Det hævdes ofte, at det prøjsiske Dreyse-bagladegevær var den afgørende årsag til Danmarks nederlag i den anden slesvigske krig i 1864. Våbnet spillede uden tvivl en rolle – især i de situationer, hvor infanteriet stødte sammen i direkte kamp under bevægelse. Det var dog ikke geværet alene, der afgjorde krigen.
Den vigtigste faktor var det prøjsiske artilleris klare overlegenhed. Prøjsen rådede over flere kanoner, større skudvidde og en højere træfsikkerhed, hvilket gav en afgørende fordel på slagmarken.
Bagladegeværets fordele
Alligevel havde Dreyse-geværet tydelige fortrin i infanterikampen. Skudvidden var omtrent den samme som den danske tapriffels – omkring 600 meter – men skudhastigheden var markant højere. En prøjsisk skytte kunne affyre 3–4 skud på den tid, det tog en dansk tapriffelskytte at lade og affyre ét.
En anden væsentlig fordel var, at prøjserne kunne lade og skyde liggende. De danske soldater måtte som regel rejse sig for at genlade deres forladegeværer eller kun med stort besvær lade liggende. Det gjorde dem mere synlige og sårbare over for fjendtlig ild.
Dreyse-tændnålsgeværets oprindelse
Johann Nikolaus_von Dreyse
Det prøjsiske bagladegevær – kendt som Dreyse Zündnadelgewehr M/41 – blev konstrueret af Johann Nikolaus Dreyse. Dreyse var uddannet kleinsmed og arbejdede både i Tyskland og i Paris, før han i 1810’erne etablerede sig i Sömmerda i Thüringen.
Her begyndte han målrettet at forbedre eksisterende geværkonstruktioner. I 1824 forbedrede han fænghætterne og arbejdede videre mod målet om en enhedspatron, der indeholdt kugle, krudt og tændmiddel i én samlet patron. Dette arbejde førte i 1827 til opfindelsen af tændnålsgeværet.
De første modeller var forladere, men i 1836 blev konstruktionen ændret til bagladning. Efter vellykkede forsøg i prøjsiske enheder i 1839–1840 bestilte staten i december 1840 hele 60.000 geværer.
Produktion og anvendelse
Dreyses fabrik i Sömmersda
Produktionen begyndte i foråret 1841 på Dreyses fabrik i Sömmerda under betegnelsen leichtes Perkussionsgewehr M/41. Geværet blev betragtet som en statshemmelighed og oplagret i Berlins tøjhus.
Først i 1848 blev geværerne udleveret til fusilierbataljoner under revolutionære uroligheder i Baden og Sachsen, hvor de fik deres ilddåb i gadekampe. Næste større indsættelse skete i 1864 under krigen mod Danmark.
For sit arbejde blev Dreyse adlet samme år.
Tændnålsgeværets begrænsninger
De tidlige tændnålsgeværer havde også svagheder. Kammeret blev hurtigt utæt, så noget af gastrykket gik tabt, og selve tændnålen havde begrænset levetid, da den befandt sig midt i eksplosionen ved hvert skud.
Alligevel gav kombinationen af hurtigere skudhastighed og lettere betjening en klar taktisk fordel.
Den danske tapriffel
I 1864 var tapriffelen standardvåben for det danske infanteri. Som forladegevær var den langsom og besværlig at lade. Reglementet foreskrev derfor, at kun halvdelen af enheden måtte skyde ad gangen, mens den anden halvdel stod klar med ladte geværer.
En fuld ladning tog omkring 30 sekunder og krævede en lang række manuelle trin: krudtet skulle hældes i løbet, kuglen presses ned med ladestok, fænghætten sættes på pistonen – og først derefter var geværet klar til skud.
Tændnålsgeværet
Dreyse bagladegevær
De første tændnålsgeværer havde nogle børnesygdomme. Blandt andet blev kammeret meget hurtigt utæt, hvorved en del af gastrykket forsvandt. Også selve tændnålen havde en meget begrænset levetid, da den ved hver afskydning befandt sig midt i eksplosionen i kammeret.
Patronens specifikationer:
Kaliber 13,6 mm. Krudtladning 4,9 gram. Projektilvægt 31 gram. Projektillængde 27 mm. Hele patronens vægt 38,5 gram.
Soldat viser sit Dreyse gevær frem
Skudvidde 600 m (650 yards)
Skudkadence 10 to 12 skud /minut
Kaliber 15.4 mm (0.61 in)
Mundingshastighed 305 m/s (1,000 ft/s)
Længde af løbet 91 cm (35.8 in)
Total længde 142 cm (55.9 in)
Vægt 4.7 kg (10.4 lb)
Udviklingen efter 1864
Mauser M/1889
Efter nederlaget i 1864 begyndte den danske hær at ombygge tapriflerne til kammerladere. Samtidig søgte Prøjsen og andre europæiske stormagter efter endnu bedre våbensystemer end Dreyse-geværet.
Dette førte hurtigt til udviklingen af metalpatroner af messing og senere magasiner med flere patroner. Allerede ved den tysk-franske krig i 1870–71 var udviklingen gået stærkt, og kort efter gjorde de første egentlige magasinrifler deres indtog.