 fik hæren tilsagn fra marinen om både materiel og støtte til bevæbningen af stillingen.
Kanoner fra gamle forter
Tyskland var på dette tidspunkt hårdt presset for mandskab, både på Vest- og Østfronten. Derfor blev flere af de mellemsvære batterier bestykket med marinekanoner og bemandet med marineartillerister. Disse kom fra de nedlagte forter omkring Kiel, som var opført i slutningen af 1800-tallet, men nu blev betragtet som forældede.
Denne erkendelse minder i høj grad om den danske erfaring: Forter og værker fra 1880’erne og 1890’erne var blevet utidssvarende i takt med artilleriets øgede rækkevidde. For Tyskland var problemet særligt akut, da Kiel – som en af rigets vigtigste flådebaser – havde behov for et fremskudt forsvar mod nord, noget de aldrende kystforter ikke længere kunne levere.
Marinekanoner
15 cm. marinekanon
Marinen leverede ikke blot mellemsvært skyts fra kystbatterierne, men også seks 24 cm kanoner samt enkelte marinekanoner i pivotaffutage. Det var ikke topmoderne våben, men hovedskytset fra to udfasede kystpanserskibe af Siegfried-klassen fra 1890’erne. Skibene Odin (1894) og Frithiof (1891) indgik ved krigsudbruddet i 1914 i Østersøflådens 6. kampeskadre. I både enkelt- og tvillingtårne udgjorde disse kanoner skibenes primære bevæbning.
Et åbent spørgsmål er, om det var de oprindelige pansertårne fra skibene, der blev anvendt i Sikringsstilling Nords tunge batterier, eller om der blev fremstillet nye tårne til formålet. Sammenlignes kendte fotografier af kasemattårne med billeder fra stillingen, er det vanskeligt entydigt at afgøre, om panserkapperne er identiske.
Kanonernes stålkapper
15 cm. marinekanon
På krigsskibene havde både hovedtårne og kasemattårne en karakteristisk tøndeform og en relativt høj profil. De tunge kanoner, der er dokumenteret i Sikringsstilling Nord, fremstår derimod med en meget lav og kuplet profil. Om dette skyldes en egentlig ombygning af pansertårnene, eller blot at de er nedsænket dybt i betonstillingerne, kan ikke med sikkerhed afgøres.
Set i lyset af, at Sikringsstilling Nord var en reservestilling, og at der generelt var stor mangel på pansringsressourcer, er det sandsynligt, at man har undgået større ombygninger og i stedet tilpasset eksisterende materiel så enkelt som muligt.
De tunge batterier:
Genner Batteri med 24 cm marinekanon syd for Sliv Sø. Der findes i dag ingen spor af batteriet
Andholm Batteri med tre intakte bunkere. Der er hullet hvor en jernbanebriskkanon skulle have været opstillet.
Strandelhjørn Batteri med 24 cm. marinekanon. To intakte ammunitionsbunkere og sprængte rester af batteriet
Rugbjerg Batteri Ingen intakte bunkere, men mange rester af sprængningen af batteriet
Lerskov Batteri med 24 cm marinekanon. To intakte bunkere og større rester af brisken efter sprængning
Gammelskov Batteri med to 24 cm marinekanoner. Stillingens største batteri hvoraf der er meget store rester.
Drengsted Batteri med ukendt bestykning. To fritliggende bunkers, der dog har huller efter store sprængning.
Mjolden (Ottersbøl) Batteri med 24 cm marinekanon. Anlægget er sprængt og der er kun hullerne i jorden tilbage.