Under den rolige overflade gemmer Stevnsfortet på sit egentlige forsvarsværk. Her, 18 meter under jordoverfladen, ligger et omfattende tunnelsystem på cirka 1,8 kilometer. Det var her, fortets vitale funktioner fandtes – beskyttet mod bomber og granater.
Et fort bygget i balance
Trappe til undergrunden
Stevnsfortet er opbygget som to næsten spejlede halvdele, en nordlig og en sydlig, adskilt af en øst-vestgående akse. Denne symmetri gjorde fortet mere robust: Hvis én del blev sat ud af spil, kunne den anden fortsætte driften.
Tunnelerne er fortets rygrad. De forbinder alle funktioner og udgår fra nedgangsbunkeren, hvorunder der lå en række magasinrum. Herfra fører hovedtunnelen ind i anlægget og deler sig mod nord og syd.
Fortets vitale funktioner
I undergrunden fandtes alle de funktioner, der skulle holde fortet kampklart:
-
Operationsrum (O-rum)
-
Ildledercentral og kontrolposter
-
Nødstrømsanlæg
-
Ammunitionsmagasiner
-
Teknikrum til kanontårnene
-
Indkvartering af mandskab i krigstid
Disse funktioner fandtes i begge halvdele af fortet.
Ildledercentralen – Kanonernes hjerne
Artilleriberegner
Ilden fra de to kanontårne blev styret fra ildledercentralen, som lå i den nordlige del af fortet. Herfra blev skydningen beregnet og koordineret. Centralen arbejdede tæt sammen med ildleder-kontrolposten og ildlederposten oven på nedgangsbunkeren.
Udstyret i ildlederposten på overfladen er i dag stærkt medtaget, men forbindelsen til undergrunden vidner stadig om den præcision, der krævedes for at ramme mål langt ude på havet.
Maskincentralen – strømmen der holdt fortet i live
For at kunne fungere uafhængigt havde fortet to nødstrømsanlæg – ét i nord og ét i syd. De sikrede, at kanoner, ventilation, belysning og kommunikation kunne fungere, selv hvis den eksterne strømforsyning blev afbrudt.
O-rummet – overblik og beslutninger
De nedlagte O-rum i syd
O-rummet var en af fortets vigtigste funktioner. Også her fandtes der et i hver halvdel. Da den sydlige del senere blev lukket, blev hele funktionen samlet i nord og udviklede sig til flåderadioen.
I 2008 kunne man stadig finde spor af O-rummet i syd, men rummene var da hårdt angrebet af skimmel. Plotterbordet herfra blev flyttet til Langelandsfortet, da det åbnede som museum. På et tidspunkt flyttede O-rummets funktion endda ind i fortets tidligere hospital.
Artilleriet under jorden
De to 15 cm kanontårne var oprindeligt flådekanoner fra Gneisenau og er opbygget nedefra som på et krigsskib. Hvert tårn er indbygget i sin egen halvdel af fortet:
-
Pjece 1 i den nordlige del
-
Pjece 2 i den sydlige del
Farverne rød og grøn svarer til styrbord og bagbord. Nederst findes ammunitionslagre og elevatorer, mens trykluft og strøm sørgede for at dreje tårnene og hæve kanonerne. Tårnene hviler udelukkende på deres drejekrans – babetten – udelukkende med deres egen vægt.
Køjer i tunnellen
Underbringelse i krigstid
I krigstid kunne omkring 250 mand være indkvarteret i fortet. Pladsen var trang, og køjerne var ofte placeret direkte i gangene. Kanonmandskabet havde dog deres egne kvarterer tæt på deres arbejdsplads.
Et usynligt fort
Stevnsfortets undergrund var ikke blot et supplement til overfladen – det var selve fortet. Herfra blev kamp, kommunikation, overlevelse og hverdag styret. Netop denne skjulte verden gør Stevnsfortet til et af Danmarks mest fascinerende koldkrigsanlæg: Et enormt, selvstændigt samfund gravet direkte ind i klinten.