Zeppelinbasen i Tønder havde i princippet ikke noget direkte med Sikringsstilling Nord at gøre. Basen hørte under den tyske marine, mens sikringsstillingen var et landmilitært anlæg. Alligevel spiller Zeppelinbasen en så central rolle i områdets militære historie under 1. verdenskrig, at den naturligt hører med her. Sikringsstillingen har desuden bidraget til at beskytte luftskibsbasen mod et eventuelt landmilitært angreb nordfra.
Få luftskibe ved krigsudbruddet
Ved krigsudbruddet rådede den tyske flåde kun over ét luftskib, Zeppelineren L 3. Kort tid efter voksede antallet af luftskibe markant, og dermed opstod et akut behov for hangarkapacitet. I september 1914 blev det foreslået at anlægge en luftskibsbase ved Tønder, og allerede i marts 1915 stod de første to haller klar.
Den 23. marts 1915 landede det første luftskib på basen, Parseval PL 25, som var stationeret i Tønder de følgende otte måneder. Den 25. april 1915 fulgte den første egentlige Zeppeliner, L 7.
En næsten selvforsynende base
Zeppelinbasen lå nogle kilometer nord for Tønder og var næsten selvforsynende. Da den var på sit højeste, bestod anlægget af et imponerende antal tekniske og logistiske installationer:
- 3 luftskibshaller, “Tobias” og “Toni” (1 luftskib i hver) og “Toska” ( 2 luftskibe) (To=Tondern/Tønder))
- 1 flyhangar med plads til 5 jaerfly af typen Albatros D III
- 1 ankerplads til midlertidig dokning af et luftskib
- Radiostation til kommunikation med luftskibene via telegraf.
- Pejlesender som luftskibene kunne navigere efter.
- Lysfyr på den nordvestlige ende af “ Tobias’” tag
- Gasværk og tankanlæg på 50.000 kubikmeter
- Varmecentral med fyr og fjernvarme til basen.
- Vandværk
- Kloaksystem og rensningsanlæg.
- 2 værksteder.
- Vejrtjeneste.
- Beboelsesbarakker til ca. 600 soldater.
- Underjordiske benzinlagre: “Tobias” og “Toni” hallerne havde hver et lager på 10.000 liter. “Toska” havde et lager på 30.000 liter.
- Jernbane tilsluttet Tønder-Tinglev.
- Lyskaster på skinner
Tobias, Toni og Toska
Alle luftskibshallerne i Tønder havde navne, der begyndte med T – et kendetegn for baser i Tønder (Tondern). De første haller var “Tobias” og “Toni”. I takt med at flåden fik flere Zeppelinere, blev det nødvendigt at opføre en større dobbelthal. Denne stod færdig den 17. januar 1916.
Dobbelthallen fik navnet TOSKA og var en enorm bygning: 242 meter lang, 73 meter bred og 42 meter høj.
Uheldenes hal
TOSKA blev ramt af uheld næsten fra starten. Allerede i november 1915 – inden hallen var helt færdig – skete der en ulykke under gaspåfyldning af Zeppelin L 18, som brød i brand. I marts 1916 ramte Zeppelin L 22 porten til hallen og fik hele forpartiet ødelagt. I december samme år gik det igen galt, da Zeppelin L 24 under indbugsering kom ud af kontrol i kraftig blæst og ramte en tændt elektrisk pære under loftet. Luftskibet brød i brand, og både L 24 og L 17, som også stod i hallen, udbrændte.
Det var da også TOSKA, der blev hovedmålet for det spektakulære britiske luftangreb, hvor Zeppelinerne L 54 og L 60 blev ødelagt.
Gas, jernbaner og brint
Efter færdiggørelsen af TOSKA blev behovet for brint enormt. Zeppelinere var storforbrugere, og det eksisterende gasværk blev udbygget til en kapacitet på 8.000 m³ brint i døgnet. Samtidig blev der etableret tankanlæg med en samlet kapacitet på 56.000 m³, både over og under jorden. Brinten blev ført til hallerne via underjordiske rør.
Selv dette var ikke tilstrækkeligt, og basen måtte suppleres med jernbaneforbindelser, som muliggjorde levering af brint i specialbyggede jernbanevogne fra andre anlæg.
Basens jagerfly
Til nærluftforsvaret blev basen tildelt fem jagerfly af typen Albatros D III – et moderne fly i 1916. Det vidner om, hvor vigtig Zeppelinbasen blev anset for at være. Der blev opført en særlig flyhangar i basens sydlige ende, og foran denne anlagdes en primitiv græsbane.
Landingsbanen var dårligt planeret, og mange af flyene havarerede under start eller landing. Som følge heraf blev jagerforsvaret opgivet, og det sidste fly forlod Tønder den 6. marts 1918.
Det engelske angreb
Da briterne angreb Zeppelinbasen i 1918, mødte de derfor kun spredt antiluftskyts (FLAK) og håndvåbenild. Angrebet blev et afgørende slag mod basen og markerede afslutningen på Zeppelinbasens militære betydning.


