Andholm Batteri formentlig skulle armeres med en 24 cm kanon. I dag er der to intakte mandskabsbunkere og en ammunitionsbunker med to adskilte rum – ét til granater og ét til ladninger. Anlægget var et såkaldt tungt batteri og indgik som en del af sikringsstillingens artilleriforsvar.
Ammunitionsbunker
Batteriet minder i sin opbygning meget om batteriet i Rugbjerg Plantage, men med én markant forskel: ved Andholm fandtes der ikke en fast betonbrisk til kanonen. I stedet var der blot et stort, rundt hul i jorden. Dette har tidligere ført til den antagelse, at batteriet aldrig blev færdigbygget.
Jernbanebrisk-kanon
Andholm Batteri var nemlig anlagt til en såkaldt jernbanebrisk-kanon, også kaldet et B-Geschütz (Bettungs-Geschütz). Jernbanesporene førte helt frem til kanonstillingen, og en kran, som blev medbragt på toget, kunne løfte kanonen ned i hullet, hvor den blev monteret på en delt stålbrisk. Når kanonen var på plads, kørte toget igen – men kunne senere vende tilbage og afhente kanonen.
Overgangen til egentligt jernbaneartilleri
B-Geschütze blev benyttet, fordi tyskerne i krigens tidlige fase endnu ikke rådede over egentligt jernbaneartilleri. Først i 1916 blev de første E-Geschütze (E = Eisenbahn) taget i brug, hvor kanonerne var permanent monteret på jernbanevogne.
Andholm Batteri
Et usprængt batteri
I modsætning til de øvrige svære batterier i området blev Andholm Batteri aldrig sprængt. Batteriet lå på privat jord, og ifølge overleveringen modsatte ejeren sig sprængningen for at bevare et minde om tiden. Samtidig har ingeniørtropperne formentlig heller ikke været overdrevent nidkære, da der ikke var tale om et fuldt udbygget batteri.
Resultatet er, at Andholm Batteri i dag – inklusive det karakteristiske kanonhul – ligger stort set, som det blev anlagt. Alle andre svære batterier blev derimod sprængt meget effektivt, og kun ved Strandelhjørn Batteri fik ammunitionsmagasinerne lov at blive stående intakte.
Youtube film fra Andholm batteri