Motto for det udelte Slesvig-Holsten
Begge de to Slesvigske krige har sit oprindelige udspring i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Knap så meget Lauenborg, der var det tredie og sydligste hertugdømme..
Slesvig har været hertugdømme længst, og Holsten fik samme status i 1474.
Hertugdømmet Slesvig var et dansk len, mens hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var tyske len. Den danske konge var dermed både hertug eller medhertug (lensmand) og konge (lensherre) i hertugdømmet Slesvig, mens han som hertug eller medhertug i Holsten måtte hylde den tyske kejser.
De var ikke del af det danske kongerige, men hertugdømmer, hvor den danske kongen var medhertug.
Fællesbetegnelsen Fyrstedømmerne var mere udbredt i tiden frem til 1700-tallet.
Slesvig og Holsten har haft denne status i flere hundrede år, medens Lauenborg blev tildelt Danmark som kompensation for tabet af Norge efter Wienerfreden i 1814.
Politiske bevægelser
I Slesvig og Holsten udviklede slesvig-holstenismen sig i 1830’erne som en politisk bevægelse, der havde til mål at løsrive Slesvig og Holsten fra den danske helstat og knytte de to hertugdømmer til Det tyske Forbund. Bestræbelserne kulminerede med oprøret i Rendsborg i marts 1848 som førte til Treårskrigen.
Dette foregik under slagordene “Ewig Ungedelt”
Danske tropper modtages 1850
Danmark vandt oprørskrigen 1848-1850, da preusserne efter internationalt pres måtte opgive deres aktive militære støtte til oprørerne.
Det blev i Danmark betragtet som en nærmest enestående sejr, men det var i bund og grund en bondehær vi besejrede. Men vi trængte til lidt medvind efter Slaget på Rheden 1802, bombardementet af København og tyveriet af flåden 1807 en statsbankerot og tabet af Norge 1814.
Bismarck havde en dagsorden
Bismarck skulle bruge en succes
I 1860’erne havde Bismarck indenrigspolitiske problemer med bl.a. værnepligtstiden. Han havde brug for militær succes.
Da Danmark med junigrundloven i 1863 adskilte Slesvig og Holsten og dermed indlemmede Slesvig i kongeriget, reagerede han hurtigt.
Nu havde han muligheden for en nem lille sejr. Han allierede sig med Østrig og sammen gik de mod Dannevirke. Herfra stillede de 1. februar et ultimatum om dansk tilbagetrækning til den gamle grænse.
Dette nægtede General de Meza, hvorefter 2. slesvigske krig var en realitet.