På Aabenraa Kirkegård findes grave, der tilsammen fortæller en lang og kompleks militærhistorie. Kirkegården rummer begravelser fra krigen i 1864, fra Første Slesvigske Krig 1848–1850, fra Anden Verdenskrig samt grave for tyske flygtninge fra krigens afslutning.
Under krigen i 1864 blev der oprettet store lazaretter i Aabenraa. Her døde både danske og tyske soldater af deres sår, og mindst 19 af dem blev begravet på kirkegården. Byen fungerede dermed som et vigtigt baglandsområde for de hårde kampe i landsdelen.
Efter krigen rejste lokale tyske lazaretkomitéer et mindesmærke for de faldne. Monumentet mindes i alt 42 slesvig-holstenske og tyske soldater, som blev begravet på kirkegården efter de to slesvigske krige i 1848–50 og 1864. Et tilsvarende dansk mindesmærke blev der derimod aldrig opført.
Først i 1945 fik Aabenraa Kirkegård igen en central militær betydning. Efter Anden Verdenskrig blev kirkegården udpeget som regional begravelsesplads for krigens ofre. Dermed samler kirkegården i dag mindet om flere generationers krige og de mennesker, der betalte prisen for dem.
