Den 27. august 1943 lå det danske artilleriskib Niels Juel for anker i Issefjorden. Skibet blev ført af kommandørkaptajn C. Westermann og var en del af den danske flåde i en tid, hvor forholdet mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt var ved at bryde sammen.
Fregatten Niels Juel
Niels Juel søger mod Sverige
Tidligt søndag morgen den 29. august begyndte der at indløbe kodede telegrammer til skibet. Meldingerne blev stadigt mere alvorlige, og klokken 04.20 kom den afgørende ordre: ”Søg svensk territorium.” Ordren blev modtaget via en svag og hemmeligholdt radiosender, som den danske flåde havde formået at skjule for tyskerne. Kort efter, i daggryet, afgik Niels Juel fra Holbæk.
Tyskerne angriber
Med fuld kraft satte skibet kurs mod Issefjordens udmunding. Planen var at narre tyskerne til at tro, at skibet sejlede mod København. Først ved fyrskibet Kattegat Syd skulle kursen ændres, så man kunne søge mod Kullen og videre ind i svensk farvand. Undervejs stod det dog hurtigt klart, at tyskerne havde gennemskuet forsøget. Observationer fra skibets ildlederstation viste både tyske skibe ved fjordudløbet og tyske fly i luften.
Kort efter begyndte angrebene. Tyske fly beskød Niels Juel, og bomber slog ned tæt bag skibet. I første omgang opfattede chefen angrebene som en advarsel, men da beskydningen fortsatte, blev der svaret igen med skibets antiluftskyts. Skibet blev i alt angrebet tre gange, og fem besætningsmedlemmer blev såret.
Niels Juel sættes på grund
Klokken 09.48 ankom orlogskaptajn Pontoppidan med en skriftlig ordre fra Søværnskommandoen. Ordren lød på at ankre op og afvente yderligere instruktioner. Samtidig blev det oplyst, at fjordudløbet var mineret, og at stærke tyske flådestyrker var i området. Chefen gennemskuede hurtigt, at ordren var givet under tysk pres. Pontoppidan blev sat i land, og Niels Juel satte endnu en gang dampen op.
Kort efter blev skibet bevidst sat på grund på lavt vand ud for Annebjerggård syd for Nykøbing Sjælland. Ankret blev kastet for formelt at efterkomme ordren, men hensigten var tydelig: Skibet skulle gøres ubrugeligt. Et forsøg på at sprænge akselgangen mislykkedes, hvorefter alt brugbart materiel blev ødelagt eller kastet overbord, og søventilerne blev åbnet.
15 cm. kanon
Niels Juels kanoner
Selv om Niels Juel dermed var sat ud af spillet, fik skibets kanoner et nyt liv. De blev senere genbrugt af den tyske værnemagt og efter krigen overtaget af det danske kystforsvar. Under Den Kolde Krig blev netop disse kanoner opstillet på Bangsbofortet, hvor de indgik som en del af Danmarks kystartilleri – et markant eksempel på, hvordan materiel fra Anden Verdenskrig blev videreført ind i en ny og langvarig global konflikt.