Kampen ved Mysunde den 2. februar 1864 var det første egentlige sammenstød i krigen og fik stor betydning – både militært og mentalt. Formålet med angrebet var at sikre de preussisk-østrigske styrkers overgang over Slien, hvor fjorden på dette sted er meget smal. En hurtig passage over isen ville have gjort det muligt at omgå den danske hær ved Dannevirke.
Dette blev imidlertid forhindret af de danske styrker i Mysunde.
Slien ved Mysunde
Den 1. februar
Allerede i 1862, to år før krigens udbrud, var der blevet investeret betydelige midler i at forstærke Dannevirkestillingen. Samtidig blev der opført skanser ved Dybbøl, men langt størstedelen af ressourcerne gik til Dannevirke. Det betød, at både Dybbøl og Fredericia måtte klare sig med færre midler.
Den 1. februar 1864 indledte preussiske og østrigske styrker krigen ved at krydse Ejderen. Med omkring 57.000 mand rykkede de nordpå med ét hovedmål: at indtage Dannevirke. En del af planen var et angreb på den fremskudte stilling ved Mysunde for at sikre overgangen over Slien og dermed kunne angribe den danske hær bagfra.
.Mysundestillingen
Isning på Slien
Mysunde udgjorde en vigtig del af Dannevirkes østlige fløj, og dette var generalstaben fuldt bevidst om. Allerede under befæstningsarbejderne i 1862 havde man forsøgt at skaffe midler til at opføre forværker foran både Mysunde og Dannevirke – den såkaldte Kokkendorf-stilling.
Disse planer blev dog aldrig realiseret. Midlerne gik næsten udelukkende til hovedstillingen ved Dannevirke, hvilket svækkede forsvaret på fløjene.
Forpostfægtninger
Dansk forpost ved Mysunde
De fire skanser ved Mysunde var bemandet med omkring 2.000 danske soldater og cirka 20 kanoner. Den 2. februar rykkede det 1. preussiske korps frem mod området med to infanteridivisioner – i alt omkring 10.000 mand støttet af 64 feltkanoner.
Planen var klar: Mysunde skulle indtages, og overgangen over Slien sikres. Den eneste hindring var den relativt lille danske styrke i skanserne.
Da den preussiske fremrykning blev opdaget, trak de danske forpostkompagnier sig tilbage fra Kokkendorf til skanserne ved Mysunde. Da den preussiske øverstkommanderende, prins Friedrich Carl, konstaterede, at Kokkendorf var rømmet, beordrede han et øjeblikkeligt angreb på Mysunde samme dag.
Angrebet begynder
Da den tyske avantgarde med 3 bataljoner nåede frem, blev de danske kompagnier blev straks heftigt beskudt. Efter en del tab blev kompagnierne beordret tilbage til skanserne. Hvad der først havde lignet en fjendtlig rekognoscering, viste sig nu at være et regulært angreb på stillingen og byen.
På den højre fløj var det lykkedes et Preussisk kompagni at erobre en løbegrav kun 100 m fra skanse b, og herfra blev mandskabet ved de danske kanoner nu beskudt med kraftig geværild. Også i centrum var Preusserne nået tæt på, kun ca. 200-250 meter fra de skanser.
Ved middagstid var den tyske general v. Mannstein ankommet og havde taget kommandoen over fortroppen. Han beordrede et kraftigt bombardement for at tvinge danskerne ud af fra byen. Til dette havde han dele af 3 regimenter samt en betydelig mængde artilleri.
Mysunde bombarderes
Ved middagstid overtog general von Mannstein kommandoen over de preussiske styrker. Han beordrede et massivt bombardement for at tvinge danskerne ud af byen. Kl. 12.45 åbnede preussisk artilleri ild fra 
omkring 500 meters afstand. Kort efter ankom yderligere artilleri, og i alt blev 64 kanoner sat ind – mere end tre gange så mange som den danske side rådede over.
Artillerikampen blev voldsom, men en usædvanlig tæt tåge gjorde effektiv ild vanskelig. Ofte måtte man skyde efter fjendens mundingsild snarere end konkrete mål. I skanserne forventede man flere gange et stormangreb og afventede spændt ankomsten af 3. Brigade, der var sendt til Mysunde som forstærkning.
Infanteriangreb og byen brænder
Fra Ornum Mølle, omkring 120 m fra de danske skanser, og fra vejen mod Mysunde trængte flere fjendtlige bataljoner frem imod byen. Under fremrykningen lod fjenden deres artilleri følge efter infanteriet og dermed nærmere de danske stillinger. Dette havde dog kun begrænset virkning. De fleste af granaterne gik på grund af tågen for højt, og kun 3 kanoner i skanse b blev demonteret.
Til gengæld blev størsteparten af Mysunde by sat i brand.
Ødelagt pontonbro
Flere gang så det ud til at fjenden gjorde klar til storm, og blev hver gang udsat for en kraftig kardæsksild imod infanteristerne.
For at hindre fjenden i at trænge igennem til vejen, det mellem skanse a og b førte til overgangsstedet, blev 2 kanoner anbragt så de kunne bestryge vejen. Stort set samtidig mindskedes den fjendtlige ild hen, for helt at opgøre ved fire-tiden. Preusserne havde opgivet at indtage Mysunde og trak sig tilbage.
Tab og betydning
Tabene var betydelige på begge sider. Danskerne mistede 9 officerer og 132 underofficerer og menige, mens de preussiske tab var endnu højere: 12 officerer og 187 menige.
Moralen styrkes
Kampen ved Mysunde blev opfattet som en dansk sejr og styrkede moralen både blandt soldaterne og i den danske befolkning. Sejren bidrog dog også til en overvurdering af Dannevirkes styrke, hvilket gjorde tilbagetrækningen blot fire dage senere ekstra chokerende.
Et sjældent lyspunkt
Sammen med kampen ved Sankelmark var Mysunde en af de få træfninger i krigen, der kunne opfattes som danske sejre. De ændrede dog ikke krigens udfald – men viste, at selv en undertallig styrke kunne holde stand mod en overlegen fjende under vanskelige forhold med tåge og snefog.
Den dårlige sigtbarhed betød også, at en stor del af den preussiske artilleriild ramte selve byen, hvilket førte til omfattende ødelæggelser.
Bombehus (Kugler og JM)
Mysunde i dag
Der er kun få synlige rester tilbage af skanserne ved Mysunde. Mest kendt er de såkaldte “bombehuse”, hvor indmurede kanonkugler og initialerne “JM” minder om godsejeren Julie Milord, der bidrog økonomisk til genopbygningen af byen efter krigen.
Der findes desuden et preussisk mindesmærke på resterne af en af de danske skanser.
De faldne fra kampen er begravet på Kosel kirkegård. De fleste danske soldater ligger i en fælles, umærket grav vest for kirketårnet, mens de preussiske faldne er begravet i en fællesgrav med mindeplade i samme område.
Julie Mylords grav på Kosel
På Kosel Kirkegård. ligger også Julie Milord.
Hun finansierede en stor af genopbygningen af byen efter kampen ved Mysunde 1864.