Stevnsfortets undergrund

Stevnsfortets undergrund består af tunneler, bygget 18 meter under jordoverfladen. De udgør med det ca. 1,8 kilometer lange tunnelsystem der udgør fortet.

 

 

 

Stevnsfortet er bygget som to symmetriske halvdele, spejlet om en øst/vestgående akse. Dette betyder at der var en nordlig og sydlig del.
Tunnelerne er den centrale del af fortet.
De muliggør at fortets forskellige funktioner hænger sammen og er tilgængelige. 
De udgår fra nedgangsbunkeren. Under denne er der en del magasin-rum.
Hovedtunnelen fører herfra ind i fortets tunneler, der deler sig i fortets nordlige og sydlige del.   

 

 

I Stevnsfortets undergrund fandtes de vitale dele. Der var et identiske funktioner i fortets to halvdele.
Det var operationsrum, ildledercentral, ildlederpost, nødstrømsanlæg, ammunitionsmagasiner samt kanonernes teknik.
Endvidere var der underbringelse af fortets mandskab i krigstid.

Ildledercentralen og ildleder-kontrolposten

 

Ilden fra fortets to kanontårne blev ledet fra ildledercentralen. Den lå i nord. Den var understøttet af ildleder-kontrolposten der stod i forbindelse med ildlederposten over nedgangsbunkeren.
Udstyret i ildlederposten er ret ødelagt.

 

 

Maskincentralen

 

 

 

Der var to nødstrømslæg. Et i nord og et i syd.    

 

 

 

O-rummet

 

O-rummet var en vital del af fortet. Også denne funktion var dobbelt. Et i syd og et i nord.
Da syd blev lukket, flyttede hele funktionen til nord og blev til flåderadioen. Der var dog i 2008 stadig spor af O-rummet i syd. Plotterbordet der stod i syd, blev flyttet til Langelandsfortet, da det åbnede som museum.
O-rummene i syd var ret skimmelangrebet i 2008.

O-rummet flyttede bl. a. ind i fortets hospital.

 

Artilleriet

 

De to 15 cm kanontårne var flådekanoner, og derfor bygget op nedefra som på det skib, de er taget fra (Gneisenau).
De er røde og grønne, svarende til styrbord og bagbord, og indbygget med en i hver halvdel.

Pjece 1 i fortets nordlige del og pjece 2 mod syd. 
Nederst er der ammunitionslagre og ammunitionselevatorer.
Herudover er der en del trykluft og strøm til at dreje tårnene og elevere kanonerne.  
Tårnene ligger på deres drejekrans (babette) udelukkende med deres vægt.

 

Underbringelse

 

 

 

I krigstid skulle der kunne være ca. 250 mand i fortet. De skulle underbringes i køjer, og de var bl.a. opsat i gangene.
Kanonmandskabet havde deres egne kvarterer.