Der findes overraskende få grave fra krigen i 1864 i Flensborg. De, der findes, ligger side om side med de langt flere grave fra Første Slesvigske Krig på Sct. Marie Kirkegård. Kirkegården er samtidig kendt for at rumme Istedløven, et af de mest markante mindesmærker fra perioden
Sct. Mariae kirkegård
Der blev ikke udkæmpet egentlige kampe i Flensborg under krigen i 1864. Byen spillede i stedet en vigtig rolle som lazaretby, hvor store hospitaler modtog sårede fra fronten. En del af de soldater, der i dag ligger begravet på Sct. Marie Kirkegård, er formentlig døde af deres sår på disse lazaretter.
Flensborg var desuden fortsat under dansk herredømme efter slaget ved Mysunde den 2. februar 1864. Det betyder, at flere danske soldater, som blev såret under kampene ved Mysunde, senere døde og blev begravet i Flensborg.
Istedløven er i sin oprindelse et mindesmærke for de faldne ved slaget ved Isted i 1849. Sammen med gravene på kirkegården fortæller monumentet og begravelserne historien om Flensborgs rolle som baglandsby, lazaretcenter og mindested for begge slesvigske krige.
Læs Istedløvens historie her
