Bangsbofortet var langt mere end synlige kanonstillinger. Under terrænet lå et omfattende net af bunkere, som tilsammen gjorde fortet i stand til at fungere effektivt både under kamp og i længere beredskabsperioder. Anlæggene omfattede bunkere til ammunition, personel, skyts, ildledelse, sanitet samt en central kommandobunker.
Nedgang til ammunitionsbunker
Ammunitionsbunkere
Bag hver skytsbunker var der opført en særskilt ammunitionsbunker. Disse var nøje opdelt i funktionelle rum: granatmagasin, ladningsmagasin og et særligt rum til brandrør. Brandrørene var særligt følsomme og blev derfor opbevaret separat for at minimere risikoen for utilsigtede eksplosioner. Denne systematiske opdeling afspejler den høje tekniske og sikkerhedsmæssige standard, der prægede anlægget.
Observations- og ildlederbunkeren
Fra observations- og ildlederbunkeren kunne området foran fortet overvåges, og artilleriets ild ledes præcist. Her blev observationer omsat til konkrete skydedata, som sikrede, at kanonerne kunne indsættes effektivt mod mål til søs eller på land.
Mandskabsbunkere
Nedgang til mandskabsbunker
De mange funktioner på fortet krævede indkvartering af mandskab. Derfor fandtes en række mandskabsbunkere, opført som Regelbau 628. Hver bunker var indrettet til ni mand og rummede køjer, et lille skab, bord og stole samt plads til personlig udrustning.
Bunkerne var udstyret med en særlig ovn, som både kunne opvarme rummet og anvendes til lettere madlavning. Ovnen havde kraftige lukkemekanismer, så den kunne holde tæt under rystelser fra artilleriangreb og samtidig lukkes af mod gas udefra.
Dørene til bunkerne var kun 1,75 meter høje – en bevidst konstruktion, der sparede stål uden at forringe dørenes pansrende egenskaber. Der var ikke toilet i bunkerne. Når der ikke var kamp, benyttede de tyske soldater et centralt toilet på toppen af bakken. Under angreb blev en 15 liters spand sat ind i bunkeren. I dansk tid fik mandskabet et traditionelt lokum placeret lige uden for hver bunker.
Radarbunkeren
Radarbunkeren
Bangsbofortet rummede også en radarbunker, oprindeligt opført af tyskerne på Pikkerbakke. Her stod under besættelsen en større radar af typen Freiburg fra Würzburg Riese-serien med en rækkevidde på omkring 60 km. Efter krigen blev bunkeren taget i brug og udstyret med en mindre radar, formentlig af amerikansk fabrikat, monteret i det eksisterende betonanlæg.
Kommandobunkeren
Til kommandanten for Stützpunkt Gruppe Süd, korvetkaptajn Edouard Becker, blev der under krigen opført en særlig kommandobunker (Regelbau M 152). Denne bunker blev – ligesom fortets øvrige anlæg – overtaget af den danske kystbefæstning og indgik i det samlede forsvarssystem i efterkrigstiden.
Luftværnsbunkeren
Luftværnsbunkeren
Efter Danmarks indtræden i NATO og med støtte fra Marshall-hjælpen modtog Danmark moderne 40 mm luftværnskanoner. På Bangsbo blev der opstillet to batterier med hver tre kanoner – et nordre og et søndre batteri. Disse blev kombineret med de fire 105 mm kanoner, som var overtaget efter besættelsen. Denne sammensætning af tyske tunge kanoner og moderne 40 mm Bofors-luftværn fandtes også andre steder, blandt andet på Flakfortet.
I dag ligger det søndre batteri samt rester af 105 mm-luftværnsbatteriets briske på det nuværende militære område.
Øvrige bunkeranlæg
Agegatbunkeren
Ud over de primære bunkertyper fandtes der også anlæg med særlige funktioner, herunder sanitetsbunkere og en aggregatbunker. I aggregatbunkeren var der placeret en nødgenerator, som sikrede strømforsyning til vitale funktioner, hvis den normale elforsyning svigtede.
Samlet set vidner bunkerne på Bangsbofortet om et højt teknisk niveau og en klar militær logik, som rakte fra Anden Verdenskrig og videre ind i den kolde krigs danske kystforsvar