De danske ledere fra 1864 var efter nederlaget meget medtagne.
Alle fratrådte deres poster indenfor de næste 3-4 år og flere af dem døde efter få år.
Konceilspræsident Biskop D.G. Monrad
fordybede sig efter nederlaget i religiøse bøger og udvandrede i1865 som nybygger til New Zealand. Ved hjemkomsten fik han igen et Biskop-embede i Nykøbing Falster. Monrad døde i 1887. Der findes et minde på østre kirkegård i Nykøbing Falster. Det egentlige gravsted findes efter sigende under en parkeringsplads i Nykøbing Falster.
Han havde inden sin død betinget sig at hans personlige arkiver blev destrueret, så hvilke overvejelser der lå til grund for hans dispositioner er uvist. Han har efterladt lidt korrespondance der viser en mand der godt kunne se alternativer men var meget rådvild.
Krigsminister Carl Lundbye
afgik som krigsminister 18. maj 1864, og trådte tilbage til privatlivet, i høj grad nedbøjet over fædrelandets ulykke og den kritik, som eftertiden indbragte ham.Han udgav i 1865 “Mit Udbytte af at overveje Ordningen for nuværende Tid af den danske Hærstyrke”. Derefter blev både hans fysiske og psykiske tilstand meget forringet inden han døde 2. januar 1873. Han er begravet på Assistens Kirkegård.
General Julius de Meza
blev efter krav fra “pøbelen” og boulevardpressen i København afsat efter at have reddet sin hær ud af den umulige situation ved Dannevirke. Dette var i modstrid med D.G.Monrads ordre, gående på at Dannevirke ikke måtte rømmes før 1/3 af mændene var faldet.De Meza kom sig aldrig over denne uretfærdighed , og han døde syg og nedbrudt i 1865. Der har i mange år været bred enighed om, at han gjorde det eneste mulige og rigtige. Han er begravet på Garnisons Kirkegård i København.
General Cai Ditlev Lindencrone
der trak 4. divisions 9000 mand op gennem Jylland til Vendsyssel i stedet at blive stående foran Dybbøl, fortsatte sin militære løbebane frem til 1867, hvor han i forbindelse med den nye hærlov afskediges i nåde og stilles a la suite.
Udtrykket “røven af 4 division” stammer marchen op gennem Jylland, idet jyderne sagde det var det eneste man så af divisionen.
Hegermann-Lindencrone døde i 1893. Der var efterfølgende megen diskussion om hvorvidt marchen op gennem Jylland var rigtig.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård
General Gerlach
overtog posten som overgeneral efter de Meza, men blev fyret efter krigen.
Han begik den modsatte fejl af de Meza, og fulgte Monrads ordre og blev stående i Dybbøl stillingen, hvorved stort set hele hæren blev tilintetgjort.
Gerlach blev pensioneret i 1864 og døde året efter, meget påvirket af begivenhederne.
Vejen der fører op til porten til den tidligere Sønderborg kaserne er opkaldt efter generalen, Gerlachsgade.
Han blev begravet på Garnisons Kirkegård.
General du Plat
der i erkendelse af den umulige situation umiddelbart inden stormen. Han tilbød den alvorligt syge overgeneral Gerlach at overtage kommandoen som ældste officer, og på eget ansvar føre tropperne tilbage til Als.
Han blev dræbt syd for skanserne medens han forsøgte at vende flugten ud af skanserne til et fornyet modangreb. I samme hændelse blev også major Rosen dræbt og Major Schau såret så alvorligt at han få dage efter døde på lazarettet i Flensborg.
Der er rejst en mindesten hvor han faldt og han er begravet på Soderup Kirkegård.